Sundhedsudvalget stillede den 27. juni 2018 efter ønske fra Josephine Fock (ALT) spørgsmål 1135 – Samling: 2017-18 om, hvor lang tid man skal vente, før man kan få foretaget en kønsskifteoperation, når man har påbegyndt hormonbehandling, til sundhedsminister, Ellen Trane Nørby (V) .
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor lang tid man skal vente, før man kan få foretaget en kønsskifteoperation, når man har påbegyndt hormonbehandling?
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet biddrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg vedlægger.
Det vedlagte svar fra Sundhedsstyrelsen
Fra Sundhedsstyrelsen
Til Sundheds- og Ældreministeriet
Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af:
SUU almindelig del – spm. nr. 1135
Spørgsmålet lyder: ”Ministeren bedes oplyse, hvor lang tid man skal vente, før man kan få foretaget en kønsskifteoperation, når man har påbegyndt hormonbehandling”
Sundhedsstyrelsen er ved mail af 9. august 2018 fra Sundheds- og Ældreministeriet blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående spørgsmål.
Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:
For at besvare spørgsmålet indledes med en beskrivelse af, hvilke typer af kirurgiske indgreb der kan indgå i en kønsmodificerende kirurgisk behandling samt af nogle væsentlige sundhedsfaglige hensyn, der kan have indflydelse på tidsperioden fra opstart af hormonbehandling til tidspunkt for kønsmodificerende kirurgisk behandling.
Kønsmodificerende kirurgi
Sundhedsstyrelsen definerer Kønsmodificerende kirurgi, som kirurgisk behandling der har til formål at ændre kønskarakteristika og understøtte den enkeltes kønsidentitet. Sundhedsstyrelsen finder det væsentligt at nævne, at en kønsmodificerende kirurgi sjældent består af kun et enkelt kirurgisk indgreb. Ofte foretages en række forskellige kirurgiske indgreb, som led i den samlede kønsmodificerende kirurgiske behandling. Jf. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9658 af 16/08/2018 om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold kan indgrebene omfatte kirurgi på bryster og brystkasse (’øvre’ kirurgi) samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). De specifikke indgreb varierer desuden, alt efter om personens fødselstildelte køn [1] er mand eller kvinde samt personens ønsker til den kønsmodificerende behandling. Generelt er der tale om såvel irreversible destruktive (fjernelse af kønsorganer) eller konstruktive kirurgiske indgreb på raske organer med betydelige både positive og negative, fysiske og psykiske forandringer til følge.
Nedre kønsmodificerende kirurgi foretages kun på voksne personer (dvs. personer på 18 år eller derover). Øvre kønsmodificerende kirurgi foretages som udgangspunkt også kun på voksne, men kan i helt særlige tilfælde foretages på personer under 18 år.
For at der kan ydes sundhedsfaglig behandling i form af kønsmodificerende kirurgi, er det et krav, at der er indikation for behandlingen i form af kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling. Der skal derfor foreligge en grundig og aktuel udredning og vurdering af den patientens kønsidentitetsforhold, herunder karakteren af kønsligt ubehag, samt en vurdering af, om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for kønsmodificerende behandling eller kan kontraindicere hele eller dele af behandlingen.
Øvre kønsmodificerende kirurgi
Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse indgreb med fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) og tildannelse af nyt brystparti med evt. genplacering af brystvorter.
Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på bryst eller brystkasse indgreb med brystforstørrelse, herunder indlægning af implantater.
Hvor det er relevant, bør reversible og mindre indgribende behandlinger tilbydes før kirurgi. Ligeledes skal der foretages en grundig lægefaglig vurdering af indikationer og kontraindikationer i de særlige tilfælde, hvor dette princip fraviges.
For personer med mandligt fødselstildelt køn, bør brystforstørrelse med indlægning af implantater sædvanligvis ikke tilbydes, før der er gennemført minimum 12 sammenhængende måneders kønsmodificerende behandling med østrogener, da det kirurgiske resultat kan være mindre tilfredsstillende, og da man bør afvente effekt af hormonbehandling på brystvækst. I mange tilfælde er op til 18-24 sammenhængende måneders østrogenbehandling forud for operation at foretrække. Det skal dog altid bero på en konkret lægefaglig vurdering, hvor længe effekten af medicinsk behandling skal afventes.
For personer med kvindeligt fødselstildelt køn gælder ikke faste krav til forudgående hormonbehandling, men det kan i udvalgte tilfælde være hensigtsmæssigt at afvente effekt af hormonbehandling og evt. styrketræning før tilbud om fjernelse af bryster (bilateral mastektomi). Da der er tale om irreversible forandringer ved fjernelse af bryster, bør der generelt udvises tilbageholdenhed ved nyopstået kønsligt ubehag.
Nedre kønsmodificerende kirurgi
Ved mandligt fødselstildelt køn omfatter kirurgi på kønsorganer indgreb med fjernelse af testikler (orkiektomi), penisamputation (penektomi), samt konstruktion af skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik). Indgrebene kan i varierende omfang foretages i ét trin eller i serie. Ofte suppleres indgrebene af permanent hårfjerning på ydre kønsorganer ved laserepilering, elektrolyse m.v.
Ved kvindeligt fødselstildelt køn omfatter kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer fjernelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og salpingo-ooforektomi), fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af urinrør (uretroplastik) og konstruktion af lem (falloplastik eller metoidioplastik).
Før fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler bør der være gennemført minimum 12 sammenhængende måneders kønsmodificerende hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret.
Før fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise) samt forlængelse af urinrør (uretroplastik) og konstruktion af penis (falloplastik eller metoidioplastik) eller før penisamputation (penektomi) samt konstruktion af skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik) bør der foreligge en grundig vurdering af varigheden og karakteren af det kønslige ubehag. Da indgrebene er destruktive og irreversible af natur, og da der er risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat, bør der generelt være tale om et vedholdende kønsligt ubehag og ønske om kirurgi med afklaret kønsidentitet i overensstemmelse med de kønskarakteristika, der søges opnået med de ønskede kirurgiske indgreb, i minimum 12 sammenhængende måneder.
Ventetid til kønsmodificerende kirurgi
Der kan således være forskellige sundhedsfaglige hensyn, der influerer på, hvor lang tid man som patient skal vente fra påbegyndt hormonbehandling, til man kan få foretaget ét eller flere kønsmodificerende kirurgiske indgreb.
Dertil kommer, at der ofte kan være tale om flere indgreb, der nogle gange kan foretages samtidig, men andre gange sker ved flere forskellige trinvise operationer. Ventetiden vil endvidere afhænge af, om den defineres som tiden fra opstart af hormonbehandling eller fra det tidspunkt, det anbefales at afvente, før beslutning om eventuel kirurgi. Endelig vil ventetiden afhænge af, om man benytter tiden til første kirurgiske indgreb eller til tidspunktet for afslutningen af det sidste af de planlagte indgreb.
I besvarelsen nedenfor defineres ventetiden som tidsrummet mellem indstilling til kønsmodificerende kirurgi og udførelsen af det pågældende kønsmodificerende kirurgiske indgreb. Der er dog også angivet ventetid til forundersøgelse, da denne er en forudsætning for at få foretaget selve det kønsmodificerende kirurgiske indgreb. Endelig dækker besvarelsen alene offentligt finansieret behandling og dermed ikke privat finansieret kønsmodificerende kirurgi, der for udføres ved private klinikker.
Det skal imidlertid påpeges, at Sundhedsstyrelsen ikke har fuldt overblik over ventetiden til alle de relevante operationer. Et samlet overblik vil kræve opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen i form af LPR-data og/eller fra regionerne, herunder fra de sygehusafdelinger, der varetager de forskellige kirurgiske indgreb. Ventetiden for samme operation kan desuden variere mellem regioner, hvis operationstypen foretages flere steder, ligesom ventetiden kan variere for de enkelte patienter.
Nedenstående angivelser af ventetid stammer fra Region Nordjyllands og Region Hovedstadens faglige redegørelser, som blev sendt til Sundhedsstyrelsen forud for et statusmøde om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, der blev afholdt i Sundhedsstyrelsen den 24. april 2018. Desuden er inddraget oplysninger, som blev givet på selve statusmødet.
Opgørelserne vedrører alene ventetiden på forundersøgelse samt øvre kønsmodificerende kirurgi på Plastikkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital samt forundersøgelse og kønsmodificerende kirurgi foretaget på Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet og Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling. Dog skal det i den sammenhæng nævnes, at flere af de pågældende kirurgiske indgreb er højt specialiserede funktioner i Sundhedsstyrelsens specialevejledninger i henholdsvis gynækologi og obstetrik og plastik kirurgi, hvorfor flere af indgrebene i Danmark kun udføres på Rigshospitalet. Undtagelserne er brystkirurgi samt visse indre kirurgiske indgreb (fjernelse af livmoder og æggeledere samt fjernelse af testikler), men kun hvis der ikke er ønske om efterfølgende ydre, konstruktiv kirurgi (fx tildannelse af penis eller neovagina). Undtagelserne skyldes, at øvre kirurgi, fjernelse af livmoder og æggeledere samt fjernelse af testikler i visse tilfælde kan varetages på andre sygehuse (hovedfunktionsniveau) efter indstilling fra det multidisciplinære team i henholdsvis Aalborg eller København, der varetager den højt specialiserede kønsmodificerende behandling.
Ventetid på øvre kirurgi i Region Nordjylland
Ventetid på Plastikkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Ventetiden på første konsultation ved Plastikkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital er angivet til ca. 30 dage. Ventetiden til øvre kønsmodificerende kirurgi er angivet til ca. 30 dage til seks uger.
Ventetid til Kønsmodificerende kirurgi i Region Hovedstaden
Ventetider på Gynækologisk Klinik
Ventetiden opgjort i april 2018 for nyhenviste patienter til forundersøgelse er ca. 8-9 måneder. Ventetid til fjernelse af livmoder (hysterektomi), fjernelse af æggeledere og æggestokke (bilateral salpingo-ooforektomi) og fjernelse eller lukning af vagina (vaginektomi) er angivet til 4-5 uger.
Ventetider på Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling
Ventetiden for nyhenviste patienter til forundersøgelsen ved Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling var opgjort i april 2018 ca. 9-12 måneder.
Vedr. operationer fra mand til kvinde:
Den skønnede ventetid fra beslutning om operationen til udførelse af operation var for brystforstørrende operationer ca. 6-9 måneder. Ventetiden for nedre kønsskifte var i april 2018 ca. 1½ til 2 år.
Vedr. operationer fra kvinde til mand:
Ventetiden til fjernelse af bryster (mastectomi) var på samme tidspunkt 1½ til 2 år. Ventetiden til den nedre kirurgi metoidioplastik 2 og tildannelse af penis (fallosplastik) er 6-9 måneder.
Samlet oversigt over ventetid i Region Hovedstaden
I skemaet nedenfor ses en samlet oversigt over den anslåede ventetid til Kønsmodificerende kirurgi ved Gynækologisk Klinik, Rigshospitalet og Rigshospitalets Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling.
| Forundersøgelse for nyhenviste | Anslået ventetid |
| Gynækologisk Klinik | 8-9 mdr. |
| Klinik for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling | 9-12 mdr. |
| Behandling | Anslået ventetid |
| Mand til kvinde | |
| Brystforstørrende operation | 6-9 måneder |
| Nedre kønsskifte | 1½ til 2 år |
| Kvinde til mand | |
| Hysterektomi, salpingo-ooforektomi & vaginektomi | 4-5 uger |
| Mastectomi | 1½ til 2 år |
| Metoidioplastik | 6-9 måneder |
| Fallosplastik | 6-9 måneder |
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
Bidraget fra Sundhedsstyrelsen i pdf-format hos Folketinget.