Spgsm 2, B 7. Fra SUU den 16. november 2015 om der er tegn på, at WHO kan nå til enighed om at fjerne transseksualisme fra kapitlet om psykiske lidelser, til sundheds- og ældreministeren. Svar 11. december 2015.


Sundhedsudvalget stillede den 16. november 2015 på foranledning af Carolina Magdalene Maier (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT), Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) spørgsmål nr. 2 – Samling: 2015-16 – om der er tegn på, at WHO kan nå til enighed om at fjerne transseksualisme fra kapitlet om psykiske lidelser, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede den 11. december 2015.

Spørgsmålet
Aktuelt er ”transseksualisme” placeret med kode DF640 under kapitel V ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser” under afsnittet ”Kønsidentitetsforstyrrelser”. Regeringen har tidligere oplyst, at man ikke vil foretage en ensidig dansk fjernelse af ”transseksualisme” fra sundhedsvæsenets klassifikationssystem, men at man vil lade en eventuel revision eller fjernelse fra diagnoselisten afvente den revision, som pågår i WHO-regi. Vil ministeren i den forbindelse oplyse:

Svaret bedes sendt elektronisk til udvalg@ft.dk.

På udvalgets vegne
Liselott Blixt
formand

* * *
Svaret
Jeg kan oplyse, at det lige nu er forventningen, at transseksualitet vil blive flyttet til et nyt kapitel i den kommende (reviderede) udgave af WHO sygdomsklassifikationssystem (ICD-11). Danmark har arbejdet og vil fortsat arbejde aktivt herfor. Transseksualitet (F64.0) vil således ikke længere være omfattet af kapitlet om ”Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”. Mere konkret forventes det, at der i forbindelse med ICD-11 etableres et nyt kapitel med overskriften ”Conditions related to sexual health”.

Det er hertil forventningen, at koden for transseksualitet (F64.0) vil blive placeret i ”Conditions related to sexual Health” under overskriften ”Gender incongruence of adolescence and adulthood”.

ICD-11 forventes vedtaget på World Health Assembly i 2018. Der vil herefter være en implementeringsfase fra vedtagelsen af ICD-11 til det er i drift. Implementeringsfasen forventes at vare et par år.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets
journal
vedr. spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.