Sundhedsudvalget stillede den 3. december 2010 efter ønske fra Jonas Dahl (SF) spørgsmål 241 – Samling: 2010-11 – om selvmordsforebyggende tiltag i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne bl.a. i relation til unge LGBT personer, og om hvorfor lesbiske og biseksuelle kvinder er fraværende i sundhedsforebyggelses initiativer, til indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V), der svarede den 3. februar 2011.
Indhold
Spørgsmål
Svar
Bilag – Bidrag til svaret fra Center for Selvmordsforskning (udateret)
Kilder
* * *
[Indhold] Spørgsmålet
Af Levevilkårsundersøgelsen 2009 blandt lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner fremgår det, at der er en massiv overrepræsentation af selvmordsforsøg hos børn og unge i LGBT-populationen (Gransell, 2009:pp110-115). Disse børn og unge er fordelt over hele landet, i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
– Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag og hvilken forskningsbaseret viden, der er til rådighed for og benyttes i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne i Danmark?
– Kan ministeren gøre rede for, hvilke af ovennævnte tiltag og forskning, der specifikt adresserer seksualitet og seksuel identitet som beskyttelses- eller risikofaktorer i forbindelse med selvmordsforsøg blandt børn og unge i Danmark?
– Kan ministeren gøre rede for, hvorfor lesbiske og biseksuelle kvinder er fraværende i sundhedsforebyggelses initiativer og har været det siden 1980´erne?”
[Indhold] Svar
Jeg har til brug for min besvarelse anmodet Center for Selvmordsforskning,
som er en selvejende institution under Socialministeriet, om bidrag.
Jeg vedlægger centrets bidrag til orientering for Folketingets Sundhedsudvalg.
Som det fremgår, har Center for Selvmordsforskning gennem flere år foretaget forskning i selvmordsadfærd og anden selvskade blandt børn og unge og har udarbejdet forebyggelsesmateriale bl.a. til kommunerne samt screeningsredskaber specifikt rettet mod børn og unge. En del af forskningen og forebyggelsesmaterialet har fokus på sårbarhed og (mis)trivsel blandt børn og unge, herunder bl.a. problemer med seksuel orientering.
Til spørgsmålet om, hvorfor lesbiske og biseksuelle kvinder er fraværende i forebyggende initiativer, har Sundhedsstyrelsen oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til: ”Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning ”Vurdering og visitation af selvmordstruede” 2007, at de væsentligste risikofaktorer for selvmord og selvmordsforsøg er psykisk sygdom, misbrug og tidligere selvmordsforsøg. Det at være lesbisk eller biseksuel omtales ikke i vejledningen som en selvstændig risikofaktor for selvmordsforsøg, men i det omfang disse grupper har en psykisk sygdom, et misbrug eller tidligere har forsøgt selvmord, vil de naturligvis være i risikogruppe.
Disse grupper vil således være omfattet af de generelle selvmordsforebyggende initiativer, herunder initiativer fra Center for Selvmordsforskning, satspuljefinansierede, selvmordsforebyggende projekter under Socialministeriet rettet mod unge piger, ældre mænd og sindslidende samt tilbuddene i de regionale centre for selvmordsforebyggelse, som også er prioriteret med satspuljemidler.”.
For så vidt angår de satspuljefinansierede, selvmordsforebyggende projekter under Socialministeriet, kan jeg oplyse, at der med satspuljeaftalen for 2005-2008 blev afsat i alt 40 mio. kr. i puljemidler, hvor fokus var indsatsen over for særlige risikogrupper, fx unge piger og ældre mænd, lige som der blev afsat midler til rådgivningsorganisationen Livslinjen. Midlerne fra satspuljen har været givet til støtte for projekter i organisationer, kommuner og regioner med henblik at styrke den forebyggende indsats i forhold til selvmord og selvmordsforsøg.
Desuden kan det oplyses, at der findes en række landsdækkende telefonrådgivninger (fx Livslinjen) bestyret af forskellige organisationer, som personer i krise kan ringe til, og som har til formål at forebygge selvmord og selvmordsforsøg.
Med venlig hilsen
Bertel Haarder
[Indhold] Bilag
Bilag – Bidrag til svaret fra Center for Selvmordsforskning (udateret) i pdf-format.
* * *
[Indhold] Kilder
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.