Den 12. november 2008 stillede Arbejdsmarkedsudvalg spørgsmÃ¥l nr. 25 – AMU alm. del 2008-09 – om hvordan lovgivningen i Sverige og Norge er indrettet i forhold til at imødegÃ¥ diskrimination af transseksuelle m.v. pÃ¥ arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen, der svarede den 15. december 2008.
Spørgsmål
Ministeren bedes sende udvalget en redegørelse for, hvordan lovgivningen i Sverige og Norge er indrettet i forhold til at imødegå diskrimination af transseksuelle m.v. på arbejdsmarkedet. I forlængelse heraf ønskes også oplysninger om lovgivningen i de øvrige europæiske lande, der er længst fremme på dette område.
Svar
Beskæftigelsesministeriet har via Udenrigsministeriet bedt de danske ambassader i Sverige og Norge være behjælpelig med at indhente oplysninger om lovgivningen dér:
Sverige
Den danske Ambassade i Sverige har indhentet følgende oplysninger om den svenske lovgivning fra Integration-och Jämställdhetsdepartementet:
“Pr. 1. januar 2009 træder en ny lov mod forskelsbehandling i kraft i Sverige. Denne lov gÃ¥r videre end det nuværende EU-direktiv pÃ¥ omrÃ¥det, navnlig ved at den yder samme beskyttelse mod alle former for forskelsbehandling med undtagelse af alder. Alene pÃ¥ aldersomrÃ¥det svarer beskyttelsen til EU-direktivets krav.
Den nye svenske lov giver dermed også udvidet beskyttelse mod forskelsbehandling ved kønsoverskridende identitet. Loven indeholder også krav til forebyggende arbejde mod forskelsbehandling på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Områder hvor EU-direktivet ikke har aktive foranstaltninger. Disse foranstaltninger er i EU-direktivet begrænset til diskriminering angående køn, etnicitet og religion.
Den nye lov mod forskelsbehandling adskiller sig fra den nuværende svenske lovgivning på følgende områder:
Flere områder er blevet omfattet af foranstaltninger mod diskrimination. De vigtigste eksempler her er et konkret forbud mod diskriminering som alle offentligt ansatte med kontakt til offentligheden er blevet pålagt. Et andet eksempel er forbud mod diskriminering under værnepligten. Af andre eksempler på beskæftigelsesområdet kan nævnes at vikarer og praktikanter får samme beskyttelse som fastansatte medarbejdere.
Derudover er der indført to nye områder i loven: Diskrimination p.g.a. alder samt kønsoverskridende identitet (transseksualitet).
I den nye lov er der ligeledes indført en ny sanktionsmulighed, hvorved det i højere grad bliver muligt at afsige dom om erstatning i tilfælde af diskrimination. Det umiddelbare formål er at forhøje omkostningerne ved diskriminering. Håbet er således at der vil ske en stigning i de tilkendte skadeserstatninger.
Endelig slås Sveriges fire diskriminationsombudsinstitutioner sammen til en (Ombudsmand mod etnisk diskriminering(DO), Ombudsmanden for ligestilling (Jämo), Handikapombudsmanden (HO), samt Ombudsmanden mod diskriminering pga. Seksuel Tilbøjelighed (HomO). Forhåbningen er at det vil føre til en styrkelse og mere ensartet sagsbehandling.
I de svenske (og danske medier) har der særligt været fokus pÃ¥ at Sverige pr. 1. januar 2009 fjerner seks forskellige seksuelle orienteringer fra sit diagnosesystem. Dermed vil f.eks. transvestisme ikke længere regnes under sygdomskoder, der kræver medicinsk behandling.”
Norge
Den danske Ambassade i Norge har indhentet følgende oplysninger om den norske lovgivning fra Det Kongelige Barne- og Likestillingsdepartementet:
“I følge arbeidsmiljøloven § 13-1 (4) gjelder likestillingsloven ved diskriminering pÃ¥ grunn av kjønn i arbeidslivet. I Norge anses diskriminering av transseksuelle som diskriminering pÃ¥ grunnlag av kjønn. Etter likestillingsloven er det ikke tillatt med direkte og indirekte diskriminering samt seksuell trakassering og trakassering pÃ¥ grunnlag av kjønn. Det er videre forbud mot gjengjeldelse samt instruks om handlinger i strid med loven. En transseksuel som mener seg utsatt for en handling eller unnlatelse i strid med likestillingsloven, kan kreve erstatning og oppreisning.
Likestillings- og diskrimineringsombudet og Likestillings- og diskrimineringsnemnda hÃ¥ndhever loven. Ombudet kan gi en uttalelse om hvorvidt et forhold er i strid med loven. Nemnda har kompetanse til Ã¥ pÃ¥legge stansing eller retting mv. Sak om erstatning eller oppreisning mÃ¥ føres for de alminnelige domstolene.”
Europa i øvrigt
Hvad angÃ¥r de øvrige EU-medlemslande, er der netop i 2008 offentliggjort en rapport fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder: “Homophobia and Discrimination on Grounds of Sexual Orientation in the EU Member States: Part 1 – Legal Analysis“.
I rapportens kapitel 7 beskrives og analyseres retstilstanden for transseksuelle mv. (“Transgender issues”), se s. 123-138. Lovgivningen, der skal imødegÃ¥ diskrimination pÃ¥ arbejdsmarkedet, har – som i Danmark – udgangspunkt i de fælles EU-retlige regler, herunder de retlige instansers fortolkning heraf.
Venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget.