Spgsm. 250 af 9. november 2012 om regeringen vil ratificere EuroparÃ¥dets konvention – CM(2011)49 – om vold mod kvinder og vold i hjemmet. Svar 061212.

Den 9. november 2012 stillede Retsudvalget spørgsmÃ¥l 250 – Alm. del 2012-13 – om det er regeringens hensigt at ratificere EuroparÃ¥dets konvention – CM(2011)49 – om vold mod kvinder og vold i hjemmet, til justitsminister Morten Bødskov, der svarede den 6. oktober 2012.

Spørgsmål
Er det regeringens hensigt at ratificere Europarådets konvention om vold mod kvinder og vold i hjemmet, og hvornår forventer regeringen i bekræftende fald, at det nødvendige forberedende arbejde i form af skrivning af notater og lignende er afsluttet, og hvornår forventer regeringen, at en ratificering faktisk kan finde sted?

Svar
Justitsministeriet er i færd med at undersøge, i hvilket omfang det vil være nødvendigt at ændre dansk lovgivning, for at Danmark kan leve op til forpligtelserne i henhold til Europarådets konvention om vold mod kvinder og vold i hjemmet, såfremt Danmark ratificerer konventionen.

Undersøgelsen, der bl.a. omfatter lovgivning inden for flere forskellige ministerområder, sker til brug for regeringens beslutning om en eventuel dansk undertegnelse af konventionen med henblik på efterfølgende ratificering. Der er således ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning herom.

Jeg forventer i 1. halvår 2013 at kunne orientere Folketingets Retsudvalg om udfaldet af undersøgelsen.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.