Retsudvalget stillede den 22. december 2008 spørgsmÃ¥l 295 – Alm. del 2008-09 – om ansvaret for ligestilling af homoseksuelle med heteroseksuelle til velfærdsminister og minister for ligestilling, Karen Jespersen, der svarede den 16. januar 2009.
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af REU alm. del – samrÃ¥dsspørgsmÃ¥l U (ansvaret for ligestilling af homoseksuelle med heteroseksuelle) den 18. december 2008 oplyse, hvorledes man har organiseret sig pÃ¥ ligestillingsomrÃ¥det i de lande, vi normalt sammenligner os med, herunder de øvrige nordiske lande, og vil disse oplysninger indgÃ¥ i ministerens ressortovervejelser pÃ¥ omrÃ¥det?
Svar
Som minister for ligestilling er mit ressort at se på ligestilling mellem kvinder og mænd. Det er min opgave at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner, med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd. I udviklingen af ligestillingsarbejdet følger jeg løbende udviklingen i andre lande og holder mig orienteret om, hvilke erfaringer der gøres.
Det er regeringens vurdering, at den ressortfordeling, som vi har i dag, er den rigtige og mest hensigtsmæssige. Jeg er bekendt med organiseringen i Nederlandene, Norge, Sverige og Finland og har vedlagt et bilag, som redegør for organiseringen i disse lande.
Karen Jespersen
Bilag vedlagt:
Bilag til besvarelse af REU Alm. del spm. 295.
Nederlandene
I Nederlandene overtog ministeriet for undervisning, kultur og videnskab i 2007 arbejdet med ligestilling. Samtidig blev ressortområdet udvidet med ligebehandling i forhold til seksuel orientering.
Der er tale om en selvstændig afdeling, der i princippet kan ligge i et hvilket som helst ministerium. Afdelingen består af to kontorer. Det ene tager sig af visse opgaver i forhold til dele af kønsligestillingen, seksuel orientering, kønsmainstreaming samt det internationale arbejde på begge områder. Det andet kontor tager sig fortrinsvis af repræsentation, kvinder i beslutningsprocesser mv.
Afdelingen arbejder primært med politikudvikling – størstedelen af lovgivningen ligger f.eks. i Justitsministeriet, og de enkelte ministerier er ansvarlige for at arbejde med køn og seksualitet indenfor deres omrÃ¥der. Afdelingen koordinerer og virker som igangsætter i forhold til en række projekter.
Afdelingen har udpeget focal points for både kønsligestilling og seksuel orientering i alle ministerier.
Norge
I Norge ligger ligestillingsarbejdet under Børne- og Ligestillingsdepartementet (BLD). Alle ligebehandlingsgrunde (køn, race/etnicitet, handicap, alder, religion/tro, seksuel orientering) hører under deres ressort.
Ligestilling mellem kønnene ligger i Samlivs- og likestillingsavdelingen (SLA). Udover SLA har BLD to fagafdelinger (Barne- og ungdomsafdelingen – BUA og Forbrugerafdelingen – FOR) og en Plan- og administrations-afdeling – PAA. Hver enhed har en leder, som sammen med departementsrÃ¥den beslutter, hvordan enheden skal organiseres.
Udover fagteams findes et ledelsesteam og et sekretariatsteam. Afdelingen ledes af en ekspeditionschef.
Herudover blev der pr 1. januar 2006 oprettet et ligestillings- og diskrimineringsombud, som behandler spørgsmål om diskrimination på grund af køn, etnisk oprindelse, seksuel orientering, religion/tro, handicap og alder.
Ombuddet har en videnskabende og debatterende funktion, ligesom man som individ kan klage til ombuddet. Ombuddets afgørelser er kun vejledende, og der er adgang til at indbringe afgørelsen for Ligestillingsnævnet. Ligestillingsnævnets afgørelser er administrativt bindende, men kan igen indbringes for domstolene.
Det er gratis at klage til Ligestillingsnævnet, Nævnet består af 8 medlemmer.
Sverige
I Sverige er arbejdet for ligestilling mellem kvinder og mænd lagt sammen med arbejdet for integration i ét samlet ministerium. Integrations – og jämställdhetsdepartementet i Sverige arbejder bredt med diskrimination og menneskerettigheder. Arbejdet er dog opdelt i flere enheder, 6 i alt – heraf en for ligestilling mellem kvinder og mænd og en for etniske diskriminationsspørgsmÃ¥l (herudover en demokratienhed, en integrationsenhed, en forbrugerenhed og en ungdomsenhed). De øvrige ligebehandlingsomrÃ¥der behandles under hver deres ressort. Der er udpeget focal points eller kønsmainstreamingkontaktpersoner i alle ministerier.
Pr. 1. januar 2009 er lagen om förbud och andra åtgärder mot diskriminering, trådt i kraft. Loven indeholder forbud mod diskrimination på grund af køn, etnisk oprindelse, religion/tro, handicap, alder og seksuel orientering. Som noget nyt medtager loven også transseksualitet som beskyttelsesgrund.
Sammen med ikrafttræden af den nye lov, er diskriminationsombuddene i Sverige (køn, etnisk oprindelse, handicap og seksuel orientering) slået sammen i et fælles ombud, Diskrimineringsombuddet.
Diskrimineringsombuddet har til opgave at overvåge implementeringen af den nye lov, give råd og vejledning til borgere, herunder også behandle klager. Ombuddet har hjemmel i loven til at bringe sager for domstolen, uden omkostninger for den borger, som påstår sig diskrimineret. Herudover har Ombuddet en debatskabende og vidensamlende funktion.
Visse af Ombuddets sager kan indbringes for Ligestillingsnævnet. Kun ombuddet og centrale arbejdstagerorganisationer kan indbringe en sag for nævnet. Ligestillingsnævnet består af 13 medlemmer.
Finland
I Finland er arbejdet med at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd forankret i Social- og Sundhedsministeriet.
Aktuelt arbejder en komité med overvejelser om den fremtidige struktur på ligestillingsarbejdet. Komitéen har allerede foreslået, at der fortsat skal være separat lovgivning på de forskellige diskriminationsområder (alder, køn, race, handicap, etnicitet og seksualitet), hvorimod komitéen endnu mangler at tage stilling til, hvorvidt overvågningsfunktionen skal samles under en fælles ombudsmand. Komitéen forventes at afslutte sit arbejde i oktober 2009.
Organisatorisk har Finland struktureret arbejdet i en ligestillingsenhed i Social- og Sundhedsministeriet, som har ansvaret for at forberede regeringens politik på ligestillingsområdet, samt for implementeringen af mainstreaming strategien på statens område. Enheden koordinerer ligeledes det internationale arbejde.
Herudover er der et ligestillingsråd, som arbejder sammen med ministeriet om at fremme social lighed mellem kvinder og mænd. Rådet har rådgivende status i statsadministrationen.
I Finland har man også et ligestillingsnævn. Nævnet er uafhængigt, og monitorerer anvendelsen af ligestillingslovgivningen. Nævnet er sammensat af 1 formand og 4 medlemmer.
Ombudsmanden behandler spørgsmål om ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder overvåger lovgivningen, særligt forbuddet mod diskrimination på grund af køn og forbuddet mod diskriminerende reklame. Ombudsmanden igangsætter initiativer, og giver råd og vejledning om ligestillingslovgivningen.
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketinget.