Rosa Lund (EL) stillede den 11. august 2020 spørgsmål 384 – Samling: 2019-20 – om, at LGBT+-personer prioriteres ved udvælgelse af kvoteflygtninge på 2020-kvoten og de kommende års kvoter, til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), der svarede den 11. august 2020.
Spørgsmål
Vil regeringen i lighed med den norske regering sikre, at LGBT+-personer prioriteres ved udvælgelse af kvoteflygtninge på 2020-kvoten og de kommende års kvoter, jf. pressemeddelelse af 5. juli 2020 fra den norske regering: ”Regjeringen vil prioritere flyktninger som er lesbiske, homofile, bifile og transpersoner”, https://www.regjeringen.no/no/dokumentarkiv/regjeringen-solberg/aktuelt-regjeringen-solberg/kd/pressemeldinger/2020/regjeringen-vil-prioritere-flyktninger-som-er-lesbiske-homofile-bifile-og-transpersoner/id2722183/?
Svar
1. Adgangen til at opnå opholdstilladelse som kvoteflygtning fremgår af udlændingelovens § 8. Kvoteflygtninge omfatter udlændinge, som kommer til Danmark som led i en aftale med De Forenede nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller lignende internationale aftale.
Det primære kriterium for udvælgelsen af kvoteflygtninge er, om udlændingen er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 (konventionsflygtninge), § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller må antages at opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af udlændingelovens bestemmelser, såfremt den pågældende var indrejst i Danmark som asylansøger.
Ved udvælgelsen af kvoteflygtninge skal der som subsidiært kriterium, medmindre særlige grunde taler derimod, lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder de sproglige forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation (det såkaldte integrationspotentialekriterium i udlændingelovens § 8, stk. 4).
Integrationspotentialekriteriet anvendes dog ikke ved behandling af de særligt hastende sager vedrørende flygtninge, der risikerer umiddelbar hjemsendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet, eller personer med særlige behandlingskrævende sygdomme (”Twenty or More”-sager) [1].
Udlændinge- og integrationsministeren bestemmer antal og den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse som kvoteflygtninge.
Kvoten fordeles mellem flygtninge fra geografiske områder, flygtninge, der risikerer umiddelbar tilbagesendelse til hjemlandet eller overgreb i opholdslandet (hastesager), og flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme (”Twenty or More”-sager).
Det blev ved pressemeddelelse af 5. august 2020 offentliggjort, at Danmark på kvoten for 2020 vil genbosætte 200 flygtninge fra Rwanda. Der vil i forbindelse med den konkrete udvælgelse være et særligt fokus på kvinder og børn.
2. Den danske regering anerkender, at der globalt set er udfordringer i forhold til at sikre basale menneskerettigheder for LGBT+-personer, og at disse kan tilhøre en sårbar gruppe.
Regeringens beslutning om den overordnede fordeling af kvoten for 2020 indebærer ikke et særligt fokus på LGBT+-personer i forhold til andre flygtninge. Regeringen har i forbindelse med den overordnede fordeling af kvoten for 2020 i stedet valgt at fokusere på kvinder og børn, der også er en sårbar gruppe.
Som nævnt ovenfor bestemmer udlændinge- og integrationsministeren antal og den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives opholdstilladelse som kvoteflygtninge. Beslutningen herom træffes i almindelighed midt på året. Der er derfor på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til den overordnede fordeling af de kommende års kvoter.
Kaare Dybvad Bek
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.
- [Retur] ”Twenty or More”-sager
Det er sager vedrørende flygtninge med særlige behandlingskrævende sygdomme.
* * *
Pressemeddelelse fra den norske regering den 5. juli 2020.
Regjeringen vil prioritere flyktninger som er lesbiske, homofile, bifile og transpersoner
Pressemelding | Dato: 05.07.2020| Nr: 127-20
For første gang skal overføringsflyktninger som er lesbiske, homofile, bifile og transpersoner (LHBTIQ+) prioriteres både som gruppe og som individ ved uttak av overføringsflyktninger.
– Det er dessverre slik at det i mange land ikke er slik at du står fritt til å elske hvem du vil. I nærmere 70 land er homofili kriminelt og de som bryter med normer for kjønn og seksualitet kan bli utsatt for forfølgelse og diskriminering i hjemlandet sitt. Det kan gi rett til beskyttelse i Norge. Nå endrer vi retningslinjene for arbeidet med overføringsflyktninger slik at personer som er skeive skal prioriteres, sier statssekretær for integreringssaker i Kunnskaps-departementet, Grunde Kreken Almeland (V).
Overføringsflyktning er personer som vanligvis er registrert som flyktninger hos FNs Høykommissær for flyktninger (UNHCR). Det er FN som fremmer søknadene for overføringsflyktningene, og UDI bestemmer hvem av dem som får komme til Norge. I 2020 har Stortinget vedtatt at kvoten for overføringsflyktninger skal være på 3 000 personer.
Det globale covid-19-utbruddet har ført til at uttak, reise, mottak og bosetting av overføringsflyktninger er utsatt. UNHCR og FNs internasjonale organisasjon for migrasjon (IOM) har midlertidig stanset organisering av reiser for overførings-flyktninger, med unntak av noen få hastesaker. Regjeringen, sammen med blant annet FN, vil gjenoppta arbeidet så snart det er praktisk mulig. Norge har en ordning med treårig fleksibilitet for kvoteplassene, slik at dersom det tas ut færre flyktninger ett år i perioden, så kan det tas ut flere året etter.
Pressemeddelelsen hos Regeringen.no.