Den 2. juli 2003 stillede Retsudvalget spørgsmÃ¥l nr. 394 – Alm. del – bilag 1200 – reglerne og tidspunktet for adgang til at antage et drengenavn hhv. pigenavn efter en beslutning om skifte af kønsidentitet til justitsminister Lene Espersen (C), der svarede den 31. juli 2003.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for reglerne og tidspunktet for adgang til at antage et drengenavn hhv. pigenavn efter en beslutning om skifte af kønsidentitet.
Svar
Efter Civilretsdirektoratets praksis får transseksuelle som hovedregel først tilladelse til at ændre fornavn til et kønsentydigt fornavn (af modsat køn), når der er sket en egentlig ændring af den pågældendes kønsstatus. Civilretsdirektoratets afgørelse træffes efter forudgående høring af Retslægerådet.
Grundlaget for Civilretsdirektoratets praksis er § 10 i navneloven, jf. lov nr. 193 af 29. april 1981 om personnavne med senere ændringer. Ifølge navnelovens § 10, stk. 1, 2. pkt., må der som fornavn ikke vælges et navn, der ikke er et egentligt fornavn, eller som kan blive til ulempe for barnet. Det følger endvidere af § 10, stk. 3, at forandring af fornavn sker ved anmeldelse til ministerialbogen.
Der er fastsat uddybende bestemmelser om fornavne i Kirkeministeriets cirkulære af 1. marts 1982 om ændring af lovgivningen om personnavne. Det følger af cirkulærets pkt. II, nr. 1, at der ikke må tillægges en dreng et pigenavn eller en pige et drengenavn.
Civilretsdirektoratet har imidlertid sammen med Rigshospitalets Sexologiske Klinik indgået aftale om en forsøgsordning for personer, der er transseksuelle, og som har kontakt med Sexologisk Klinik.
Som udgangspunkt er der to grupper af transseksuelle, som kan få mulighed for at få navneforandring, selvom et egentligt kønsskifte ikke eller endnu ikke har fundet sted.
1. Ansøgere, der går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til en kønsskifteoperation.
Før Sexologisk Klinik indstiller en person til kønsskifteoperation, vil der være en observationsfase på omkring 1 år, hvor klinikken bl.a. kan ordinere kønshormoner og opfordre personen til at leve som en person af det andet køn.
Når en person går i et observationsforløb på Sexologisk Klinik med henblik på senere at søge tilladelse til kønsskifte, og når Sexologisk Klinik har henvist vedkommende til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn, kan vedkommende søge Civilretsdirektoratet om navneforandring. Ansøgningen vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgeren er transseksuel, befinder sig i ovennævnte forløb og er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn. Civilretsdirektoratet vil dog eventuelt forelægge sagen for Retslægerådet.
Ansøgningen vil som udgangspunkt blive imødekommet, hvis Sexologisk Klinik bekræfter, at ansøgeren er transseksuel, befinder sig i ovennævnte forløb og er blevet henvist til kønshormonbehandling med hormoner fra det ønskede køn. Civilretsdirektoratet vil dog eventuelt forelægge sagen for Retslægerådet.
Hvor lang tid der vil gå, før Sexologisk Klinik henviser en person, der har søgt om kønsskifte, til kønshormonbehandling og dermed hører under gruppe I i forsøgsordningen, beror på Sexologisk Kliniks konkrete vurdering af de enkelte sager.
2. Ansøgere, der ikke aktuelt ønsker en kønsskifteoperation, men som gennem længere tid har levet som det andet køn.
Sexologisk Klinik afgiver i sager under denne gruppe en udtalelse om, at der er tale om en transseksuel, der gennem længere tid har levet fuldtids som det andet køn, men som ikke ønsker at gennemgå en kønsskifteoperation. Ønsket om at leve som det andet køn skal være stabilt, og det er en betingelse, at ansøgerens livskvalitet skønnes at blive væsentligt forbedret ved et fornavn, der svarer til den kønslige fremtoning.
I tvivlstilfælde forelægger Civilretsdirektoratet de konkrete sager for Retslægerådet.
Som det fremgår af ovenstående, omfatter forsøgsordningen alene personer, der har kontakt med Sexologisk Klinik i et omfang, der gør Sexologisk Klinik i stand til at afgive en udtalelse til brug for Civilretsdirektoratets vurdering af ansøgningen.
I de sager, hvor der træffes afgørelse om ændring af fornavn, vil ministerialbogsføreren i den pågældendes fødesogn samt CPR-kontoret blive orienteret med henblik på ændring af fornavnet i ministerialbog samt folkeregisteret. Da der ikke er tale om et egentligt kønsskifte, vil der ikke ske en ændring af den pågældendes kønsstatus fra mand til kvinde eller omvendt.
Det kan i øvrigt oplyses, at Justitsministeriet har nedsat et udvalg, der skal overveje behovet for en revision af navneloven. Ifølge udvalgets kommissorium skal udvalget bl.a. overveje, i hvilket omfang der er behov for en modernisering af reglerne om personnavne, herunder bl.a. om navneforandring ved kønsskifte. Udvalgets arbejde forventes afsluttet inden sommeren 2004.
Folketingets arkiv vedrørende spørgsmÃ¥let – bilag 1200.
Folketingets arkiv med spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format hos Folketingets arkiv.