§ 20 spgsm. S 464 af 14. november 2012 om en læge skal afgøre, at en person er transkønnet, før vedkommende kan modtage behandling. Svar den 22. november 2012.


Den 14. november 2012 stillede Stine Brix (EL) § 20 spgsm. S 464 – Samling 2012-13 – om en læge skal afgøre, at en person er transkønnet, før vedkommende kan modtage behandling, til sundheds- og forebyggelseminister,
Astrid Krag (SF), der svarede den 22. november 2012.

Spørgsmål
Mener ministeren, at det er nødvendigt, at en læge har afgjort, at en person er transkønnet, før vedkommende kan modtage behandling, eller er den enkelte person selv i stand til at træffe denne beslutning under et informeret samtykke?

Svar
Jeg henviser til mit svar på spørgsmål S 462. Jeg kan tilføje, at det informerede samtykke indebærer, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Det betyder derimod ikke, at en patient har ret til at få en ønsket behandling, som den behandlende læge ikke finder indiceret.

Med venlig hilsen
Astrid Krag

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.