Spgsm. 564 den 16. marts 2015 om hvilke muligheder for billedlegitimation der er for personer, der hverken har kørekort eller pas. Svar 7. april 2015.

”Det er et grundlæggende krav i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), at de forpligtede virksomheder – herunder pengeinstitutter – skal have kendskab til deres kunder. Dette betyder, at pengeinstitutter i forbindelse med oprettelse af et kundeforhold skal identificere kunden og kræve legitimation.

For fysiske personer gælder, at legitimationen skal omfatte navn, adresse og CPR-nr. eller anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et sådant nummer. Hverken hvidvaskloven eller vejledningen til loven indeholder en udtømmende liste over den type af legitimation, som skal eller kan fremvises i forbindelse med etableringen af kundeforholdet. Legitimationen skal dog stamme fra en pålidelig og uafhængig kilde, hvilket typisk vil betyde, at den skal være udstedt af eller stamme fra en offentlig myndighed.

Der er derfor heller ikke i loven krav om forevisning af billedlegitimation, men i de situationer, hvor kundeforholdet etableres ved kundens fysiske fremmøde, anbefales det i vejledningen, at der forevises billedlegitimation som f.eks. pas eller kørekort.

Hvis kunden ikke har billedlegitimation, kan der som legitimation i stedet anvendes dansk sundhedskort, dåbs-, navne- eller vielsesattest mv. Da der ikke foreligger den samme sikkerhed 3 som ved billedlegitimation, bør virksomheden foretage yderli-gere legitimationshandlinger, hvilket fremgår af vejledningen.

Det er op til det enkelte pengeinstitut, på grundlag af en risiko-vurdering, at fastlægge sin legitimationsprocedure, herunder om der kræves yderligere dokumentation.

Som det fremgår, er der derfor flere alternativer, der kan an-vendes ved oprettelse af kundeforhold med personer, der ikke har billedlegitimation.”