Spgsm. 712 den 22. marts 2013 om registreringen af hadforbrydelser. Svar 17. april 2013.

Spørgsmål
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Politikere vil øge registreringen af hadforbrydelser”, der blev bragt på dr.dk den 22. marts 2013, og vil ministeren i forlængelse heraf:

”Politiets Efterretningstjeneste har siden efteråret 1992 modtaget underretning fra politikredsene om kriminelle forhold med mulig racistisk baggrund rettet mod udlændinge. Ordningen blev i 2001 udvidet til at omfatte ethvert forhold med mulig racistisk eller religiøs baggrund, uanset om det kriminelle forhold var rettet mod en person eller interesse af udenlandsk eller dansk herkomst. Den 1. januar 2009 blev ordningen på ny udvidet, således at den omfatter alle kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund.

Samtidig med udvidelsen af ordningen i 2009 blev politikredsenes pligt til at underrette Politiets Efterretningstjeneste om forhold med mulig ekstremistisk baggrund afskaffet. Politiets Efterretningstjeneste har således siden 1. januar 2009 indhentet oplysninger om kriminelle forhold omfattet af ordningen ved søgninger direkte i politiets registre mv. Politiets Efterretningstjenestes søgninger er foretaget på baggrund af politikredsenes angivelse af, at et kriminelt forhold har mulig ekstremistisk baggrund. Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste i politiets registre mv. søgt på enkeltord, som vurderes at være relevante i forbindelse med identificering af forhold med mulig ekstremistisk baggrund. Listen over relevante søgeord bliver løbende opdateret.

Ved rundskrivelse af 29. januar 2009 til samtlige politikredse har Politiets Efterretningstjeneste anført, hvad politikredsene skal lægge vægt på ved vurderingen af, om et forhold har ekstremistisk baggrund. Det fremgår således af rundskrivelsen, at politikredsene skal anføre, at et forhold har mulig ekstremistisk baggrund, når det kriminelle forhold må anses for motiveret af ekstremistiske opfattelser af politiske spørgsmål eller spørgsmål vedrørende race, hudfarve, nationalitet, etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

Det er Politiets Efterretningstjenestes vurdering, at ændringen af ordningen i 2009 giver et mere retvisende billede af antallet af forhold omfattet af ordningen. Dog vil der fortsat være en række hadforbrydelser, som ikke kommer til politiets kendskab, og derfor ikke indgår i rapporten, ligesom der vil være forhold, som selvom de er anmeldt til politiet, ikke fremkommer ved Politiets Efterretningstjenestes søgninger i politiets registre mv. Hertil kommer, at særlige begivenheder, som eksempelvis målrettede kampagner eller øget mediefokus, vil kunne have indvirkning på antallet af registrerede forhold de enkelte år.

Med henblik på en yderligere styrkelse af ordningen og af indsatsen mod hadforbrydelser iværksatte Politiets Efterretningstjeneste i 2010 et strategisk udviklingsprojekt, der skal bidrage til at skærpe dansk politis samlede indsats for at registrere, forebygge og efterforske hadforbrydelser. Projektet skal ses i sammenhæng med kampagnen ”Stop hadforbrydelser”, som Københavns Politi, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Institut for Menneskerettigheder gennemførte i 2010. Kampagnen rettede sig mod at styrke viljen til at anmelde hadforbrydelser på offersiden samt styrke myndighedernes vilje og evne til at forebygge og efterforske hadforbrydelser.

Politiets Efterretningstjeneste har som led i projektet og i samarbejde med relevante myndigheder mv. opsamlet, evalueret og bearbejdet erfaringerne fra kampagnen. Erfaringerne har i 2012 blandt andet udmøntet sig i et undervisningsprogram, som er gennemført i størstedelen af landets politikredse, og i arrangementet ”Ekstremt lokalt”, som havde til formål at finde nye veje til at forebygge intolerance og hadforbrydelser. Effekten af de iværksatte initiativer vil tidligst afspejle sig i redegørelsen over kriminelle forhold i 2013 med mulig ekstremistisk baggrund.”

Note af Tina Thranesen.