Spgsm. 889 den 18. juni 2018 om hvilken undervisning politielever og politikadetter modtager om diskrimination og forskelsbehandling under deres uddannelse. Svar den 15. august 2018.



Retsudvalget stillede den 18. juni 2018 spørgsmål 889 – Samling: 2017-18 – om hvilken undervisning politielever og politikadetter modtager om diskrimination og forskelsbehandling under deres uddannelse, til justitsminister, Søren Pape Poulsen, der svarede den 15. august 2018.

Spørgsmål
Kan ministeren i forlængelse af Retsudvalgets samråd den 13. juni 2018 om politiets forskelsbehandling og diskrimination oplyse, hvilken form for undervisning politielever og politikadetter modtager om diskrimination og forskelsbehandling under deres uddannelse?

Svar
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at der allerede ved optagelsen på politiuddannelsen lægges vægt på, at ansøgeren generelt fremtræder på en måde, som passer med politiets værdier.
Rigspolitiet foretager derfor en grundig screening, afprøvning og vurdering af ansøgere, der søger om optagelse på politiets uddannelser. Udover de fysiske og boglige optagelseskrav afdækkes ansøgernes personlige træk og deres personlige kompetencer og handlemåder ved samarbejdsopgaver og individuelle samtaler.

Rigspolitiet kan herudover oplyse, at det er et gennemgående princip i samtlige af politiets uddannelser, herunder også i efter- og videreuddannelserne, at politibetjente opfører sig professionsansvarligt og etisk tilfredsstillende, og at politiet har en ikke-diskriminerende tilgang til mødet med borgerne.

På såvel grunduddannelsen til politibetjent og uddannelsen til politikadet kvalificeres de studerende til at varetage den udøvende magt i samfundet i henhold til de love og regler, der er gældende for politiets myndighedsudøvelse og de krav, der stilles til kvaliteten af politiets arbejde i en demokratisk retsstat.
Under emnet ”Baggrundsforståelse” gennemgås forskellige temaer.

I temaet ”Politiidentitet, kultur og etik i et samfundsperspektiv” skal de studerende blandt andet forholde sig analytisk til politiets organisation, faglige identitet og kulturelle fællesskab samt reflektere over professionsetiske dilemmaer og måder at forholde sig til sig selv som politiansat, til kolleger, til arbejdspladsen og til borgerne.
I temaet ”Politi og kulturel mangfoldighed” forberedes de studerende til på et højt politifagligt og professionsetisk niveau at arbejde med sager, der implicerer etniske, seksuelle eller religiøse minoriteter – herunder at være bevidste om majoritets- og minoritetsbefolkningernes forestillinger om hinanden, sådan at de studerendes møde med minoriteter præges af forståelse og tolerance.

Derudover indgår ikke-diskriminerende adfærd og professionsetik også som tema i uddannelsen vedrørende hadforbrydelser, hvor formålet med uddannelsen er, at deltagerne efter endt uddannelse kan medvirke til at kvalificere politiets indsats på hadforbrydelsesområdet. Uddannelsen indgår på grunduddannelsen for politibetjente og kan endvidere tilvælges på efteruddannelsen.

Ikke-diskriminerende adfærd og professionsetik indgår endvidere som tema i uddannelsen ”Afhøring niveau I og II”. Forløbene er placeret på grunduddannelsen som politibetjent og kan endvidere tilvælges på efteruddannelsen. Uddannelsesforløbene har til formål at sikre og højne kompetenceniveauet for politikredsenes afhøringer.”

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet.
Spørgsmålet hos Folketinget i pdf-format.