Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, SUU har den 30. oktober 2013 efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Louise Schack Elholm (V) stillet spørgsmål 95– Alm. del 2013-14 – om, hvilke kriterier andre nordiske lande bruger ved tildeling af kønsskifteoperation, til sundheds- og forebyggelsesminister, Astrid Krag (SF), der svarede den 26. november 2013.
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for hvilke kriterier andre nordiske lande bruger ved tildeling af kønsskifteoperation.
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen indhentede senest oplysninger fra de øvrige nordiske lande i 2011, ved en forespørgsel til praksis for vente- og behandlingstid for transseksuelle i forbindelse med kønsskifte. Heraf fremgår:
I Sverige er der formelt set en udredningsperiode på et år plus et års ”real life experience”, det vil sige et forløb på minimum to år, hvorefter den transseksuelle kan ansøge Socialstyrelsens Ráttsliga Råd om tilladelse til kønsskifte.
I Norge er der som udgangspunkt en udredningsperiode på et år efterfulgt af et års behandling med hormoner, før den transseksuelle kan påbegynde det kirurgiske kønsskifte – altså som udgangspunkt en samlet udredningsperiode før kirurgisk kønsskifte på minimum to år. Både udredning, beslutning om at iværksætte behandling og behandling (herunder kirurgisk) foregår på Rikshospitalet.
Finland har inddelt processen i tre faser. Den første fase vedrører ventetiden op til udredning; den anden fase vedrører selve udredningen og den tredje fase vedrører en ”real life experience”. Alt i alt tager de tre faser fra ca. to til ca. tre og et halvt år.
I Norge og Finland er beslutningen om at tilbyde kirurgisk kønsskifte en lægefaglig beslutning, der altså ikke kræver en myndigheds godkendelse.
I Danmark beskriver Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik på kønsskifte, at der, før tilladelse til kastration, typisk vil foreligge en observationsperiode, der sædvanligvis strækker sig over mindst to år. Når styrelsen modtager en ansøgning om kastration med henblik på kønsskifte indhenter Sundhedsstyrelsen i dag en erklæring om ansøgeren er transseksuel, og der er betydelige sjælelige lidelser forbundet hermed, jf. Sundhedsloven § 115, fra Sexologisk Klinik. Denne erklæring forelægges Retslægerådet med henblik på en vurdering af ansøgeren. Når Retslægerådets udtalelse foreligger, tager Sundhedsstyrelsen endelig stilling til ansøgningen.
Sverige og Danmark adskiller sig dermed fra Norge og Finland ved, at personer, der ønsker kønsskifte, skal ansøge henholdsvis Socialstyrelsen og Sundhedsstyrelsen om tilladelse.
Sundhedsstyrelsen har ikke information om eventuelle senere ændringer i den beskrevne nordiske praksis.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens oplysninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret i pdf-format.