Spgsm. 97 den 1. september 2015 om langeventetider og risiko for selvmedicinering? Svar den 15. september 2015.


Sundheds- og Ældreudvalget stillede efter ønske fra Liselott Blixt (DF) den 1. september 2015 spørgsmål 97 – SUU Alm. del 2014-15 (2. samling) – om, at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer har medført lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i risikable selvmedicineringer, til sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde (V), der svarede 15. september 2015.

Spørgsmål
Hvad er ministerens holdning til, at Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer for transkønnede har medført lange ventetider til behandling og derved kaster borgerne ud i risikable selvmedicineringer, samt ønsker ministeren at gøre noget ved det?

Svar
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som har oplyst følgende:
Sundhedsstyrelsen må klart advare mod, at borgere medicinerer sig selv med kønshormoner, fx indkøbt over nettet. Det kan indebære alvorlige helbredsmæssige risici og bivirkninger, og også hormonbehandling bliver irreversibel over tid. Det er altså ikke muligt at fortryde og blive den samme som før.

Derfor er det vigtigt, at der forud for hormonbehandling sker en grundig udredning, at der er indikation for behandlingen, og at behandlingen iværksættes på et højt specialiseret ekspertniveau.

Dette er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen den 19. december 2014 udstedte en vejledning om udredning og behandling af transkønnede.

Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge efter autorisationsloven skal udvise ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling. Vejledningen fastlægger også ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner.

Formålet med udredningen er at afklare, om der foreligger indikation for kønsmodificerende behandling i form af en transseksuel tilstand samt afklare eventuelle samtidige legemlige eller psykiske lidelser (komorbiditet), herunder også misbrug og sociale problemer, der kan kontraindicere behandlingen.

Gennemførelse af kønsmodificerende behandling er en proces med betydelige legemlige og psykiske ændringer og mulige sociale konsekvenser for den enkelte. De legemlige ændringer kan være reversible, delvist reversible eller irreversible. I et forløb med fysisk kønsskifte skal processen altid starte med de ændringer, som er reversible, inden for vejledningens rammer. Det er derfor vigtigt med en grundig udredning, inden en eventuel behandling påbegyndes. Kønsskiftet kan ske til den grad, som den transseksuelle ønsker, når betingelser og forudsætninger herfor i øvrigt er opfyldt.

For så vidt angår udredning og behandling af voksne transkønnede præciserer vejledningen, at det kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde, som omfatter speciallæger i psykiatri, gynækologi/obstetrik og plastikkirurgi og andet personale, herunder psykologer, med særlig viden, indsigt og kompetence på området.

Vedrørende rådgivning, udredning, observation og eventuel behandling af unge under 18-årige med kønsidentitetsproblemer præciserer vejledningen, at det kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsamarbejde der omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og speciallæger i psykiatri med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge, samt speciallæger i henholdsvis pædiatri (pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion m.v.), gy-nækologi/obstetrik og plastikkirurgi, alle med særlig viden om kønsidentitetsproblemer hos børn og unge.”

Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse og hæfter mig i den forbindelse særligt ved Sundhedsstyrelsens faglige vurdering af behovet for en grundig udred-ning, inden en eventuel hormonbehandling påbegyndes.

Med venlig hilsen
Sophie Løhde

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.

* * *
Spørgsmålet er identisk med § 20 spørgsmål 96 – 2014-15 (2. samling) – der er ubesvaret/tilbagetrukket.