Spgsm. 153 af 24. februar 2021 fra BUU om at kommentere LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmarks rapport “Stop diskrimination i skolen”. Svar 16. marts 2021.


Børne- og Undervisningsudvalget stillede den 24. februar 2021 spørgsmÃ¥l 153 – Alm. del.
Samling: 2020-21 – om at kommentere LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmarks rapport “Stop diskrimination i skolen” til børne- og underviningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der svarede den 16. marts 2021.

Spørgsmål
Vil ministeren kommentere henvendelse fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark om deres rapport om LGBTQ+ elevers trivsel og vilkÃ¥r i grundskolen, jf. BUU alm. del – bilag 107?

Svar
Rapporten fra LGBT+ Ungdom og LGBT+ Danmark peger desværre på stor mistrivsel blandt LGBTI-elever i grundskolen, og at de er i øget risiko for at være udsatte på flere områder. Det er yderst bekymrende, og noget som regeringen tager meget alvorligt. Alle elever skal kunne indgå i skolens fællesskab og være sig selv i dette fællesskab.

Skolerne er allerede i dag forpligtet til at undervise i mangfoldighed i forhold til køn, krop og seksualitet som en del af sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab i folkeskolen.

Der er endvidere indsatser i gang på flere andre områder. Med Aftale om finansloven for 2021 har regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet afsat 5,0 mio. kr. årligt de kommende 3 år til styrkelse af seksualundervisningen i folkeskolen. Børne- og Undervisningsministeriet er ved at fastlægge de nærmere retningslinjer for udmøntning af puljen.

Børne- og Undervisningsministeriet er derudover i samarbejde med Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet ved at udarbejde et vejledningsog inspirationsmateriale til lærere og ledere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Materialet har fokus på de udfordringer elever med LGBTI-identitet kan møde, hvordan deres trivsel kan understøttes, og hvordan åbenhed og forståelse blandt klassekammerater kan fremmes.

Derudover har regeringen besluttet, at der skal nedsættes et Trivselsråd i 2021. Alle børn og unges trivsel vil være udgangspunktet for Trivselsrådets arbejde, men rådet skal have et særskilt fokus på trivslen blandt LGBTI-elever.

Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.