Spgsm. 187 den 5. november 2020 om, at den fallosplastiske operationskompetence i Danmark ikke er tilstrækkelig. Svar 3. december 2020.


Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) stillede den 5. november 2020 på foranledning af Ellen Trane Nørby (V) spørgsmål 187 – Samling: 2020-21 – om det er rimeligt, at transpersonrt skal gennem adskillige genoperationer og voldsomme bivirkninger som konsekvens af, at den fallosplastiske operationskompetence i Danmark ikke er tilstrækkelig, til sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, der svarede den 3. december 2020.

Spørgsmål
”Mener ministeren det er rimeligt, at man som transperson i Danmark skal gennem adskillige genoperationer og voldsomme bivirkninger som konsekvens af, at den fallosplastiske operationskompetence i Danmark ikke er tilstrækkelig?”

Svar
Sundheds- og Ældreudvalget (SUU) har til brug for besvarelsen anmodet om bidrag fra , som oplyser følgende:

”Generelt kan Sundhedsstyrelsen oplyse, at fallosplastikoperationer, herunder særligt fallosplastikoperationer med forlængelse af urinrør er kendetegnet ved en høj komplikationsrate. Hyppige komplikationerne omfatter blandt andet fistler [1] og forsnævringer (strikturer) på urinrøret, og patienterne har ofte behov for re-operation på neopenis. Et studie [2] udgivet i juli 2020, som inkluderede 63 patienter, hvoraf 55 fik udført fallosplastikoperation, og 8 fik udført metoidioplastikoperation, belyser dette.
Studiet viser således, at fistler forekom hos 25 % af patienterne ved fallosplastikoperation og hos 50 % af patienterne ved metoidioplastikoperation. Strikturer forekom hos 63 % af patienterne ved fallosplastikoperation, og hos 63 % af patienterne ved metoidioplastikoperation. Samlet havde 73% af patienterne behov for re-operationer som følge af fistler og/eller strikturer. På den baggrund konkluderer forfatterne til studiet, at kønsmodificerende kirurgi med forlængelse af urinrør er komplekse procedure med en høj komplikationsrate, men også at størstedelen af patienterne efter behandling af komplikationerne opnåede mulighed for vandladning fra spidsen af penis, og at indgrebene havde været favorable for patienterne.

Falloskirurgien stiller endvidere store krav til plejeforanstaltninger og patientens egenomsorgsevne mv. efter indgrebet, for at undgå yderligere komplikationer. Den høje komplikationsrate stiller desuden store krav til lægeteamet i forbindelse med vurdering af den enkelte patients behandlingsbehov (indikationsstillingen) samt af, om der er helbredsmæssige tilstande eller andre faktorer som eksempelvis tobaksrygning, der kan påvirke muligheden for at opnå et tilfredsstillende operationsresultatet (kontraindikationer).

Da der endnu meget lille erfaringsgrundlag i Danmark, kan man ikke meningsfuldt sammenligne kvaliteten af det danske tilbud med kvaliteten ved udenlandske behandlingstilbud. Samtidig er det Sundhedsstyrelsens oplevelse, at de patienter, der – før behandlingen blev hjemtaget – modtog fallosplastikoperationer som højt specialiseret behandling i udlandet, også havde en høj komplikationsrate, med hyppigt behov for re-operationer.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.

Med venlig hilsen
Magnus Heunicke

* * *
Noter
  1. [Retur] En fistel er en unormal forbindelse mellem et bestemt område i kroppen og en ydre eller indre legemsoverflade. Fistler er som regel rørformede og kan inddeles i komplette fistler (både en ydre og indre munding) og ukomplette (kun én udmunding). Fistler kan bl.a. opstå efter operationer.
  2. [Retur] Veerman H, de Rooij FPW, Al-Tamimi M, Ronkes BL, Mullender MG, B Bouman M, van der Sluis WB, Pigot GLS. Functional Outcomes and Urological Complications after Genital Gender Affirming Surgery with Urethral Lengthening in Transgender Men. J Urol. 2020 Jul;204(1):104-109. doi: 10.1097/JU.0000000000000795. Epub 2020 Feb 7. PMID: 32073943.

* * *
Folketingets journal vedrørende spørgsmålet og svaret.
Spørgsmålet og svaret hos Folketinget i pdf-format.