Den 17. oktober 2002 stillede Trans-Danmark de herunder gengivne spørgsmål til Sexologisk Klinik, der svarede den 5. marts 2003 efter at være rykket for svar den 23. januar 2003.
Svarene følger indrykket lige efter spørgsmålene. For nogle svars vedkommende omfatter de flere spørgsmål og følger indrykket lige efter det sidste af de spørgsmål, de omfatter.
-
Proceduren, når en person ansøger om tilladelse til kønsmodificerende operativt indgreb.
Svar
En person der ansøger om tilladelse til kønsmodificerende indgreb, skal selv sende ansøgning til Civilretsdirektoratet. Som led i deres vurdering udbeder Civilretsdirektoratet sig normalt en erklæring fra Sexologisk Klinik, hvis personen har været tilknyttet her. Sædvanligvis indhenter Civilretsdirektoratet også Retslægerådets
vurdering på baggrund af erklæringen fra Sexologisk Klinik. Til grund for Sexologisk Kliniks erklæring ligger et stort arbejde både for ansøgeren og klinikkens personale. Sexologisk Klinik henholder sig til de internationale regler formuleret i Harry Benjamin kriterierne. Hvis en person skønnes at skulle indgå i et observationsforløb med henblik på eventuelt senere kønsmodificerende indgreb, vil observationsperioden forud for stillingtagen til patientens ønske om kønsmodificerende indgreb, derfor minimum vare 2 år. Heraf minimum i år før stillingtagen til eventuel henvisning til hormonel behandling. -
Hvis der eksisterer administrative bestemmelser eller anden vejledning, ønskes kopi af disse tilsendt.
Svar
Der foreligger kun interne arbejdsdokumenter, til hvilke der ikke er aktindsigt ifølge offentlighedslovens § 7. -
Hvor mange personer er hos Sexologisk Klinik beskæftiget med disse ansøgninger? og hvilke stillingsbetegnelser og funktioner har disse personer?
Svar
Sexologisk Klinik ledes af overlæge Ellids Kristensen, og der er ansat medarbejdere inden for følgende faggrupper: psykologer, fysioterapeuter, socialrådgiver, psykiatere og andre læger samt sekretærer. - Hvor mange mænd har inden for de sidste 10 år søgt om tilladelse til kønsmodificerende operativt indgreb til kvinde?
- I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes første ansøgning?
- I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes anden ansøgning?
- I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektorates været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes tredje ansøgning o.s.v.?
- Hvor mange kvinder har inden for de sidste 10 år søgt om tilladelse til kønsmodificerende operativt indgreb til mand?
- I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes første ansøgning?
- I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes anden ansøgning?
-
I hvor mange tilfælde har Sexologisk Kliniks indstilling til Civilretsdirektoratet været en støtte til ansøgerens ønske om kønsmodificerende operativt indgreb efter dennes tredje ansøgning o.s.v.?
Svar ad. 4 – 11
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at svare på disse spørgsmål. Vi er for tiden i gang med en opgørelse, der skal beskrive forløbet i Sexologisk Klinik efter en henvisning hertil på grund af transseksualitet. En sådan opgørelse vil gøre det nemmere at svare på de nævnte spørgsmål. -
Hvor lang tid går der typisk fra en person konsulterer Sexologisk Klinik m.h.p. kønsmodificerende operativt indgreb til den første indstilling foreligger?
Svar
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1, vil en person minimum skulle observeres i 2 år, før der tages stilling. -
I de tilfælde hvor Sexologisk Klinik ikke støtter en ansøger i første omgang, hvor lang tid går der da typisk, inden der foreligger en indstilling til de pågældendes anden, tredje m.fl. ansøgninger?
Svar
Kan ikke besvares, det afhænger af konkrete forhold vedrørende den enkelte person. -
I hvor mange tilfælde sendes ansøgeren til andre specialister og hvilke specialister, drejer det sig om fordelt på mænd til kvinde og kvinde til mand?
Svar
Der indhentes altid oplysninger fra tidligere behandling hos andre specialister. I konkrete tilfælde kan der være behov for henvisning til yderligere vurdering, det afhænger af den enkelte sag. - Hvor mange af de operationer, som Sexologisk Klinik har kendskab til som er udført her i Danmark, betragter Sexologisk Klinik som succesfuldt gennemførte?
- I de tilfælde, hvor operationen ikke kan betragtes som succesfuldt gennemført, hvad er årsagen da?
- Har der i disse tilfælde været foretaget supplerende operationer, og i givet fald, hvordan betragtes resultaterne? Hvor mange af de operationer, som Sexologisk Klinik har kendskab til som er udført her i udlandet, betragter Sexologisk Klinik som succesfuldt gennemførte?
- I de tilfælde, hvor operationen ikke kan betragtes som succesfuldt gennemført, hvad er årsagen da?
- Har der i disse tilfælde været foretaget supplerende operationer, og i givet fald, hvordan betragtes resultaterne?
-
Hvilke behandlinger ud over operation tilbyder Sexologisk Klinik til personer, der søger om kønsmodificerende operativt indgreb?
Svar Ad 15 – 20
Her spørges til forskellige forhold vedrørende “succesfyldt operation”. Hvorvidt der er tale om en succesfuld operation mÃ¥ vel være en subjektiv vurdering, som den enkelte kan gøre op. Flere forhold kan gøre, at en operation er mere eller mindre succesfyldt. Dels kan det operative resultat i sig selv have betydning, og dels kan det ogsÃ¥ have betydning, hvorledes den enkelte patient opfatter resultatet. Med andre ord, om vedkommende har forventet sig mere end en operation kunne indfri. Vi ønsker altid at have kontakt med patienterne i en periode efter det operative indgreb, men ikke alle patienter ønsker det. Det er ikke muligt at angive procentsatser i forhold til spørgsmÃ¥lene omkring udfaldet af operationerne. Hvor mange reoperationer der foretages, mÃ¥ I søge oplysning om pÃ¥ de kirurgiske afdelinger.
I forbindelse med samtalerne på Sexologisk Klinik, både i fasen hvor ansøgningen om operation overvejes, og efter en eventuel operation, forsøger Sexologisk Klinik at være sparringspartnere i forhold til patientens overvejelser og problemer, som transseksualiteten kan give i forhold til venner, familie og arbejde. I et vist omfang kan klinikken være behjælpelig med henvisning til eksempelvis øre-, næse-, halslæge med henblik på stemmetræning. Hvis der er behov for det, kan der også blive tale om støfteerklæringer til sociale myndigheder i forbindelse med eksempelvis epilering eller revalidering. -
Ifølge overlæge Søren Partoft Rigshospitalet er der angiveligt en del, der ikke har noget egentligt ønske om et kønsmodificerende operativt indgreb, men som alene har søgt derom for at opfylde kravet om “dokumenteret kønsskifte“, før de kan fÃ¥ tilladelse til at ændre fornavn og personnummer, sÃ¥ det svarer til det køn, de ønsker at leve som.
Sexologisk Klinik bedes oplyse, hvor mange sådanne tilfælde klinikken har kendskab til fordelt på mænd, der ønsker at få kvindenavn med tilhørende personnummer med lige endetal og kvinder, der ønsker at få mandenavn med tilhørende ulige endetal.Svar
Sexologisk Klinik møder biologiske mænd og kvinder som primært ønsker kønsskifte med efterfølgende skift af cpr.nr. og navn. Det kan vel ikke udelukkes, at der findes personer, der ville undlade operativt indgreb, hvis de kunne opnå cpr.nr. ændring og navneændring i overensstemmelse med det køn de føler de tilhører.
* * *
Skrivelsen af 23. oktober 2002 til Sexologisk Klinik i pdf-format.
Rykkeren af 23. januar 2003 til Sexologosk Klinik i pdf-format.
Svaret af 5. marts 2003 fra Sexologisk Klinik i pdf-format.