Spgsm. 919 den 23. august 2018 om boligplaceringen af LGBT-personer med flygtningestatus. Svar 10. september 2018.

Svar
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

“NÃ¥r Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en asylansøger kan meddeles opholdstilladelse i Danmark som flygtning, træffer Udlændingestyrelsen samtidig afgørelse om, i hvilken kommune den pÃ¥gældende flygtning skal tage bopæl (visitering) i medfør af reglerne i integrationsloven og bekendtgørelse om boligplacering af flygtninge.

Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering på grundlag af de gældende kommunekvoter, den pågældende flygtnings personlige forhold samt forholdene i kommunen, jf. integrationslovens § 11, jf. boligplaceringsbekendtgørelsens §§ 11-13.

Det fremgår af boligplaceringsbekendtgørelsen, at Udlændingestyrelsen ved afgørelsen om visitering som et helt centralt hensyn skal lægge vægt på flygtningens mulighed for at komme i beskæftigelse.
Der kan i den forbindelse lægges vægt på flygtningens uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer samt erhvervserfaring sammenholdt med oplysninger om kommunens og de omkringliggende kommuners arbejdsmarkeds- og uddannelsesforhold m.v. Der kan derudover lægges vægt på oplysninger om øvrige relevante forhold, som kommunen og omkringliggende kommuner har indberettet til Udlændingestyrelsen.

Hensynet til de ovennævnte forhold skal fraviges, hvis der foreligger ganske særlige personlige forhold, herunder hvis flygtningen har nærtstående familiemæssig tilknytning til personer – fx en ægtefælle eller et mindreårigt barn – der bor i Danmark, eller hvis flygtningen har særlige behov for speciel behandling m.v., der taler for at visitere til en anden kommune.

Endelig kan Udlændingestyrelsen ved afgørelser om boligplacering lægge vægt på flygtningens seneste opholdssted, hvis der i forbindelse med opholdet er opnået en særlig tilknytning til en kommune, som ligger ud over, hvad der eksempelvis opnås ved et almindeligt ophold på et asylcenter i en kommune under asylsagens behandling.

Under asylsagsbehandlingen anmoder Udlændingestyrelsen asylansøgeren om at give alle relevante oplysninger, som kan have betydning for en eventuel boligplacering i Danmark, herunder om at fremsætte eventuelle ønsker til en eller flere kommuner, som den pågældende ønsker at bo i, hvis den pågældende opnår opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingestyrelsen spørger i den forbindelse ind til asylansøgerens uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold, den pågældendes tilknytning til Danmark, herunder familiemæssige tilknytning og/eller anden tilknytning til særlige områder i Danmark, samt om der er andre forhold af betydning for afgørelsen af, hvor den pågældende skal boligplaceres, hvis den pågældende opnår opholdstilladelse i Danmark.

Udlændingestyrelsen inddrager ikke oplysninger om en asylansøgers
seksuelle observans eller eventuelle tilknytning til foreningslivet – eksempelvis oplysninger om, at der eksisterer gode forudsætninger for at indgÃ¥ i et eksisterende LGBT-netværk – nÃ¥r styrelsen træffer afgørelse om boligplacering i Danmark. En LGBT-person, som opnÃ¥r flygtningestatus, kan dog have opnÃ¥et en sÃ¥dan særlig tilknytning til en kommune, hvor der er et eksisterende LGBT-netværk, at den pÃ¥gældende i overensstemmelse med de relevante kriterier i integrationsloven og boligplaceringsbekendtgørelsen bliver boligplaceret i denne kommune.”