Af Elizabeth Japsen, der modtog stafetten fra Karen M. Larsen.
Hej alle sammen
Jeg fik den dejligste og mest lykkelige hilsen længe på Facebook i dag. En ung søster på bare 18 år er netop blevet opereret, og det har hun klaret super. Hun har en dejlig kæreste, der er rejst med hende og har været hos hende under hele forløbet.
Det er så skønt med de unge, der så tidligt i livet gør det der er rigtigt for dem. Gør det og har et helt liv foran dem, hvor de bare kan være dem de er.
Søster – det er udtryk jeg lærte af en arabisk-pakistansk søster – altsÃ¥ transkønnet. Udtrykket er jo osse meget brugt blandt sÃ¥vel muslimer i Vesten som blandt afroamerikanere, for at understrege fællesskabet, slægtskabet.
Jeg har osse også følt et slægtskab med dem, jeg har lært at kende. Jeg har forstået mig selv bedre gennem kontakten med dem, fået en mere klar identitet. Identitet betyder samme som, samme som sig selv, samme som andre. Et smukt udtryk for den dybe indsigt i menneskets dialektiske karakter. Vi er noget gennem vores kommunikation med andre som os. Kun gennem andres anerkendelse af vores egenart, samfundsmæssigt gennem rettigheder og på det alment menneskelige plan, gennem kærligheden, kan vi blive hele mennesker, altså få en sund og stærk identitet.
Gennem det kan man løfte blikket og se udover sin egen navle og påtage sig et ansvar for sin tid og for sine nære.
I disse juledage har paven atter bevist hvordan dogmatik og fastlåste forestillinger overskygger næstekærligheden, som han i sin egen optik repræsenterer. Paven har netop ligestillet transkønnede med nedbrydningen af regnskovene, af økologien. Han er hermed på linje med de hjemlige dogmatikere, der påstår de er liberale, men end ikke vil give mennesker ret til noget så selvfølgeligt som selv at bestemme deres eget navn, deres eget køn, evt. gennem operation.
Karen har, i stafetten før mig, beskrevet en anden form for dogmatik, den blandt svenske feminister. Hvordan de smed en transkønnet ud, og det blev til slåskamp. Tænk at være så forblændet i sin egen fordomsfuldhed, at man finder på at gribe til vold mod et andet menneske.
Vi må alle underkaste os selvransagelse. Tænke over hvorfor vi handlede som vi gjorde.
Alle religioner har det samme bud: Du skal behandle din næste, som du selv gerne vil behandles.
Og sÃ¥dan mÃ¥ vi stræbe efter at indrette verden. Men det kræver mod og personlig – styrke – sÃ¥dan som hende jeg nævnte i indledning har vist. Tro ikke, at hun ikke er blevet mødt med massiv fordomsfuldhed…
Stafetten er videregivet til Erik Hansen.
* * *
Oversigt over stafetartikler.