Brevet kan nærmest betragtes som en form for partsindlæg, et bønskrift fra en moder, hvis barn er blevet dræbt, og beskriver mange af de følelser, hun har og må leve med.
Tina Thranesen.
Oversættelse: Nanna Nielsen.
* * *
Brevet fra Sylvia Guerrero
27. januar 2006
Høje dommer.
Mit navn er Sylvia Guerrero, og disse mænd stÃ¥r foran at modtage deres dom for deres medvirken i mordet pÃ¥ min datter. Jeg er sikker pÃ¥, at De – som dommer – kan forestille Dem hvor svært, det har været for mig at sidde her gennem to retssager, som i forfærdende detaljer berettede om min datters sidste timer. Jeg værdsætter højt det store arbejde, det har været for Dem og Deres medarbejdere at sikre, at begge disse retssager blev gennemført pÃ¥ en reel og fair mÃ¥de. Jeg takker jer alle for indsatsen.
Jeg har ikke ord for at beskrive, hvad jeg føler i dag. Da den første retssag startede i 2004 håbede jeg, at jeg ville føle en eller anden form for tilfredsstillelse over, at retfærdigheden skete fyldest, når jeg endelig stod foran Dem. I stedet føler jeg mig bare syg indeni.
Ingen kan nogensinde gøre noget, som vil kunne give mig Gwen tilbage. Det forstår jeg. Det har jeg altid forstået. Jeg tror, at jeg bare håbede på, at bevidstheden om, at disse mænd, som med så stor ligegyldighed tog hendes liv, ville komme til at betale for deres handlinger og på den måde mildne smerten. Men det gjorde det ikke. Jeg er meget i tvivl om, om noget nogensinde vil.
Høje dommer, Gwen fortjente retten til at leve sit liv. Til at vokse op og blive kvinde, til at elske, til at få succes, til at lave fejl og at rejse sig igen præcis som alle vi andre. For mig er der absolut ingen mening i, at disse tre mænd og deres venner mente, at bare fordi hun var anderledes end de var, så havde de ret til at slå hende ihjel.
Jeg havde ret til at se min datter vokse op. Til at se hende modnes og bruge sine evner. Hendes søster havde retten til at dele sine hemmeligheder med hende og retten til at bede hende om at babysitte sine nevøer og niecer. Hendes bror havde retten til at drille hende og retten til at bede hende om hjælp, nÃ¥r han havde problemer. Hendes tanter og onkler havde retten til at holde jul med hende og retten til at hjælpe hende med at fejre fødselsdage. Og hendes bedstemødre havde retten til at genkende sig selv i hende – uanset at hun var det sidste sted, de havde forestillet sig.
PÃ¥ grund af disse mænd vil ingen af os nogensinde fÃ¥ lejlighed til at gøre disse ting. I stedet er vi alle blevet idømt en livstidsstraf bestÃ¥ende af sorg og savn. Enhver af os vil selvfølgelig – pÃ¥ hver vor egen mÃ¥de – lære at leve med disse følelser. Men jeg tror ikke pÃ¥, at der er noget, som helt vil kunne fjerne dem.
Jeg har indset, at det er umuligt at fÃ¥ den fulde og hele sandhed frem i en sag som denne. Jeg tror ikke, at alle disse fire mænd var lige skyldige i mordet pÃ¥ Gwen. Selv om enhver af dem kunne have forhindret det i at ske, sÃ¥ gjorde ingen af dem det. Jeg ved, at to af dem angrer denne beslutning meget. Jaron Neighbors og Jose Merril har sagt dette i retten. Jeg respekterer deres mod til at stÃ¥ frem pÃ¥ hver deres mÃ¥de og pÃ¥ hvert deres tidspunkt. SÃ¥dan handler rigtige mænd. De tager ansvar for deres egne handlinger – uanset hvor forkerte de er.
Så vidt jeg ved, så skylder Michael Magidson og Jasom Cazares stadig at vise selv den mindste anger over, hvad der sket med Gwen. Michael og hans advokat fortalte Dem, at det ikke var meningen at slå min datter ihjel. Hvis det var sandt, ville han så ikke have sagt til mig og min familie hvor ked af det, han var? Jason hævdede, at han ikke er en voldelig person. Hvis dette var sandt, hvorfor købte han så messing knojern i en lokal forretning den dag Gwen blev myrdet?
I sidste ende må begge disse unge mænd se deres egen fornægtelse i øjnene. Hvis de ikke gør det, så tror jeg ikke at nogen form for straf, som vi kan idømme dem, vil være lige så slem, som den skyldfølelse, de aldrig vil kunne komme fri af.
Men under alle omstændigheder er vi nødt til at straffe disse unge mænd. De har magten til at sikre, at Michael aldrig får muligheden for at skade et andet menneske på den måde, han skadede Gwen. Jeg er indforstået med, at Deres muligheder for at gøre det samme med Jason er begrænset af det forlig, han har indgået, men jeg håber at De vil understrege over for ham, at han ikke behøver at være stolt af sig selv, og at ingen af hans handlinger den nat fortjener respekt.
Min familie og jeg er taknemmelig overfor samfundet omkring os for at have hjulpet os gennem disse svære tider. Familiemedlemmer til to af de mænd, som er fundet skyldige i drabet på Gwen, har taget sig tid til at tale med os og udtrykt deres medfølelse. Vi er dem meget, meget taknemmelige. Vi har aldrig ønsket, at denne retssag skulle handle om vores familie imod nogen som helst anden. Vi har alle lidt store tab på grund af denne tragedie, og vi har alle et ansvar for at sikre, at ingen anden familie skal gennemgå det, vi har gennemgået disse tre år.
Høje dommer. På det meget personlige plan føler jeg, at de sidste tre år er blevet stjålet fra mig. Jeg har ikke været mig selv siden Gwens lig blev fundet. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde helt vil blive den samme person, som jeg var inden. Mine sønner er dem, der er blevet mest berørt af dette. Jeg er ked af, at deres mor ikke har været til stede for dem i den grad, jeg skulle have været. Hvis jeg ikke var syg eller deprimeret på grund af retssagen, så var alt for træt til at være dem til nogen glæde.
Jeg har heller ikke arbejdet siden mordet. Indtil mordet var jeg advokatsekretær i 16 år. Nu er jeg heldig, hvis jeg kan arbejde to ud af tre dage i det hele taget.
Jeg ved, at det, at sende disse mænd i fængsel i lang tid, ikke vil ændre noget af dette. Men hvis de må undvære fødselsdage, bryllupsdage, ferier, og hvis de må undvære at se deres børn vokse op, så vil de måske bedre kunne forstå, hvad det er, de har taget fra os. Og selv om de kommer til at opleve disse begivenheder i fængslet, og selv om de kommer til at følge verden fra en fængselscelle, så er de i det mindste i stand til at se og opleve. Det er Gwen ikke.