Festligt pyntet lokale.
Selv kørte jeg hjemmefra klokken halv fem for at hente Rebecca Holm. Vi ankom sammen til BeboerBrugsen på Enghavevej i Københavns Sydvestkvarter lidt i syv. Vi trådte ind i et festligt pyntet lokale og blev mødt af de mange, der allerede var ankommet. I løbet af den næste korte tid ankom de sidste, således at vi i alt var 25 forsamlede.
Efter en velkomst nød ved et glas champagne og ønskede hinanden: Godt nytår. Herefter satte vi os til bordet for at nyde den dejlige mad ledsaget af velvalgte ord og instruktioner om menuen mm. fra Lisbeth Nielsen, der som sædvanlig med myndighed og sprudlende humør stod for pyntning af lokalet, borddækning og anretning mm.
En stor tak til Lisbeth.
Maden var lækker og snakken var livlig. Efter maden, men inden kaffen med kransekage, holdt formanden for TiD, Pernille Feline en nytårstale, der gengives herunder.
Atter igen er vi samlet her til nytårskur i BeboerBrugsen for at nyde hinandens selskab under hyggelige og trygge rammer. Det er altid så hyggeligt at gense dem man kender og få en snak om hvad man har lavet siden sidst. Det gælder nok de fleste foreninger. Vores forening er dog lidt speciel. Vi har jo en lidt særlig tilgang til det her med at mødes. For dem der er nye kan det være en meget stor overvindelse at overhoved ringe til Transvestitforeningen. Endvidere sved på panden ved at overhoved dukke op på ét af vore møder. Jeg husker det selv som var det i går.
Jeg kom til brystprotese aften i Settlementet på Dybbølsgade i november 2005. Katja holdt foredrag om sine Fætter BR balloner og hvad man ellers kunne bruge dem til. Det var startskuddet for mig. Jeg skulle bare have gjort det for længe siden.
I dag har vi også nogle nye mennesker med os. Det er også altid så dejligt at se nye ansigter. De skal være hjerteligt velkomne og jeg håber at de vil finde sig tilrette hos os. Vi bider jo ikke.
Det her sted BeboerBrugsen har været vores base de sidste 5 år. Det ligger lidt afsides og meget diskret med indgang fra gaden. Dette passer en stor del af vore medlemmer vældig fint. Så vi har været meget glade for at være her. Vi (især mig) har også været meget glad for at vores kogekone Lisbeth Nielsen har lagt sit liv og sjæl i disse lokaler i forbindelse med alle vore møder. Hun har hjulpet os meget. Se bare borddækningen!
Der er sket det lille aber dabei i december, at Københavns kommunes Sundheds og Omsorgsforvaltning hvor vi igennem omveje har fået adgang til disse lokaler, skal spare penge. Og vi er sandsynligvis husvild i midten af 2012. Men I skal ikke mistrøste!
Bestyrelsen arbejder på højtryk for at klare denne udfordring. Dette kommer I nok til at høre mere om inden for kort tid.
I Danmark har vi en dronning. Hun hedder Margrethe. Hvis I spørger mig som jo er svensker, skal I være stolte af hende. Eller sagt på en lidt anden måde hun har gjort det godt. Hun har løftet arven som dronning og gjort det på en folkelig måde, en nede på jorden måde. Jeg synes selv at hun skal have ros for det hun har gjort. Man kan synes hvad man vil om monarki eller ej, men jeg tror at vi alle inderst inde trænger til at spejle os i en verden hvor der er lidt glamour og jet set. Det er lidt uopnåeligt på én eller anden måde. Bland andet derfor har TiD lavet det til en tradition at holde nytårskur parallelt med dronning Margrethes nytårskur. Hvor vi kan tage det fineste tøj på og føle os en smule hævet over normalen for en aften. Margrethe kunne desværre selv ikke komme i aften, men hun sender sine hilsener til os alle.
Hun ved ikke hvad hun går glip af, for her I aften sidder der jo en hel masse dronninger som fortjener en hel masse ros for deres mod, væremåde og næstekærlighed.
Jeg synes vi udbringer en fælles skål til hinanden!
Et NYT år truer. 2011 er gået i seng med alt hvad det havde med sig til os. Og vi kan hver især sidde og tænke tilbage på det med måske blandede følelser, lidt afhængig af hvordan det er gået. Jeg synes nu at vi skal se frem ad og hilse året 2012 velkomment. 2012 er fuldt af udfordringer. Jeg håber også at I alle har lavet jer et nytårsforsæt. Nytårsforsætter er sunde. Hvad med at love sig selv at blive lidt mere modig? Hvad med at sige fra lidt mere? Hvad med at sige til sig selv at i år skal jeg fortælle min nabo at jeg er trans, så skal det blive spændende at se hans reaktioner. Lad det bære eller briste. For det meste ved jeg med mig selv at det sagtens kan bære. Og ved at tale om det her med transeriet (som jeg kalder det for) når man langt både indadtil og udadtil. Og husk, der er ingen, der kan slå dig ihjel!
Jeg skal hilse fra bestyrelsen, at 2011 har været et stabilt Ã¥r i foreningen. Medlemstilgangen (og medlemstabet) har været lige sÃ¥ stort som før. Vi vinder mÃ¥ske 20 medlemmer, men vi taber nok ogsÃ¥ 20 medlemmer. Medlemstallet er stabilt pÃ¥ ca. 110 medlemmer. Vi burde nu være 500 eller 1000 medlemmer eller flere, men vi ved jo hvordan det er med transer – de skal tage tilløb. TiD er jo ogsÃ¥ en slags sluse for alle de bange og angste transer. NÃ¥r de sÃ¥ finder ud af at det slet ikke var farligt sÃ¥ kommer de videre og har ikke behov for foreningen mere. Dette anser jeg selv som værendes et godt tegn pÃ¥ at vi har en meget stor berettigelse, endnu!
For hvem ved hvad 2012 og fremtiden bringer?
Forestil Jer, at der slet ikke er brug for en transvestitforening! Det vil jo ske før eller siden. Hvad sker der så? Jo, så har foreningen jo sådan set levet op til sin fornemmeste opgave at gøre sig selv undværlig. Hvad skal man med en forening til, for noget som er helt naturligt? Dette er dog ikke sket endnu, og indtil da lad os have det godt sammen. Hjælp hinanden, løft hinanden under vingerne hvis vi kan, kontakt hinanden, ring hinanden, giv gode råd til hinanden, snak sammen her i aften med hinanden.
Godt nytår alle sammen!
* * *
Snakken fortsatte. En rigtig hyggelig aften, som først sluttede efter midnat – tæt pÃ¥ kl. et.
PÃ¥ vej hjem inviterede Rebecca Holm mig pÃ¥ en kop kaffe. Det blev til yderlig snak, sÃ¥ klokken var tre, inden jeg tog afsted og var hjemme lidt over klokken fire om morgenen – mæt, bÃ¥de af god mad, masser af snak og hyggeligt samvær med rare mennesker.