Af Tina Larsen den 6. oktober 2001.
En “ganske almindelig” dag.
Efter at have sendt børnene i skole (de bor hos mor, men var hos mig torsdag til fredag) tog jeg op og blev klippet helt korthåret. Det bliver jeg altid, så parykken sidder bedre. Det betyder jo også, at der går længere tid, før jeg trænger igen. Man skal spare hvor man kan!
Da jeg kom hjem, gik jeg i gang med barberingen. Det er dæleme et stort arbejde – efter 2 mÃ¥neder. (Mit job medfører, at jeg er ude at rejse i 2 mÃ¥neder og hjemme i 2 mÃ¥neder, og jeg var lige kommet hjem).
Det var noget med et ben efterfulgt af en kaffepause, sÃ¥ et ben mere, kaffe igen, en arm – pause, sÃ¥ den anden arm osv. osv. Da jeg var færdig, stod jeg i hÃ¥r til knæene (næsten).
SÃ¥ gik jeg i gang med at lime negle pÃ¥. Under dette “arbejde” sÃ¥ jeg til min store skræk, store kager af hÃ¥rd hud og gravrust (det var olierester m.m. i porerne) i hÃ¥ndfladerne og pÃ¥ siden af fingrene. I gang med en fodfil og hÃ¥rdhuds creme. Da der var gravet 2 mÃ¥neders indgroet skidt og møg af mandehænderne, var tiden kommet til at “spartle” negle ud. Det ligger nu engang sÃ¥dan, at de negle man limer pÃ¥, ikke passer særligt godt til mine “spader” af fingre.
Jeg har fundet ud af, at jeg ved at file mine egne negle smallere og fylde overgangen mellem egne og kunstige negle ud med nail-perfecter (det er en hudfarvet neglelak, der er meget tyktflydende og god at fylde ud med) kan få det til at se nogenlunde ud. Det tager lang tid, da det skal tørre mellem hvert lag, og det er tykke lag vi taler om!
SÃ¥ skulle der lakeres, hvilket er det mindste af det.
S̴ er formiddagen g̴et, og det er tid til noget mad. Efter mad Рs̴ bad.
Så skulle hagen have endnu en tur med skraberen for at fjerne det mørke skæg, der har tendens til at komme frem på få timer!!
Nu kunne jeg finde tøjet frem, men hvad skal man tage på? Man skal jo tage sig godt ud i selskab med 10 andre damer. Det blev til det beige sæt. De hudfarvede strømper var selvfølgelig løbet, så jeg måtte have de sorte på, men pyt.
Makeup – det er altid svært, for det gælder om ikke at overdrive, men alligevel forsøge at finde nogle feminine træk i det ikke helt pletfri ansigt! Det blev til jordfarverne, som ikke skinner sÃ¥ meget i øjnene og plejer at fungere meget godt til min teint.
PÃ¥ med parykken. Check, at alt er husket – kontanter, kørekort, sygesikringsbevis, VISA-kort, cigaretter, kaffe og et par skiver franskbrød til turen (man tør jo ikke gÃ¥ ind pÃ¥ et cafeteria). Alt var i orden, sÃ¥ jeg startede bilen og kørte.
Vel ude på motorvejen opdagede jeg, at jeg ikke havde briller på. Det har Tina aldrig, men det ville nu have været rart at have dem på under kørslen. Nå skidt, det går nok.
Da jeg var kommet til Randers opdagede jeg, at jeg ikke var helt så forberedt alligevel. Tanken er ved at være tom! Nå, så må jeg dreje af og prøve at finde en automat-tank, så jeg ikke risikerer at skulle møde andre mennesker!! Fy, føj, det er jo farligt!!!
Jeg fandt en automat, men de havde ikke diesel – sÃ¥ var der ikke noget at gøre, jeg mÃ¥tte ind og betale ved et MENNESKE!
Jeg fyldte tanken op, tog min (dame)pung og gik ind til kassen. Damen sagde: “Det bliver 299,75”. Jeg gav hende 300 kr. Hun sagde: “SÃ¥ fÃ¥r du 25 ører”. Jeg sagde: “Tak”. Hun spurgte, om jeg ville have bonen med, men jeg sagde: “Nej tak”. “Farvel og tak”, sagde hun. “Farvel”, sagde jeg.
Som I nok kan se, var det MEGET farligt!!! Jeg kan godt forstå, at jeg var så nervøs for det!!!
Da jeg kørte ud fra tanken, duggede ruderne. Så varm var jeg af bare nerver.
Det er sgu da utroligt, at man har det sådan. Der sker jo ikke en skid!!
Jeg holdt pause på en motorvejs rasteplads, hvor jeg satte mig ved et bord med min kaffe og madder. Da jeg var færdig, skulle jeg tisse. Det gør man jo på dametoilettet. Der var et ældre ægtepar i en bil, jeg passerede, ellers ingen. Imens jeg sad på wcet, hørte jeg en bil, der stoppede lige udenfor. Oh, skræk og ve, MENNESKER igen! Ikke nok med det. Det viste sig at være 4 unge fyre og en pige. Da jeg kom ud af døren med mit store skilt: TRANSVESTIT på maven og ryggen (sådan føles det altså), var jeg spændt på, hvad de ville sige. De sagde intet som helst. Jeg gik hen til bilen. Oh, skræk og ve!! MENNESKER igen.
Der holdt en bil ved førersiden af min bil. Der skulle jeg hen og ind ad døren, stille tasken, tage sele på og starte bilen, alt imens de sidder og kigger på mig hele tiden. Jeg gik hen og satte mig ind og kørte min vej, uden de så meget som blinkede.
Borggade 5 i Århus ligger selvfølgelig midt i centrum. Det er fredag aften kl. 18.50. Tror I, der er mange mennesker?
Jeg steg ud, gik de 500 meter hen ad vejen, ind i butikken. – Der skete ikke en disse!!
Hej og velkommen. Vil du have et glas rødvin og en snitte? 2 søde piger stod i butikken og tog imod. Da vi alle var ankommet, gik vi i gang med at prøve parykker. Det var rigtigt sjovt at skifte type. Det er utroligt så meget håret betyder for udseendet. Vi var et par stykker, der fik nyt hår.
En smule hyggesnak blev det ogsÃ¥ til. Og sÃ¥ fik jeg “kapret” en mere til min tøseaften lørdag d. 13/10. Nu bliver vi 8 – 9 stykker. Det er da ok.
Efter et par timer kørte vi hjem igen. Det gik helt smertefrit!! Nu er man jo ogsÃ¥ blevet en “erfaren rotte”. Moralen er:
De “farlige mennesker” ude i det store samfund har altsÃ¥ andet at give sig til, end at glo pÃ¥ en skør transvestit pÃ¥ tur.
Jeg vil lige gøre opmærksom på, at jeg er 2 meter høj, så det er ikke fordi, jeg ligner en kvinde særligt meget.
Ps. Da jeg kom hjem om aftenen skulle negle og det hele af igen, da jeg skulle til familiefest dagen efter.
Er livet som transvestit ikke herligt?