Tonny P., der er praktiserende psykoterapeut, har den 16. september 2014 skrevet til sundhedsminister Nick Hækkerup med kopi til Sundhedsudvalget og kritiseret udredningen og behandlingen af transkønnede på Sexologisk klinik.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har registreret henvendelsen den 3. oktober 2014 som bilag 5 – Samling: 2014-15.
Indhold
Henvendelsen
Kildehenvisning
Til indhold] Henvendelsen fra Tonny P. gengives herunder i sin helhed
Til sundhedsminister Nick Hækkerup
16.09.2014
Alle har lige ret, men nogle har mere lige ret til frit lægevalg end andre?
Vedr.: Sexologisk klinik og dens monopol pÃ¥ at behandle/udrede transkønnede borgere trods sundhedslovens ord: “Alle borgere har ret til frit lægevalg”.
Jeg har i kraft af min uddannelse og praksis som psykoterapeut mødt meget hård kritik og undren over den monopol som sundhedsministeren har tildelt SK (Sexologisk klinik) bekymrer mig over sundhedsministerens og sundhedstyrelsens manglende tilsyn/indsats i forhold til lovens ånd, bogstav og de faglige helt urimelige vilkår de transkønnede medborgere udsættes for i SK, ifølge den i gennem årene fremsatte kritik.
./ Jeg vedhæfter en undersøgelse fra RUC der understøtter denne kritik.
Den grundlæggende præmis hvormed SK har monopol pÃ¥ at behandle/udrede de transkønnede strider imod det fakta alle borgere har ret til frit lægevælg – og man fra myndighedernes side hermed fratager dem deres ret til frit lægevalg. Jeg vil gerne pointere at det er ikke er korrekt at pÃ¥stÃ¥ at personalet pÃ¥ SK er de eneste fagfolk der kan samarbejde om en udredningsproces med de transkønnede medborgere – det vil være at nedvurdere temmelig mange andre fagfolk udenfor SK!!
Der bliver tilsidesat nogle helt elementære psykoterapeutiske og kommunikationsmæssige principper ved denne tvangs tildeling af behandlere:
1.
De transkønnede borgere/patienter nægtes eget frie valg af behandler til udredningen. Der er evidens for at en vellykket udredning/psykologisk samtale er afhængig af at patienten selv har valg sin behandler/udredder og ikke under tvang, at klienten/patienten selv kan afbryde samtalen/erne hvis man ikke har tillid til behandleren. Samt efterfølgende have ret til at vælge en anden behandler.
Hvis de transkønnede medborgere ikke er enig med SK‘s faglige tilgang og SK‘s generelle opfattelser af hvorledes de transkønnede borgere bør opfattes sig selv og leve som hhv. kvinde eller mand og deres valg af livvstil i det køn de vælger at leve som – sÃ¥ har de transkønnede borgere IKKE andre alternativer end at slutte behandlingen/udredningen sÃ¥fremt de insisterer pÃ¥ at leve deres liv efter egne præmisser. Herefter er det sÃ¥ kun muligt at gennemføre deres kønsskifte via egen medicinering og kønsskifteoperation i udlandet.
2.
Umyndiggørelse af den transkønnede borger.
NÃ¥r SK har monopol pÃ¥ udredning/behandling/afgørelse og som sÃ¥dan styrer forløbet/fastlægger rammerne – har SK fra starten taget en magtposition og en styring som er en umyndiggørelse af den transkønnede medborger!
| “Samtalens start er af meget stor betydning. Hvis terapeuten fra starten styrer samtalen, kommer samtalens indhold i høj grad til at foregÃ¥ pÃ¥ terapeutens præmisser – gÃ¥r ud fra (bekræfter eller modsiger) terapeutens model af verden. |
3.
Stockholmsyndromet
Både i følge den ofte rejste kritik af SK og rent fagligt er den på forhånd fastlagte procedure helt uacceptabel hvor det er de samme fagfolk som styrer udredningsproceduren og som på baggrund af denne efterfølgende skal dømme om hvorvidt den transkønnede borger skal have ret til kønsskifteoperation.
De ansvarlige myndigheder tvinger en vurderingsproces ned over de transkønnede medborgere hvor der er mulighed for at fagfolk på SK pådrage de transkønnede en form for Stockholm-syndrom! De transkønnede borgere kender proceduren/magtfordelingen på forhånd idet SK b.l.a. via hjemmeside har gjort rede for fordelingen af roller som forhandlingsledere, beslutningstagere og dommere:
“Patientforløbet
Når en patient har ønske om kønsskifte, henvises han/hun i første omgang til Sexologisk Klinik, som står for udredning og observation.
Efter observationsforløbet, henvises patienten til behandling med hormoner på Gynækologisk Klinik.
Kønsskifteindstilling
Efter yderligere et observationsforløb, hvor patienten lever, som det ønskede køn, tager Sexologisk Klinik stilling til, om patienten skal indstilles til kønsskifte.
NÃ¥r patienten har fÃ¥et tilladelse fra Sundhedstyrelsen, kan kønsskifteoperationen planlægges.”
NÃ¥r funktionen som dommer sÃ¥ledes er givet kan psykologen/psykiateren der stÃ¥r for udredningen rent fagligt ikke opfattes som andet end en slags “gidseltager” og den transkønnede borger som en slags”gidsel”. Den transkønnede er underlagt den magt som disse fagfolk har til at dømme om den transkønnede skæbne og videre forløb i behandlingen.
Der er ingen “redder” som normalt i denne typiske udgave af bøddel/offer/redder – trekant (“Hvad er det vi leger” af Eric Bernes,- om transaktionsanalyse).
Den transkønnede ved sÃ¥ledes pÃ¥ forhÃ¥nd at det gælder om at “tale psykologen/psykiateren efter munden” – at vise sympati med “aggressor” – for uenighed med behandlerens synspunkter kan medføre at mÃ¥let med udredningen vil blive afslÃ¥et sÃ¥fremt den transkønnede ikke findes egnet af behandlere.
Hvis man i behandlingssystemet ændrede proces – som jeg vil forerslÃ¥ – og ændrer udgangspunkt radikalt ville resultatet være kendt pÃ¥ forhÃ¥nd af begge parter: Den transkønnede borger modtager sin operation nÃ¥r den transkønnede og dennes proces viser at vedkommende er klar!
Det skal så være fagfolks opgave at vejlede og guide den transkønnede borger bedst muligt igennem processen og ikke agere domstol som tilfældet er nu! Når processen er slut orienteres sundhedstyrelsen som herefter læser procesbeskrivelsen igennem før den transkønnede visteres til kønsskifteoperation.
- Det i dag er praksis at inddrage pårørende
- Det i dag er praksis at der indhentes: Gamle patient-, skole- og kommunale journaler
At inddrage pÃ¥rørende som f.eks. forældre “mor og far” til voksne og personligt myndige transkønnede i den transkønnedes proces er fagligt uetisk og fuldkommen uacceptabelt.
Det er i enhver terapeutisk proces klientens egen opfattelse og oplevelse af sin person som er afgørende og da absolut slet ikke hvordan andre og slet ikke mor og fars oplevelse af personens kønsopfattelse.
Når det er således er tydeligt at sundhedstyrelsen tilsyn med SK ikke har fungeret godt nok bør sundhedsmninisteren efter min mening være lydhør overfor den massive kritik og selv tage initiativ til en undersøgelse og ændring af praksis således at sundhedsloven også kommer til at gælde for de transkønnede medborgere hvad anbgår frit valg af læge.
Jeg sender nogle udvalgte citater fra den vedhæftede undersøgelse som understøtter min kritik:
| “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik“:
“Magtrelationen de transkønnede og SK er i, kommer bl.a.til udtryk i det at de transkønnede ikke kan gÃ¥ andre steder hen end pÃ¥ SK. SK har en særlig magtposition inden for dette omrÃ¥de grundet deres monopol. SK‘s magt er ogsÃ¥ defineret ved at de kan godkende eller benægte behandling, hvor SK vurderes samtidig af det øvrige sundhedssystem, som havende den nødvendige ekspertise inden for dette speciale. Dette tyder pÃ¥ at det kan være svært for en transkønnet at sætte sig imod den herskende diskurs om køn pÃ¥ SK, hvor de tilbageholder informationer fra SK af frygt for at det bliver brugt til at benægte dem et behandlingsforløb. SKs formÃ¥l ser ud til at være at vurdere legitimiteten af de transkønnedes udtalelser om sig selv som transkønnede. Hvis de transkønnedes udtalelser ikke opnÃ¥r status som legitime, kan de nemt blive problematiseret og afsluttet pÃ¥ klinikken. SKs mÃ¥de at møde de transkønnede pÃ¥ fortæller om deres definitionsmagt med hensyn til transkønnethed, hvor de transkønnede er afhængige af at modtage en psykiatrisk diagnose for at opnÃ¥ en position som behandlingskrævende. De er ogsÃ¥ afhængige af SKs vurdering af dem, idet det er SK der har monopol pÃ¥ at stille diagnosen og give dem behandling.” LGBT fortæller ogsÃ¥ om, hvordan de transkønnede kommer i klemme med hensyn til at klage over en igangværende behandling pÃ¥ SK, da en “klage kan … stille dem i et negativt lys over for de behandlere der skal vurdere deres sag” (Bilag 2: linje 54-55).
LGBT fortæller endvidere om de transkønnedes dilemma med hensyn til at der reelt ikke findes et frit og uafhængigt forløb et andet sted hen, fordi SK kan bede om at fÃ¥ journalindsigt, hvis de har modtaget behandlinger andre steder hen end pÃ¥ SK. Dette kan være med til at de transkønnede ikke kan føle at de kan dele frit og ærligt omkring sin situation, hvor de stadig ville prøve at fremstÃ¥ mere i overensstemmelse med den herskende diskurs om køn og seksualitet. Denne vurderingsproces de transkønnede er i opleves som en overvÃ¥gning, hvor alt hvad de siger, kan blive brugt mod dem til sidst.”
|
Med venlige hilsener
Psykoterapeut
Tonny P.
* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Skrivelsen fra Tonny P. i pdf-format.
Folketingets journal vedrørende henvendelsen fra Tonny P. – bilag nr. 5.
Henvendelsen fra Tonny P. – bilag nr. 5. – i pdf-format hos Folketinget.
Rapporten – En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik – medsendt fra Tonny P. som bilag hos Folketinget i pdf-format.