Tonny P., der er praktiserende psykoterapeut, har den 29. oktober 2014 sendt en klageskrivelse til Sundhedsudvalget og sundhedsminister, Nick Hækkerup om, at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen af transkønnede.
Skrivelsen registreret hos Folketinget som SUU – Alm.del 2014-15 – bilag 72.
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget stillede den 22. december 2014 på foranledning af Liselott Blixt (DF) spørgsmål 353 – Samling: 2014-15 – om skrivelsen, til sundheds- og forebyggelsesminister, Nick Hækkerup (S), der svarede den 13. januar 2015.
- Skrivelsen fra Tonny P.
- Spørgsmål fra nr. 353 fra Sundheds- og Forebyggelsesudvalget
- Svar fra Sundheds- og Forebyggelsesministeriet
- Henvisninger
[Til indhold] Skrivelsen gengives herunder.
Til sundhedsminister Nick Hækkerup
29.10.2014
Klage over at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om kønsskifte for transkønnede.
Behandlings TILBUD eller TVANG’s behandling!
1. Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om patienters selvbestemmelsesret ved at tvangshenvise til Sexologisk Klinik.
Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om “at sikre, at patienters værdighed, integritet og selvbestemmelsesret respekteres”. Sundhedsstyrelsen tvinger de transkønnede borgere til få deres udredning/hormonbehandling foretaget ved Sexologisk Klinik (SK). Der gives kun ret til ET enkelt behandlingstilbud/sted og således ikke mulighed for at vælge alternative behandlingssteder/læger.
Der er derfor tale om “et tilbud man ikke kan sige nej til” eller “frivillig tvang“.
Der er tale om tvangshenvisning!
Det kan konstateres at Sundhedsstyrelsen er velvidende om og har sanktioneret at en stor gruppe transkønnede borgere i en årerække har benyttet sig af deres selvbestemmelsesret ved at frekventere andre speciallæger bl.a. gynækolog Peter Bagger, for hormonbehandling, fordi de netop IKKE vil lade sig tvangshenvise/tvangsbehandle hos Sexologisk Klinik. Hos Peter Bagger har de derimod oplevet at blive behandlet med respekt, “værdighed, integritet”.
| “Personer med transseksualitet skal have adgang til et sundhedsfagligt behandlingstilbud af høj kvalitet og behandling af transseksualisme,..” Kilde: [30. maj 2019. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen] |
2. Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede borgere for tvangsbehandling og overgreb.
Når Sundhedsstyrelsen i sit såkaldte ” behandlingstilbud” ikke tillader/forbyder andre behandlingsmuligheder end Sk. og fordi hormonbehandling og kønsskifteoperation er livsnødvendig for de transkønnede borgere – så må der i sagens natur være tale om tvangsbehandling!
Sundhedsstyrelsens “Behandlingstilbud” italesættes hos SK. som “behandling”. Behandling kræver to deltagere: en behandler og en patient som skal udsættes for behandling.
Adskillige voksne, myndige transkønnede medborgere har hverken har lyst eller behov for behandling hos SK. De er allerede personligt afklaret og meget langt i deres udviklingsproces når de henvender sig for at få et kønsskifte. De er raske velfungerende mennesker som derfor kun kan opfatte Sundhedsstyrelsens såkaldte “behandlingstilbud” som tvangsbehandling og overgreb på deres personlige “værdighed, integritet”.
Fagligt overskrides det mest basale grundlag for AL terapi når den transkønnede borger – som ikke lider, ikke har ønsker om behandling og ikke ønsker at blive helbredt – tvinges til behandling hos SK.
| “Den umiddelbare motor i terapien er patientens lidelse og det ønske om helbredelse, der udspringer af denne“ Kilde: Sigmund Freud 1913. Steen Visholm: “Overflade og dybde”. “Psykoterapi tjener i hovedsagen to formål: 1. Behandling af psykisk lidelse“. |
De transkønnede borgere har ikke nogen lidelse som de vil behandles/helbredes for!
De er tværtimod tilfredse med at de nu er som voksne har fået forståelse for deres egen kønsidentitet og er parate til de fysiske forandringer, som handler om hormonbehandling og kønsskifte i al sin enkelhed.
Det er uetisk at forlange en behandling som der ikke er brug for og som er uønsket. Det er et levn fra den tid hvor homoseksualitet også blev betegnet som en psykisk lidelse og havde en diagnose. Hvor man behandlede den lidelse som behandlere antog at de homoseksuelle led af!
Det er uforståeligt at sundhedsministeren/Sundhedsstyrelsen/SK. ikke har indsigt til at se at historien gentager sig! Dette på trods af blandt andre LGBT gør et stort stykke arbejde med netop at forsøge at oplyse om disse forhold!
Etisk råd udtaler:
| “Anvendelse af tvang er et indgreb i en persons grundlæggende ret til selvbestemmelse over eget liv og legeme. Der skal derfor være meget tungtvejende grunde til, at samfundet griber til tvangsmæssige indgreb i denne rettighed.”
Citat: PSYKIATRI OG TVANG I EN JURIDISK KONTEKST – MAGT OG AFMAGT I PSYKIATRIEN |
Etisk råd kritiserer Sundhedsstyrelsen i deres høringssvar:
| “Patientens inddragelse Rådet finder generelt, at patientens inddragelse i behandlingsplaner m.v. i højere grad bør fremgå af vejledningen. Det anføres i indledningen af vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker. Dette kan Rådet i høj grad tilslutte sig, men det er Rådets opfattelse, at denne tilgang ikke konkret kommer til udtryk i vejledningens retningslinjer.” På Det Etiske Råds vegne Jacob Birkler Formand |
Jeg vil tilføje at det virker som om ” inddragelse af patientens synspunkter og ønsker” overhovedet ikke er implementeret hos Sundhedsstyrelsen og SK.
Når der ikke er tale om frivillighed for den transkønnede borger må det i sagens natur være tvang og når en behandling således ikke er indgået frivilligt så forvandles det der skulle være en samtale sig til en forhørslignende situation!
| “LGBT fortæller endvidere om de transkønnedes dilemma med hensyn til at der reelt ikke findes et frit og uafhængigt forløb et andet sted hen, fordi SK kan bede om at få journalindsigt, hvis de har modtaget behandlinger andre steder hen end på SK. Dette kan være med til at de transkønnede ikke kan føle at de kan dele frit og ærligt omkring sin situation, hvor de stadig ville prøve at fremstå mere i overensstemmelse med den herskende diskurs om køn og seksualitet. Denne vurderingsproces de transkønnede er i opleves som en overvågning, hvor alt hvad de siger, kan blive brugt mod dem til sidst.“ Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik“ |
3. Sundhedsstyrelsen udfører en form for “splitting” og “idealisering” når de påstår at personalet på SK. er de eneste kompetente fagfolk i Danmark som kan stå for udredning og hormonbehandling.
Ved splitting spaltes et objekt eller individ i “godt” og “ondt.” – ” Vi er de gode og de andre de onde” – Begrebet Idealisering giver vist sig selv!
Sundhedsstyrelsen benytter sig af rationelle forklaringer, selvretfærdiggørelse og fremsætter tilsyneladende logiske forklaringer og bruger argumentet: “fordi de andre også gør det” når Sundhedsstyrelsen forsøger at legitimere sin monopolisering af SK:
| “På baggrund af medieomtale af aktuelle sager om behandling af transseksuelle ønsker Sundhedsstyrelsen at præcisere, at placeringen af behandlingen ét sted i landet er sket på linje med andre højt specialiserede funktioner indenfor det offentlige sygehusvæsen.
Det er sket ud fra en række kriterier, der blandt andet skal sikre, at sundhedsfagligt personale har særlig viden og kompetencer og et tilstrækkeligt patient- og erfaringsgrundlag“ |
Hvis det således, ifølge Sundhedsstyrelsen, kun er de ansatte på SK der kan stå for udredningen og hormonbehandling, hvad vil SK. så gøre når det nuværende personale efterhånden holder op og der er brug for nye psykologer/psykiatere?
SK. vil selvfølgelig søge medarbejdere uden for SK, – blandt de kollegaer som har særlig viden og kompetencer og hermed fuldt ud ligeså kvalificeret som de kollegaer der allerede arbejder i SK. Og så bliver de selvsamme kollegaer der før ikke var kompetente nok til at stå for en udredningsprocedure nu anerkendt som kompetente!
Selvom Sundhedsstyrelsen ihærdigt (!) forsøger at retfærdiggøre denne monopolisering ved at opremse disse kvalifikationer på medarbejderne ved SK,- ændrer det selvfølgelig heller ikke på de transkønnede medborgeres opfattelse af at blive udsat for tvangsbehandling og tvangstildeling af behandlere læs psykologer/psykiatere uanset, hvor højt Sundhedsstyrelsen roser deres kompetencer!
4. Sundhedsstyrelsen modarbejder sundhedslovens formål om at : “Understøtte tillids- og fortrolighedsforholdet mellem patienterne og sundhedsvæsenet og de forskellige personalegrupper, som patienterne møder i forbindelse med behandling.”
Når Sundhedsstyrelsen udvælger ET behandlingssted/Sexologisk Klinik fratager Sundhedsstyrelsen netop de transkønnede medborgere enhver mulighed for at kunne møde forskellige personalegrupper. De møder kun EN personalegruppe og det er den som er ansat på Sexologisk Klinik.
Sundhedsstyrelsen bærer ansvaret for at så mistillid hos de transkønnede borgere! Fordi det naturligvis må fremme en helt nødvendig mistillid hos de transkønnede borgere når samtlige øvrige psykologer/psykiatere i Danmark – som ikke er ansat på Sexologisk Klinik – herved er blevet fravalgt. De bliver (mere eller mindre) indirekte erklæret for inkompetente til at forestå udredningsproceduren med de transkønnede medborgere fordi Sundhedsstyrelsen nægter dem at forestå en udredning / hormonbehandling.
| “Magtrelationen de transkønnede og SK er i, kommer bl.a.til udtryk i det at de transkønnede ikke kan gå andre steder hen end på SK. SK har en særlig magtposition inden for dette område grundet deres monopol.
SK‘s magt er også defineret ved at de kan godkende eller benægte behandling, hvor SK vurderes samtidig af det øvrige sundhedssystem, som havende den nødvendige ekspertise inden for dette speciale.” |
4 Sundhedsstyrelsen accepter at det mest elementære grundlag for terapeutisk behandling overtrædes af SK. ved tvangstildeling af behandler læs: psykolog/psykiater.
Når de transkønnede borgere er tvunget til at søge “behandling” hos SK for at få et kønskifte bliver det mest grundlæggende etiske princip for al terapeutisk behandling overtrådt idet SK. tvangstildeler en psykolog/psykiater.
Det er elementær viden på terapeutiske grunduddannelser at det personlige valg af terapeut/behandler på baggrund af tillid til vedkommende er alt afgørende for udfaldet af terapien.
Der er undersøgelser som viser at det er kemien mellem patient og behandler som er den mest betydningsfulde faktor i terapien – terapiens retning er af mindre betydning.
5. Sundhedsstyrelsen medvirker til stigmatisering af de transkønnede borgere
Jeg vil gerne vide hvordan sundhedsministeren vil forklare at en transkønnet borger skal kunne have tillid til at blive mødt med åbent og fordomsfrit sind af behandlere på Sexologisk Klinik?
En institution og behandlere som på forhånd har opsat rammer og færdige forklaringsmodeller og meget tydeligt har demonstreret en forudindtaget holdning til f.ek.s stereotype og forældede kønsopfattelser:
| “Klinikken forsøger derfor blandt andet at indkredse den gruppe, hvor der er “betydelig sjælelig lidelse” forbundet med tilstanden, som ordlyden er i lovgivningen. Gruppen er i litteraturen beskrevet som primært transseksuelle, ægte transseksuelle eller kernegruppen af transseksuelle, og er beskrevet for både mænd og kvinder.
Mændene er i Thorkil Sørensens afhandling fra 1987 beskrevet som: |
“Normalitet”
Ifølge talspersonen fra LGBT hersker der en heteronormativ kønsforståelse på SK. Gennem matgeriale fra SK giver LGBT udtryk for nogle af de posistioneringer, der er på spil i behandlingssystemet:
LGBT: (…) og der skriver de [SK] at… transkvinder skal helst være passive og overfeminiserede og lidt socialt tilbageholdende og transmænd må gerne være lidt dominerende og lidt seksuelt aktive og… man skal helst være,have haft et vedvarende stabilt ønske om og at leve som det køn man man, man ønsker at leve som siden man var lillebitte…(Bilag 2:linje 412-416).
Disse opfattelser af køn understøttes også af Laurits’ erfaringer med systemet, idet han oplevede, at der fra SK var et højnet fokus på at transkvinder skal være mere seksuelt passive, hvor transmænd helst skal være meget seksuelt aktive (Bilag 1:linje 993-996). Der kan herved siges at være nogle klare normative forventninger til hvordan køn bør gøres, og man bør derfor leve op til disse kendetegn hvis man vil opfattes som henholdsvis kvinde eller mand. i og med at SK er underlagt sådanne kønsnormer synes det være udfordrende og måske endda problematisk at skulle forholde sig til patienter, der bryder med de sædvanlige kønsnormer på flere områder. Transkønnethed synes
Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik”
| “Kønsskifteindstilling Efter yderligere et observationsforløb, hvor patienten lever, som det ønskede køn, tager Sexologisk Klinik stilling til, om patienten skal indstilles til kønsskifte“. |
Som det fremgår af ovenstående citat forlanger SK. / tvinger SK. den transkønnede medborger til at nedværdige sig til at udstille sig som et “observations – objekt” og bevise at de lever op til behandlernes forudindtagede forestillinger om, hvordan man lever/klæder sig som henholdsvis “rigtig” kvinde eller mand.
Sundhedsstyrelsen og SK. har i årevis blandet to funktioner sammen – SK‘s psykologer/psykiatere har 2 kasketter på:
- Psykologen/psykiater fungerer først som “lytter”, når den transkønnede i udredningsforløbet skal fortælle om sin meget personlige følelsesmæssige situation mm.
- Den samme psykolog/psykiater fungerer bagefter som dommer idet den samme person skal være med til afgøre om den transkønnede medborger bliver godkendt til kønskifte.
Det giver psykologen/psykiateren en magtposition som både terapeutisk og moralsk set er helt uacceptabel og uetisk.
Når en transkønnet borger således tvinges til at lade sig behandle hos SK. har psykologen/psykiateren magten til at afgøre den transkønnedes skæbne og bliver derfor til aggressor og den transkønnede bliver offer. (“Transaktionsanalyse” af Eric Bernes).
| “LGBT fortæller også om, hvordan de transkønnede kommer i klemme med hensyn til at klage over en igangværende behandling på SK, da en “klage kan … stille dem i et negativt lys over for de behandlere der skal vurdere deres sag” (Bilag 2: linje 54-55).” Kilde: “En social konstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes oplevelser af mødet med Sexologisk Klinik“ |
Hvis den transkønnede medborger siger psykologen/psykiateren på SK. imod, ikke passer ind de på forhånd fastlagte kønsrollestereotyper mm. så risikerer vedkommende at få afslag på kønskifte.
| “Hvis de transkønnedes udtalelser ikke opnår status som legitime, kan de nemt blive problematiseret og afsluttet på klinikken. SKs måde at møde de transkønnede på fortæller om deres definitionsmagt med hensyn til transkønnethed, hvor de transkønnede er afhængige af at modtage en psykiatrisk diagnose for at opnå en position som behandlingskrævende.
De er også afhængige af SKs vurdering af dem, idet det er SK der har monopol på at stille diagnosen og give dem behandling.” |
7. Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede medborgere for nedværdigende behandling og umyndiggørelse ved at sanktionere at SK. indkalder forældre og pårørende i udredningsprocessen.
Det er komplet uforståeligt hvilke faglige overvejelser der ligger bag at indkalde forældre, pårørende i en udredningsproces hos voksne og myndige personer?
| “Der laves en somatisk undersøgelse, pårørendesamtale, samt yderligere psykologiske testninger.” Kilde: KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen |
Nu er der jo ikke ligefrem tale om famileterapi med mindreårige børn! Det forekommer som yderst grænseoverskridende, nedværdigende og som et overgreb at indkalde forældre, pårørende i det det hele taget, – når en voksen, myndig transkønnet medborger ønsker et kønskifte.
| “LGBT Danmark finder det således helt utilstedeligt at kræve, at f.eks. en 45-årig transkønnets forældre skal inddrages i det være sig et udredningsforløb eller en forundersøgelse.” Kilde. LGBT Danmarks høringssvar vedrørende Vejledning om udredning og behandling af transkønnede. |
Det kan ALDRIG være faglig relevant for en psykolog/psykiater, hvad forældre til et transkønnet medborger måtte mene om denne anden voksens kønsidentitet!
Uanset hvilken barndom den transkønnede medborger har haft, uanset hvilke pige/drenge lege, der har været leget eller ikke leget og uanset hvilket kønsoplevelse barnet har oplevet/levet – så er det FORTID!
Forældre og deres forældrerolle er en del af denne fortid og deres meninger og holdninger er fuldstændig uvedkommende. Det er grotesk at det forekommer overhovedet!!
Forældrene bliver ikke indkaldt til samtale hvis en voksen kvinde vil have foretaget en brystforøgelse eller en voksen mand ønsker penisforlængelse. De bliver heller ikke indkaldt når et ægtepar går i parterapi! Osv…
Fagligt vil jeg antage at de såkaldte “kompetente behandlere” på SK. selv må bære rundt på nogle uforløste forældrebindinger siden de overfører disse til deres patienter.
Det er uforståeligt at dette etiske problem ikke er blevet påtalt i den supervision af personalet som forhåbentlig foregår hos SK? Såfremt personalet på SK.deltager rent faktisk modtager supervision må jeg desværre forholde mig skeptisk over den faglige standart? Forældrebindinger er noget af det første som studerende – på private psykoterapeut uddannelser – arbejder med og forholder sig til i deres egenterapi.
8. Sundhedsstyrelsen sanktionerer at SK. udnytter en magtposition til at provokere et mistillidsforhold frem hos de transkønnede medborgere.
Ved at indkalde forældrene til samtale provokerer psykologerne/psykiaterne ved SK.et mistillidsforhold frem hos de transkønnede borgere når disse IKKE ønsker forældrene indddraget! Psykologerne/psykiaterne benytter sig af deres behandlerposition til at bruge magt og således sætte de transkønnede medborgere i en afmagt / gidsel situation, fordi de transkønnede borgere ikke kan sige nej til dette uhyrlige overgreb.
| “På Sexologisk Klinik bliver de transkønnedes forældre blandt andet indkaldt til en samtale, hvor de skal redegøre for deres datters eller søns opvækst. Og det er meget grænseoverskridende forklarer tre transkønnede, som DR har talt med“ Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/02/04/000243.htm |
2. Sundhedsstyrelsen udsætter de transkønnede borgere for stigmatisering ved at acceptere og bruge diagnosen/begrebet “transseksuel“.
Sundhedsstyrelsen har i en årrække har benyttet og bruger stadig begrebet “transseksuel” hvor de burde bruge “transkønnet” evt. “transkønnet person“. Hvad der mest passende kan Sundhedsstyrelsen rådføre sig med LGBT om.
|
1.1.1 Udrednings- og observationsforløbets tre hovedformål En vurdering af om patienten falder ind under diagnosen transseksuel og en afdækning af eventuel komorbiditet forud for behandling Kilde: UDKAST Høringsversion Vejledning om udredning og behandling af transkønnede |
Det er mangel på respekt at definere, omtale en gruppe borgere udfra deres seksualiet.
At være transkønnet har intet med seksuel orientering at gøre!
Der er tale om hele mennesker og det seksuelle aspekt er kun en del af deres og i øvrigt alle menneskers personlighed! Mange transkønnede borgere har et glimrende seksualliv!
Når vi som borgere har brug for sparring omkring vores personlighed, følelsliv, identitet opsøger vi en psykolog/psykoterapeut – som vi har tillid til – for at få støtte til den proces vi er i. Vi går da overhovedet IKKE til en sexolog!
Det er derfor fagligt stærkt betænkeligt at Sundhedsstyrelsen indtil nu har videreført den fejlagtige og forældede antagelse at transkønnede borgere skal udreddes på en “SEX-ologisk klinik” hvor seksuelle dysfunktioner er udgangspunkt for behandlingen!
| “Sexologisk Klinik tilbyder behandling til dig, der har forskellige sexologiske problemer.” | ||
| “Noget af den kritik der ytres gennem disse medier er at sundhedssystemet patologiserer de transkønnede ved at definere transkønnethed som en psykisk lidelse. Transkønnethed går under diagnosen “kønsidentitetsforstyrrelse“, og herved indikeres at transkønnethed er en psykisk sygdom.” Kilde: s. 4 Transkøn. En socialkonstruktivistisk undersøgelse af transkønnedes møde med Sexologisk Klinik |
Efter de fleste transkønnedes mening er der ikke er tale om en “kønsidentitetsforstyrrelse“, men en diskrepans” ! Det at to ting eller forhold ikke stemmer overens eller passer sammen”. I de transkønnede medborgeres tilfælde stemmer den fysiske krop ikke sammen med den indre kønsidentitet.
Derfor er det fagligt ukorrekt og stigmatiserende når myndighederne insisterer på at kalde transkønnethed det for en “pykiatrisk lidelse”.
De transkønnede medborgeres problematik vedrører først og fremmest deres personlighed og identitet og det er ikke seksualiteten, men kønsidentiteten, der er det centrale når et kønskifte ønskes.
| “Da behandlingen foregår på Sexologisk Klinik er seksualiteten i centrum. Ligesom alle andre patienter på klinikken, der til forskel fra de transkønnede kommer til behandling pga. specifikke seksuelle problemer, skal transkønnede inden første visitationssamtale skriftligt svare på et udførligt, særdeles grænseoverskridende og stødende standardskema angående deres seksualitet.” citat Cand.psych. Simon Gjerløv Kilde http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1433590/forstaa-dog-de-transkoennede/ |
12. Sundhedsstyrelsen har vedholdende undladt inddrage patientens synspunkter og ønsker.
Mange transkønnede borgere er forståeligt nok, “afskåret” fra selv at komme med kritik/kritiske spørgsmål til Sexologisk Klinik fordi den har monopol på udredningen. Det må undre at Sundhedsstyrelsen ikke har haft forståelse for den problematik at de transkønnede borgere “har haft mundkurv på”.
Det er foruroligende at Sundhedsstyrelsen IKKE har lyttet til og reageret aktivt på den kritik som transkønnede borgere via de sociale medier, aviser, Tv, L.G.B.T og Amnesty vedholdende har fremført gennem mange år.
Der er selvfølgelig en væsentlig grund til at Sundhedsstyrelsen netop HAR fået HÅRD kritik på 57 punkter.
Det tyder i høj grad på manglende faglig selvindsigt og supervision når der uddeles en så graverende kritik!
I anledning af Sexologisk Kliniks 25 år jubilæum udkom et jubilæumsskrift med følgende indledning i kap 10, skrevet af bl.a. Ellids Kristensen, overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik:
| “Kønsidentitet er den følelse det enkelte menneske har af sig selv som kvinde eller mand. Hvis kønsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale køn, kan der opstå kønsidentitetsproblemer.” “KAPITEL 10. TRANSSEKSUELLE I SEXOLOGISK KLINIK Rikke Kildevæld Simonsen & Ellids Kristensen |
Jeg mener at SK. bruger en forkert definition på kønsidentitet. Kønsidentitet er den opfattelse, som et menneske har af sit eget køn og ikke en følelse. Der er knyttet en intellektuel forståelse, bevidsthed til identitet. Der er den fundamentale forskel på følelser og bevidsthed at følelser opstår spontant og forsvinder igen – kønsidentiteten hører til bevidstheden.
Følelse defineres i som:
| “et menneskes øjeblikkelige psykiske tilstand, bestemt af personens vilkår, humør eller forhold til andre mennesker fx raseri, begejstring, frygt, kærlighed, misundelse eller selvtillid“ Kilde: nudansk ordbog 1) Personen har en identitet i betydningen en række egenskaber og færdigheder, der alle tilsammen definerer personen som forskellig fra andre. |
Når jeg tager i betragtning at Ellids Kristensen, er overlæge på Rigshospitalets sexologiske klinik, med al den kompetence og erfaring som hun måtte formodes at have, – undrer jeg mig over hendes vage udsagn: “Hvis kønsidentiteten ikke er i overensstemmelse med det genitale køn, KAN der opstå kønsidentitetsproblemer.
Jeg kan ikke forestille mig nogen som helst der ikke HAR kønsidentitetsproblemer med denne diskrepans!
| “BESKRIVELSE AF DEN TRANSSEKSUELLE GRUPPE Gennem årene har et stigende antal personer ønsket helt eller delvis kønsskifte. I dag er adgangen til internettet og den øgede kontakt mellem patienter en faktor, som påvirker den enkelte patient, og til tider gør det vanskeligt at få et klart billede af det enkelte menneske, som ønsker behandling.” |
Hun forsætter: |
| “En del personer har sider af både det ene og det andet køn i sig, og er derfor i en position, hvor de aldrig vil blive virkelig tilfredse.” |
Det at være kompetent indebærer faglig nysgerrighed, omstillingsparathed og åbenhed overfor andre opfattelser af den menneskelige psyke. Carl G. Jung som var samarbejdspartner med Freud har for mange år siden skabt den analytiske psykologi – hvor han bruger begreberne Anima og Animus for henholdsvis mandens indre billede af en kvinde og kvindens indre billede af en mand. Det betyder at ALLE mennesker bærer det modsatte køn i sig.
Jeg vil mene at det som leder af Sexologisk Klinik nærmest måtte være umuligt ikke at have hørt om Jung’s personlighedmodel! MEN det er så min forestilling!
Uanset hvad… er der tale om at Ellids her forestiller sig at det kun er nogle mennesker der har denne inde oplevelse. Jeg kender mange som arbejder udfra CG. Jungs personlighedmodel og de accepterer at have det ene køns identitet og samtidig være i aldeles glimrende kontakt med det indre modsatrettede køn. Disse er ALLE virkelig tilfredse med deres tilværelse. Jeg ved at der World wide er mange psykoterapeuter der arbejder ud fra CG.Jungs personlighedsmodel.
Ole Vedfeldt skriver i “Manden og hans indre kvinder”:
| “Bogens overordnede synspunkt er netop, at alle mennesker også rummer de egenskaber, som de tillægger det andet køn, de bruges blot ikke så intenst og bevidst som de kønsspecifikke egenskaber.” |
Ole Vedfeldt er uddannet jungiansk psykoanalytiker i København og Zürich. Han var medstifter af C.G. Jung-Instituttet i København, er godkendt som supervisor af Dansk Psykologforening.
Det kunne da måske ligefrem være at Ellids Kristensen kunne have glæde af at få supervision af Ole Vedfeldt!
- Jeg vil slutte af med at forslå at ministeren nedsætter et fordomsfrit udvalg bestående af medlemmer fra LGBT, transkønnede borgere og kvalificerede fagfolk uden for SK.
Udvalget skal belyse hvordan sundhedstyrelsen kan være mest mulig behjælpelig for de transkønnede borgere når de ønsker hormonbehandling og kønsskifte. Således at Sundhedsstyrelsen bliver til et serviceorgan for de transkønnede medborgere og ikke en modspiller!
Med venlige hilsener
Psykoterapeut Tonny P.
* * *
[Til indhold] Spørgsmål nr. 353
Vil ministeren sende udvalget ministerens svar på henvendelsen af 29. oktober 2014 fra Tonny P., jf. SUU alm. del – bilag 72.
[Til indhold] Svar fra ministeriet
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Den 8. januar 2015.
Tonny P.
Særløsevej 7
4330 Hvalsø
Kære Tonny P.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har modtaget dine henvendelser af 29. oktober 2014.
Den ene henvendelse vedrører en klage over, at sundhedsministeren ikke griber ind over for Sundhedsstyrelsens anvendelse af tvang i udredningsprocessen om kønsskifte for transkønnede. I den anden henvendelse efterlyses en forklaring på, om sundhedsministeren mener, at Sundhedsstyrelsens overholder den nye sundhedslov, når Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside redegør for praksis med at forlange, at allerede diagnosticerede psykiatriske patienter skal have foretaget en ny udredning ved skift af læge og ny henvisning. Den anden henvendelse indeholder endvidere en lang række holdninger til og opfattelser af udredningen og behandlingen af transkønnede.
Til brug for besvarelsen af dine henvendelser har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse.
Sundhedsstyrelsen har generelt henvist til styrelsens netop udsendte Vejledning om udredning om udredning og behandling af transkønnede (vejledning nr. 10353 af 19. december 2014), som kan findes på Retsinformation via dette link: vejledning om udredning og behandling af transkønnede.
Sundhedsstyrelsen har endvidere udtalt følgende:
Sundhedsstyrelsen har på baggrund af høringssvarene præciseret, udbygget og ændret vejledningen på en række punkter.
Eksempelvis er det nu præciseret i vejledningen, at diagnosen transeksualitet ikke er udtryk for en somatisk eller psykiatrisk sygdomstilstand. Det er endvidere præciseret, at der i udrednings- og observationsforløbet med patientens samtykke eventuelt kan inddrages pårørende eller andre, som er tæt knyttede til patienten, og som har kendt patienten gennemlængere tid.
Det er fastlagt, at patienter skal have tilbud om støttende og rådgivende samtaler, hvis de efter endt udredning og observation ikke ønsker behandling eller ikke vurderes egnede til det.
Det er klarificeret, at voksne patienter, der efter udredning kommer i hormonbehandling, kan følges og kontrolleres på en gynækologisk afdeling, hos praktiserende speciallæge eller hos egen læge. Det er endvidere præciseret, at når patienter allerede ved henvisningen, gennem nogen tid har været i kønshormonbehandling, skal der i starten af udredningsforløbet tages stilling til, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre.
Nogle af disse præciseringer og ændringer omhandler også problemstillinger, som Tonny P. rejser.
Helt overordnet og generelt skal Sundhedsstyrelsen fastslå, at udredning og kønsmodificerende behandling kun kan iværksættes efter ønske fra og i tæt dialog med patienten og under iagttagelse af de skærpede krav til information og samtykke.
Sundhedsstyrelsen skal særligt bemærke, at vejledningen præciserer, at den sundhedsfaglige udredning af personer med kønsidentitetsproblemer alene er relevant, når den transkønnede har et ønske om kønsmodificerende behandling i form af hormonbehandling og kirurgi, herunder kastration.
Det er endvidere helt grundlæggende understreget i vejledningen, at udredning og eventuel behandling skal tage udgangspunkt i patientens aktuelle situation og foretages med en åben, rummelig, værdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og ønsker.
Det fremgår også af vejledningen, at hvis patienten allerede helt eller delvist har fået foretaget en udredning, eventuelt i udlandet, skal det vurderes, om denne kan indgå som en del af udredningen og eventuelt supplere eller erstatte elementer i det samlede udrednings- og observationsforløb.
Endvidere fremgår, at såfremt patienter allerede ved henvisningen, gennem nogen tid har været i kønshormonbehandling, skal der i starten af udredningsforløbet tages stilling til, om denne behandling umiddelbart skal fortsættes, ændres eller ophøre. Ophør af kønshormonbehandling skal som hovedregel kun ske, når behandlingen vurderes at væres kontraindiceret på baggrund af psykiatriske, somatiske eller sociale forhold. Det beror på en konkret lægefaglig vurdering i det multidisciplinære team, om der foreligger omstændigheder, som begrunder, at en patient kan tilbydes et forkortet udredningsforløb.
Vejledningen har til formål at præcisere dels den omhu og samvittighedsfuldhed, som en læge skal udvise ifølge autorisationsloven ved udredning og behandling af transkønnede, som ønsker kønsmodificerende behandling og dels at fastlægge ansvarsfordelingen mellem de involverede sundhedspersoner. Vejledningen knytter sig endvidere til sundhedslovens bestemmelser om kastration som led i kønsskifte.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning for sygehusvæsenet, hvor udredning og behandling af transkønnede for offentlig betaling kan foregå.
Endelig fremhæver vejledningen, at den for forløbet ansvarlige speciallæge i psykiatri skal sikre, at den transseksuelle, som har gennemgået kønsmodificerende behandling som led i kønsskifte, tilbydes at blive fulgt i det multidisciplinære team i mindst et år efter, at indgrebet er gennemført.
Efter det første år kan opfølgningen, inklusiv den vedligeholdende hormonbehandling, efter aftale med patienten eventuelt foregå på en gynækologisk sygehusafdeling, hos en speciallæge i gynækologi, eller hos egen læge efter konkret aftale med det multidisciplinære team, herunder dettes speciallæge i gynækologi.
Vejledningen præciserer, at voksne patienter, der efter udredning kommer i hormonbehandling, kan følges og kontrolleres på en gynækologisk afdeling, hos praktiserende speciallæge eller hos egen læge.”
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan henholde sig til Sundhedsstyrelsens udtalelse.
Det sene svar på dine henvendelser beklages.
Med venlig hilsen
Kirstine F. Hindsberger
* * *
[Til indhold] Henvisninger
Skrivelsen i pdf-format.
Folketingets journal vedr. skrivelsen fra Tonny P., SUU bilag 72.
Skrivelsen hos Folketinget i pdf-format.
Folketingets journal vedr. spgsm. 353.
Svaret af 8. januar 2015 fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til Tonny P. i pdf-format.