Lørdag den 21. august 2010 var TrannyLife under den årlige prideparade placeret foran Café Bjørgs på hjørnet af Vester Voldgade og Studiestræde fra lidt før kl. 14 til efter paraden omkring kl. 16 var passeret på vej mod Rådhuspladsen. De fremmødte transkønnede uddelte gule roser i spandevis og en informationsfolder udfærdiget af TiD til forbipasserende før, under og efter selve paraden, der var arrangeret af Copenhagen Pride.
Placeringen var velvalgt. Der kom mange mennesker forbi. Yderligere var Studiestræde netop denne dag lukket for kørende trafik grundet vejfest i gaden.
De deltagende ankom lidt efter lidt. Der blev snakket og hygget samtidig med, at roserne og informationsfolderne blev uddelt.
Da paraden var passeret, og roserne og informationsfolderne var uddelt blev der hygget og snakket endnu mere, hvorefter en del af de fremmødte bevægede sig ud i byens pulserende liv, der netop denne dag var ekstra pulserende grundet de mange pridefestligheder.
Copenhagen Pride fandt sted fra onsdag den 18. til søndag den 22. august 2010 med den store prideparade lørdag den 21. Der deltog flere transkønnede i paraden. Copenhagen Pride ønsker med sin årlige festival at være med til at skabe ligestilling og synlighed for LGBT-miljøet i Danmark.
På Rådhuspladsen vil mange nok have truffet Nikita Nielsen fra Korsør, der som frivillig arbejdede under priden som pladsansvarlig og teknikchef.
Prideparaden startede kl. 13 pÃ¥ Frederiksberg RÃ¥dhusplads og ankom til RÃ¥dhuspladsen ca. kl. 16 efter at have gÃ¥et ad ruten Frederiksberg Bredegade – Allégade – Falconér Allé – Jagtvej – Nørrebros Runddel – Nørrebrogade – Dronning Louises bro – Vendersgade – Nørre Voldgade – Vester Voldgade – RÃ¥dhuspladsen.
Det var en lang og imponerende parade – 38 minutter tog det for paraden at passere forbi Café Bjørgs.
Flere og flere virksomhederne benytter paraden til at markere deres rummelighed – at det at tilhøre en af LGBT-grupperne ikke er nogen hindring for ansættelse i virksomheden.
Det vil føre for vidt – ja nærmest umuligt – at nævne alle deltagende grupper og enkeltpersoner, men herunder er et lille udpluk nævnt i alfabetisk rækkefølge. | |
Amnesty International British Airways Citroen Danmark Dansk Folkeparti Enhedslisten Europabevægelsen i København og Frederiksberg IBM LGBT Danmark Liberal Alliance Liberal Alliances Ungdom |
Lykke Friis – Ligestillingsminister, Venstre Magasin Miss OTB & friends Overborgmester Frank Jensen Pangea – Copenhagen International LGBT Network Regnbuefamilier SF’s LGBT-netværk Socialdemokraterne Venstres Ungdom København |