Trans and intersex people: Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression. 11. juni 2012. Dansk oversættelse af resuméet.

Titel	Trans and intersex people Discrimination on the grounds of sex, gender identity and gender expression
Udfærdiget af	Silvan Agius og Christa Tobler
Sprog	Engelsk
Udgivet af	European Commission Directorate-General for Justice
Redaktionen sluttet	juni 2011
Udgivet	11. juni 2012
Antal sider	108
ISBN-13	978-92-79-22964-0

Rapportens titel kan oversættes til: Trans og interkønnede mennesker: Diskrimination mod trans- og interkønnede mennesker på grund af køn, kønsidentitet og kønsudtryk.
Europa-Kommissionen havde tidligere studeret forskelsbehandling baseret på seksuel orientering, men det er første gang, kønsidentitet og kønsudtryk undersøges i dybden.

Rapporten blev bestilt gennem det europæiske netværk af juridiske eksperter inden for ikke-forskelsbehandling og blev forfattet af to eksperter fra ILGA-Europe og universitetet i Leiden.
Silvan Agius er uddannet i antropologi og har en mastergrad i menneskerettigheder og demokratisering.
Han er ansat i ILGA-Europe som politisk direktør og arbejder tæt sammen med de europæiske institutioner, internationale fagforbund, LGBT organisationer og andre menneskerettighedsorganisationer.
Christa Tobler – fulde navn: Christa Ruth Tobler – er professor i europæisk ret ved universitetet i Basel, Schweiz, og Leiden University.

[Til toppen]

Rapportens indholdsfortegnelse
Rapportens resumé – Executive summary – resumé.
Resuméet er oversat til dansk af Tina Thranesen. Der tages forbehold for oversættelsens rigtighed. Til brug som dokumentation henvises til den originale engelske tekst. Tina Thranesen.
Download rapporten – læs om rapporten

[Til toppen] Table of Contents – Indholdsfortegnelse (Da hele rapporten er på engelsk, er indholdsfortegnelsen ikke oversat til dansk).

Executive summary
Introduction

Trans and intersex people and discrimination: Definitions and factual perspectives
1. Definitions
2. Difficulties presented by the binary gender model and gender stereotypes
3. Medicalisation of trans identities and intersex bodies
  1. Gender reassignment
  2. Pathologisation of trans identities as mental and behavioural disorders
  3. Pathologisation of intersex bodies as suffering from sex development disorders
4. The gender marker and laws entrenching the binary gender model
5. Discrimination in access to employment and other spheres of life
6. Harassment, violence and bias-motivated crime
Gender identity and gender expression under international human rights law
1. International human rights law governed by the United Nations (UN)
  1. The Universal Declaration of Human Rights (UDHR)
  2. The Convention on the Elimination of all Forms of Discrimination against Women (CEDAW)
2. Regional human rights law governed by the Council of Europe (CoE)
  1. Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms (ECHR)
  2. ECtHR case-law on the human rights of trans people
    1. Gender recognition of post-operative transsexuals
    2. Right to marry in accordance with the acquired gender
    3. Right to fair and proportionate requirement related to gender reassignment
    4. Right to a pension in accordance with the acquired gender
    5. Trans people’s right to clear gender reassignment procedures
  3. Council of Europe recommendations on the rights of LGBT people
  4. Convention on preventing and combating violence against women and domestic violence
Gender identity and gender expression discrimination under present EU law
1. No explicit legislation on gender identity and gender expression discrimination
2. 2 CJEU case-law on gender reassignment discrimination
  1. Gender reassignment discrimination as sex discrimination
  2. The Court’s conceptual approach
  3. Choosing the right comparator
    1. The comparison made in P. v S. – a highly disputed issue
    2. test to be applied since then
3. Possible future developments of CJEU case-law: transposition to other aspects of gender identity and gender expression?
4. Application of existing CJEU case-law in the EU Member States
  1. Coverage of gender reassignment in EU gender equality directives
  2. Coverage of gender reassignment in domestic equality legislation
5. Possible future development of CJEU case-law: extension to discrimination against transsexuals more generally or to other trans people?
IV Legal analysis of gender identity and gender expression discrimination from a systematic point of view
1. Discrimination
  1. Discrimination grounds and general principles of equal treatment and non-discrimination
  2. Determination of the relevant discrimination criterion
  3. Discrimination by association
  4. Direct and indirect discrimination
  5. (Sexual) Harassment and instruction to discriminate
2. Justification
3. Positive action
4. Proof
  1. Burden of proof
  2. Statistical evidence
5. Remedies and sanctions
6. Multiple discrimination
Case studies of national legislation and case-law on gender identity and gender expression discrimination
1. Best practice in equality legislation and case-law
  1. Legal coverage of gender identity and gender expression
  2. National Equality Body covering gender identity and gender expression
  3. Specific protection against discrimination during gender reassignment
  4. Case-law and decisions in countries where national law does not directly refer to gender identity and/or gender expression
2. Name change and legal gender recognition
  1. Case-law on name change and legal gender recognition without the requirement to undergo gender reassignment
  2. Legislation on name change and legal gender recognition that meets human rights principles
3. Protection from bias violence
4. Removal of trans identities from domestic classification of diseases
Gender identity and gender expression discrimination in future EU law
1. A formal Treaty revision in order to include a new discrimination ground
2. A broader interpretation of the already existing law
3. On the level of national law: making good use of the flexibility provided by EU law
Discrimination against intersex people
1. Legal coverage of intersex people under antidiscrimination legislation
  1. Coverage of intersex people in domestic antidiscrimination legislation
  2. Express reference to intersex people in domestic legislation
2. Case-law on legal recognition of intersex people and their right to bodily integrity
  1. Alternative sex classification on civil status documents
3. Addressing discrimination against intersex people in future law
Conclusion
Glossary of key terms
List of cases
National case-law
Acronyms & Abbreviations
Bibliography

[Til toppen] Resume
Når diskrimination ses i en bredere sammenhæng er forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk og forskelsbehandling af interkønnethed komplekse forhold.
Det skyldes det faktum, at den juridiske anerkendelse og rettigheder, som følger af fællesskabet ofte er forbundet med specifikke medicinske og psykologiske obligatoriske krav. Mens det meste af rapporten omhandler forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk, er en kort del fokuserer på den særlige forskelsbehandling interkønnede personer møder.

Rapporten indledes med at beskrive forskelsbehandling på grund af kønsidentitet og kønsudtryk, herunder især de udfordringer, som transpersoner møder i deres liv og krav fra transsamfundet. Denne del præciserer også de definitioner, der anvendes i forbindelse med transdiskrimination, og de udtryk, der anvendes af fællesskabet til at vise mangfoldigheden i det. I tilslutning til denne del af rapporten er der et bilag, der indeholder en ordliste over de vigtigste begreber.
Rapporten viser, at negative holdninger til trans- og interkønnede personer ofte er direkte forbundet til den vigtighed, som et bestemt samfund tillægger den binære kønsmodel, samt de niveauer af stereotype kønsopfattelser, kønsdiskrimination og uligheder, der findes inden i det.

I Europa og i andre dele af verden afspejles det i forskellige lovkrav, som trans- og interkønnede personer skal opfylde for at passe ind i et af de to mulige køn. Rapporten undersøger i detaljer sygeliggørelsen af trans- og interkønnede personer. Den giver et overblik over den aktuelle situation og oplysninger om disharmoni mellem de stive krav i lovgivningen og kravene fra trans- og interkønnede personer med hensyn til sundhedsydelser og deres evner til at vælge omfanget af behandlinger, de ønsker (hvis de ønsker behandling). Rapporten giver videre en kort oversigt over den diskrimination, som transpersoner møder ved arbejdsansøgning og i andre områder af livet, samt niveauet af kriminalitet i form af chikane, vold og forudindtagethed, at udsættes for både fra myndigheder og i det offentlige rum.

I en mindre del af rapporten ses på, hvordan den internationale menneskerettighedslovgivning uden for EU-lovgivningen beskæftiger sig med transdiskrimination, især FN’s og Europarådets konventioner om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og retspraksis relateret dertil. Rapporten viser, at selv om der er få direkte henvisninger til kønsidentitet i international ret, er der en øget mængde af resolutioner og anbefalinger, der foreslår øget institutionel bevidsthed om alvoren af kønsidentitets-diskrimination.

Den væsentligste del af rapporten beskæftiger sig med EU’s lovgivning om transdiskrimination. EU ikke-forskelsbehandlingslove indeholder på nuværende tidspunkt ikke et udtrykkeligt forbud mod forskelsbehandling på grund af en persons kønsidentitet og kønsudtryk.
Artikel 19 i TEUF, [1] indeholder den mest generelle juridiske bestemmelse om ikke-forskelsbehandling i EU-traktaten, og berettiger EU til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe “forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering” men, uden at nævne transforhold. EU-charteret om grundlæggende rettigheder indeholder heller ikke et forbud mod diskrimination af transpersoner.

Men dette betyder ikke, at der i øjeblikket ikke findes nogen relevant EU-lovgivning på dette område. Ifølge retspraksis af EU-Domstolen kan diskrimination mod transkønnede personer udgøre diskrimination på grund af køn, idet personer, der agter at gennemgå, aktuelt gennemgår eller har gennemgået kønsskifte, er omfattet. Rapporten beskriver og analyserer denne retspraksis såvel som dens anvendelse i EU’s medlemsstater. Den diskuterer også de vanskeligheder, der ved CJEU [2] retspraksis.

Fra et juridisk begrebsmæssigt synspunkt ligger den største vanskelighed i Domstolens argumentation og mere specifikt i den sammenligning, som Domstolen baserer sin diskriminationsanalyse, dvs. valget af sammenligningsgrundlag, der anvendes til at nå frem til en konstatering af kønsdiskrimination. Oprindeligt syntes Domstolen at sammenligne en kønsskiftet transseksuel person, der klagede over diskrimination, med en person af det modsatte køn, som ikke havde gennemgået kønsskifte (i virkeligheden, ser det ud til, at sammenligningsgrundlaget var klagerens køn før kønsskiftet).
Men senere har Domstolen bevæget sig i en retning, der gør det vanskeligt at forstå, hvorfor diskrimination på grund af kønsskifte skal være omfattet af lov om kønsdiskrimination.
Nu sammenligner Domstolen behandling af heteroseksuelle par, hvor ingen af partnernes identitet er et resultat af en kønsskifteoperation, med behandling af par, hvor den enes identitet har ført til et kønsskifte, ønsker det, er i gang med det eller allerede har gennemgået det.
Endelig, i endnu en sag, fastslog Domstolen, at sager om diskrimination mod transseksuelle personer på grund af gennemgået kønsskifte ikke skal analyseres på grundlag af en sammenligning mellem mænd og kvinder, men snarere mellem den kønsskifteopererede transseksuelle (f.eks. en kvinde-til-mand transseksuel) og en person af samme køn (dvs. en kvinde), hvis køn ikke er resultatet af kønsskifteoperation.
I alle disse tilfælde ligger forvirring også omkring, hvad der udgør et kønsskifte, og ingen af sagerne refererer til den kirurgiske status klagerne eller i sagen om K.B., partneren til klageren. [3]

Medens det ud fra et begrebsmæssigt synspunkt kan det være svært at se, hvorfor sådanne sager skulle være kønsdiskrimination tilfælde, herunder dem i den kategori af kønsdiskrimination, er det i øjeblikket den eneste pragmatiske måde at yde juridisk beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af kønsskifte ifølge EU-lovgivningen.
Alligevel må det konstateres, at CJEU‘s retspraksis vedrørende transforhold udelukkende forholder sig til diskriminerende konsekvenser af kønsskifte, der kun er ét aspekt af det brede spektrum af transdiskrimination.
Denne rapport går derfor ind for, at Domstolen fortolker eksisterende diskrimineringsgrunde på en målrettet måde, at give Domstolen den bredest mulige betydning for at leve op til Unionens forpligtelse til at respektere den menneskelige værdighed og menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører et mindretal (artikel 2 i TEU) [4].

Efter beskrivelse og analyse af den nuværende retspraksis ved kønsskifte i CJEU, diskuterer rapporten forskellige udfordringer til den juridiske analyse af sager om diskrimination på baggrund af relevansen af juridiske begreber i EU-lovgivningen. Som generel baggrund bør det erindres, at EU-lovgivningen udtrykkelig ikke alene omfatter bestemmelser om ikke-forskelsbehandling, men også de generelle principper om lighed og ikke-diskrimination, som også kan spille en rolle i sager om forskelsbehandling mod transpersoner.
I en konkret sag, der involverer påstået forskelsbehandling, skal kendsgerningerne først analyseres for at bestemme den relevante diskriminationsgrund. Rapporten viser, at nogle gange er dette mindre indlysende end man skulle tro. Desuden er spørgsmålet, om begrebet diskrimination er relevant i forbindelse med nogle tilfælde af diskrimination mod transpersoner. Rapporten hævder, at begrebet faktisk skal ses som et ekstra redskab, der kan styrke positionen for klagere i transsager om forskelsbehandling.

Dernæst, så er de forskellige former for forskelsbehandling som er anerkendt i moderne EU ikke-forskelsbehandlingslove – dvs. direkte og indirekte diskrimination, chikane og instruktion om at forskelsbehandle – også relevante i transdiskriminationsager. De sager, som hidtil er afgjort af Domstolen, skal ses som sager om direkte forskelsbehandling. Der er på transområdet endnu ingen retspraksis vedrørende de to andre begreber – chikane og instruktion om at forskelsbehandle.
Yderligere juridiske begreber, der kan spille en vigtig rolle i transsager om forskelsbehandling, men hvor der er endnu ikke nogen specifik CJEU retspraksis, vedrører begrundet positiv særbehandling, bevisbyrde, retsmidler og sanktioner.
Endelig, som i andre sammenhænge, kan tilfælde af flerårsags-diskrimination udgøre særlige vanskeligheder.

En særlig del af rapporten indeholder sagsstudier af national lovgivning og retspraksis om diskrimination i forbindelse med kønsidentitet og kønsudtryk. I denne sammenhæng er det vigtigt at indse, at EU’s ikke-diskriminationslove kun er minimumsordninger, der ikke forhindrer medlemsstaterne i at yde beskyttelse mod diskrimination af flere grunde og at yde en generel bedre beskyttelse af ofre for forskelsbehandling.
Som diskussionen i denne rapport af bedste praksis viser, er der lovende tiltag i lovgivningen i visse medlemsstater, der kan og bør tjene som modeller til efterfølgelse for andre.

Endelig beskæftiger en specifik del af rapporten sig med forskelsbehandling af interkønnede personer. Interkønnet diskrimination er en særdeles kompliceret form for kønsdiskrimination. Kirurgisk behandling af interkønnede personer er ikke det samme som kønsskifte. Det foregår ofte tidligt i livet – før den pågældende selv kan deltage i beslutningsprocessen. Af denne grund består de vigtigste interessentgrupper ofte af forældre til interkønnede børn, der ikke på nogen måde ønsker at få deres børn forbundet med kønstvetydighed. Men mange voksne interkønnede er vrede over, at operationen blev udført på dem, medens de var små børn og dermed uden deres samtykke. Samtidig ønsker de nødvendigvis ikke genital rekonstruktion på grund af de alvorlige konsekvenser, det kan have på seksuellysten.
Denne del af rapporten følger strukturen i afsnittene vedrørende kønsidentitet og kønsudtryk og ser på den nuværende retlige dækning af interkønnede personer på EU-plan og i medlemsstaterne, på relevant retspraksis og på den seneste diskussion, der er startet i nogle medlemsstater, om hvordan menneskerettighederne bedst muligt respekterer interkønnede personer.
[Til toppen]

Noter af Tina Thranesen.

[Retur] TEUF = Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
Artikel 19 EUF: Foranstaltninger mod forskelsbehandling pga. køn, race, etnisk oprindelse m.v.
1. Med forbehold af traktaternes øvrige bestemmelser og inden for rammerne af de beføjelser, som traktaterne tillægger Unionen, kan Rådet, der træffer afgørelse efter en særlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
2. Uanset stk. 1 kan Europa-Parlamentet og Rådet, uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, efter den almindelige lovgivningsprocedure vedtage grundprincipper for EU-tilskyndelsesforanstaltninger til støtte for medlemsstaternes aktioner med henblik på at bidrage til virkeliggørelsen af målene i stk. 1.
På engelsk: TFEU = Treaty on the Functioning of the European Union
[Retur] CJEU = Court of Justice of the European Union
[Retur] Case C-117/01 K.B. v National Health Service Pensions Agency and Secretary of State for Health [2004], ECR I-541
EF-Domstolen traf den 7. januar 2004 afgørelse om en transseksuel samlever kan oppebære efterladtepension.
[Retur] Traktat om Den Europæiske Union (TEU) – også betegnet Maastricht-traktaten. https://www.eu.dk/da/dokumenter/traktater/traktaten-eu
Artikel 2 EU: Unionens værdier
Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.
På engelsk: TEU = Treaty on European Union.

[Til toppen]
Det dansksprogede resumé i pdf-format.
Download rapporten i sin helhed i pdf-format på engelsk.
Omtale af rapporten hos EU Bookshop, hvor den kan købes og downloades.
[Til toppen]