Skrivelse af 24. oktober 2009 til ministre og udvalgsformænd om Thomas Hammarbergs rapport af 29. juli 2009.


Den 24. oktober 2009 sendte Trans-Danmark en skrivelse til samtlige landets ministre samt til de udvalgsformænd, som skønnes relevante for transpolitiske spørgsmål vedlagt kopi af rapporten af 29. juli 2009 udfærdiget af Europarådets Menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg i forbindelse med World Outgames 2009 i København.
I skrivelsen til ministrene og udvalgsformændene anføres, at Danmark ikke overholder 9 af de 12 punkter, som er nævnt i Thomas Hammarbergs rapport og kun delvist overholder de sidste 3 punkter.

Herunder gengives brevet, idet det bemærkes, at alle brevene (bortset fra modtagerangivelsen) var enslydende.

Trans-Danmark
Trans-Danmark
24. oktober 2009

Lene Espersen
Øresund Allé 15
2791 Dragør

Kommissæren for Menneskerettigheder, Thomas Hammarbergs Issue Paper (2009) 2, Europarådet:”Human Rights and Gender Identity (Menneskerettigheder og kønsidentitet)

Kommissæren for Menneskerettigheder, Thomas Hammarberg har for nylig i København på World Outgames konference om menneskerettigheder præsenteret 12 menneskerettigheder, der bør være gældende for alle transkønnede [1] i Europa.
Til Deres information vedlægges det notat, som Menneskerettighedskommissæren har udarbejdet.

Trans-Danmark hilser Thomas Hammarbergs notat velkommen og takker ham for det fine arbejde.
Dokumentet er et længe savnet stykke papir, der tydeligt viser, at det ikke står særlig godt til med menneskerettighederne for transkønnede i Danmark.

I juni måned, da det stod klart, at kommissæren ville komme til Menneskerettighedskonferencen i forbindelse med World Out Games, skrev foreningen til Thomas Hammarberg, og gjorde ham opmærksom på problemerne i Danmark.

Når man læser Thomas Hammarbergs anbefalinger til Europarådets medlemslande, afsnit 5 på side 43-44 ”Recommendations to Council of Europe member states”, så er det iøjnefaldende, at ud af de 12 anbefalinger så lever Danmark slet ikke op til 9 af disse og de sidste 3 lever man kun delvist op til.

  1. Har Danmark implementeret Yogyakarta principperne i lovgivningen?
    Svaret er nej
  2. Har Danmark en særskilt Hate Crime lovgivning?
    Nej, er svaret da det henfalder under almindelige bestemmelser i straffeloven, ligeledes har man ikke ført registreringer af disse.
  3. Findes der en hurtig og transparent procedure for at få ændret dokumenter?
    Nej, der findes ingen faste procedurer til at få ændret dokumenter
  4. Stop sterilisation og tvungne medicinske krav
    Danmark kræver at man gennemgår en operation før man kan blive anerkendt i det ønskede køn, så her følger vi heller ikke anbefalingen.
  5. Det offentlige sundhedsvæsen dækker omkostningerne til behandling og operation
    Danmark lever delvis op til denne anbefaling, men det er stadig en brøkdel af de transkønnede personer der frekventerer sygehusvæsenet, årligt opereres ca. 5 ud af de omkring 70 transkønnede der er i systemet.
  6. Kan den transkønnede forblive i ægteskabet efter en operation?
    Igen er svaret nej og det er imod anbefalingen
  7. Har Danmark antidiskriminations lovgivning som kan gøre det lettere for transkønnede på arbejdsmarkedet, i uddannelsessektoren og sygehusvæsenet?
    Nej, selv om Trans-Danmark ved flere lejligheder har gjort regeringen og de politiske partier opmærksom herpå, så har vi ikke nogen form for antidiskriminations lovgivning på området, man nævner ofte seksuel orientering, men det er kønsidentitet vi taler om og det nævnes ikke.
  8. Trans-organisationerne skal involveres i og konsulteres i forbindelse med udvikling og implementering af politiker og lovgivning der vedrører dem.
    Trans-Danmark har været indkaldt til møder i forskellige udvalg; men man har kun i et meget beskedent udstrækning fulgt Trans-Danmarks anbefalinger.
  9. At gøre samfundet opmærksom på transkønnedes menneskerettigheder og diskrimination, gennem uddannelse og kendskabsskabende kampagner.
    Trans-Danmark har flere gange foreslået dette; men har altid fået afslag.
  10. Give uddannelse til sundhedsvæsenets medarbejdere
    Nej, er svaret; men Trans-Danmark har tilbudt at arrangere sådanne kurser og stadig kan tilbyde disse.
  11. Inkludere transkønnedes menneskerettighedsbekymringer i ligestillings og nationale menneskerettighedsstrukturer.
    I enkelte områder omtales “seksuel orientering” men der bør tilføjes begrebet “kønsidentitetsopfattelse”
  12. Stille forskningsmidler til rådighed for området.
    I Danmark er det Rigshospitalets Sexologisk Klinik, der har forskningsforpligtelsen indenfor området. Siden klinikkens oprettelse i 1989 har denne imidlertid ikke foretaget nogen forskning indenfor transrelaterede områder.

Det er Trans-Danmarks opfattelse, at alle danske politikere burde læse rapporten, samt at få øjnene op for de problemer som transkønnede i Danmark har. I forhold til mange af de lande vi normalt sammenligner os med, er vi et tilbagestående land i håndteringen af transkønnede i samfundet. Sjovt nok var Danmark engang foregangslandet; men det er så længe siden, at det er med i historiebøgerne.
Det grundlæggende spørgsmål er således, om Danmark, der normalt lægger stor vægt på at menneskerettigheder overholdes – hvert fald i udlandet, ikke burde lægge vægt på at følge grundlæggende menneskerettigheder her hjemme hos os selv, således som de anbefales af Europas Menneskerettighedskommissær.
Eller med andre ord: Kan vi leve med, at Danmark er et af de lande i Europa, der overholder de færreste af de grundlæggende menneskerettigheder for en befolkningsgruppe i landet?
Ændringerne vil være enkle at gennemføre ligesom det vil kunne gøres for en beskeden omkostning.

Trans-Danmark står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen
Trans-Danmark
Pia Nielsen
Bestyrelsesmedlem
Tlf. 23 80 79 38
pia_nielsen_@hotmail.com

[Retur] 1) Anvendes som fællesbetegnelse for transvestitter og transseksuelle.

* * *
Skrivelsen til ministre og udvalgsformænd i pdf-format.
Rapporten – Issue Paper – af 29. juli 2009 fra Thomas Hammarberg med 12 anbefalinger.