Trans-Danmark gennemførte en undersøgelse blandt transkønnede fra 28. maj til ultimo august 2008.

Det var i første omgang meningen, at undersøgelsen skulle slutte den 30. juni 2008. Da der den 30. juni 2008 “kun” var 30 besvarelser, blev undersøgelsen forlænget til udgangen af august 2008.
Pia Nielsen, kasserer i Trans-Danmark udfærdigede derfor to rapporter på grundlag af besvarelserne.
Den første over de 30 besvarelser, der var indkommet den 30. juni 2008.
Den anden rapport, der var en opdatering af den første, på grundlag af de 39 besvarelser, der i alt var indkommet fra den 28. maj til udgangen af august 2008.

Indhold
Indledning
Rapporten over 30 besvarelser fra den 28. maj til den 30. juni 2008.
Rapporten over de i alt 39 besvarelser fra den 28. maj til udgangen af august 2008.
Spørgeskemaet

[Til indhold] Indledning
Bestyrelsen i Trans-Danmark opfordrer alle transkønnede til at besvare spørgeskemaet.

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen vil bestyrelsen bruge til at forbedre foreningens arbejde til gavn for medlemmerne og transkønnede som helhed. Bestyrelsen fremhæver især fremhæves følgende:

Ved henvendelse til politikere og andre beslutningstagere vil det have større vægt, hvis vi kan nævne, hvordan situationen er for vores medlemmer.
Vi vil gerne inddrage flere medlemmer i foreningens arbejde. For at dette kan lade sig gøre, er vi nødt til at vide noget om, hvem der er interesseret i at hjælpe med hvad, og lidt om, hvilken baggrund den enkelte har.
Desuden vil resultatet have betydning for, hvordan vi prioritere vores fremtidige arbejde.

Bestyrelsen fremhæver, at besvarelse af spørgeskemaet vil blive behandlet fortroligt, og at kun bestyrelsen får kendskab til svarene.

De generelle resultater af spørgeskemaundersøgelsen vil blive offentliggjort, når besvarelserne er analyseret.

Husk – sidste frist for besvarelse af spørgeskemaet er mandag den 30. juni 2008.
Gå til foreningens hjemmeside og besvar spørgeskemaet.
Linket til spørgeskemaet deaktiveret, da svarfristen er udløbet, og hjemmesiden ikke mere eksisterer.

* * *
[Til indhold] Rapporten over 30 besvarelser fra den 28. maj til den 30. juni 2008.
Offentliggjort den 2. august 2008.

Spørgeskemaundersøgelse
Vi har i løbet af maj og juni måned gennemført en spørgeskemaundersøgelse på vores hjemmeside. Hovedresultaterne skal her omtales.

Der er i alt afgivet 30 besvarelser på undersøgelsen. 73,3 % af respondenterne er medlemmer af Trans-Danmark.
Det beskedne antal på 30 besvarelser gør, at resultaterne ikke er statistisk signifikante.
Det vil med andre ord sige, at der er så stor usikkerhed omkring så få besvarelser, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at tilsvarende gælder for gruppen af transpersoner. Man skal derfor være forsigtig med ikke at overvurdere betydningen af tallene.

Den gennemsnitlige alder på de, der har deltaget i undersøgelsen (kaldes herefter for respondenterne) er 49,7 år. Det svarer nogenlunde til det forventede.

Det første trin i undersøgelsen var at belyse hvilket køn respondenternes lever i – altså hvor mange af respondenterne lever i det køn, de er født som, og hvor mange lever i det modsatte og altså det ønskede køn. 18 svarende til 64,3 % lever i det biologiske køn og 10 svarende til 35,7 % lever i det ønskede køn.

Det næste trin var at fastslå fordelingen af, hvilket køn respondenterne søger arbejde i:

Det biologiske køn	Det ønskede køn	Ikke på arbejdsmarkedet	Ønsker ej at svare	I alt
11	14	2	3	30
44 %	56 %			100 %

Det fremgår altså, at næsten halvdelen af respondenterne ikke er på arbejdsmarkedet i det ønskede køn.
Sidste skridt er selve arbejdsløshedsprocenten blandt de – altså 14 af respondenterne, der er på arbejdsmarkedet i det modsatte af det biologiske køn altså det ønskede køn. Arbejdsløshedsprocenten er 50,0 %. Det skal sammenholdes med en generel arbejdsløshedsprocent på under 2.

Respondenternes uddannelsesniveau giver følgende billede:

	Realeksamen	Student	Faglært	Mellemlang uddannelse	Mellemlang uddannelse
Antal	9	11	12	13	4,5 [1]
Andel	33,3 %	40,7 %	44,4 %	48,1 %	16,7 %
Befolkning		21,4 %	38,0 %		22,0 %

Kilde for befolkningstallene er Statistisk Årbog 2008,
1) Den ½ er en person under videregående uddannelse

Andelen af respondenterne, der er studenter, udgør 40,7 %, medens den andel af befolkningen, der er studenter, blot udgør 21,4 % eller ca. halvdelen. Dette bekræfter antagelsen om, at transpersoner i gennemsnit har en højere IQ end gennemsnittet af befolkningen.

Andelen af respondenterne, der har en videregående uddannelse udgør 16,7 %. Landsgennemsnittet udgør 22,0 %. Her ligger respondenterne altså under landsgennemsnittet, men p.g.a. af det lave antal besvarelser dog ikke så meget under, at der kan siges noget sikkert om situationen.

Respondenternes sprogkendskab er ligeledes blevet belyst. Det har givet følgende resultat:

	Engelsk		Tysk		Fransk		Andet [2]
	Mundtlig	Skriftlig	Mundtlig	Skriftlig	Mundtlig	Skriftlig	Mundtlig	Skriftlig
Gennemsnit	2,6	2,3	1,3	1,1	0,4	0,2	0,9	0,7
Gns. afv.	1,2	1,2	1,2	1,0	0,5	0,3	1,1	0,9

2) Ikke specificeret hvilket
Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Forhandlingsniveau

Kendskabet til forskellige softwaresystemer samt kendskab til hardware er belyst og vises her efter omtrent samme inddeling som sprogkundskaberne.

	Outlook	Word	Access	Excel	Visio	Project	Publisher	Hjemmesideudv.	Databaseudv.	Hardware
Gns.	2,2	2,1	0,8	1,5	0,3	0,3	0,7	0,7	0,7	1,2
Gns. afv.	1,0	1,0	0,9	1,2	0,5	0,6	0,9	0,8	0,8	1,2

Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Superbruger

Blandt de 20 respondenter, der ikke lever i det ønskede køn samt ikke har ønsket at svare, findes der en række forskellige forklaringer. Det drejer sig om følgende:

	Ønsker ikke at leve i ønsket køn	Af hensyn til arbejde	Af hensyn til familie	Ønsker ikke at besvare
Antal svar	5	8	5	2
Fordeling	27,8 %	44,4 %	27,8 %

Der synes således ikke at være nogen tvivl om, at bekymringen for sit arbejde er hovedårsagen til, at blot 56 % af respondenterne søger arbejde i det ønskede køn. Derfor er problemstillingen omkring arbejdsmarkedsforhold større end arbejdsløshedsprocenten alene indikerer.

Kønsfordelingen af respondenterne er følgende:

	MtK	KtM
Antal	26	4
Fordeling	86,7 %	13,3 %

Fordelingen synes således ikke repræsentativ for landets generelle fordeling af transpersoner. Kilde herfor er bl.a. Sexologisk Klinik, der anfører en fordeling på 60/40 for MtK/KtM.

Graden af kønsidentitetsforstyrrelse er ligeledes belyst i spørgeskemaundersøgelsen. Det har givet følgende resultat:

	KtM	KtM	Samlet
Gns. kønsidentitetsforstyrrelse	5,5	8,5	5,9
Gennemsnitlig afvigelse	1,7	0,3	1,8
Antal besvarelser	24	3	27

Skala:
0 Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
1 Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani
2 Større trang til at iføre sig det ønskede køns klædedragt. Udfordrende
3 Ønsker så vidt muligt at ligne det ønskede køn. Kun lidt seksuelt
4 Har følelse af velvære ved at være omklædt. Begynder at være udendørs
5 Man forsøger at ligne det ønskede køn fuldt ud. Tilpasses køn og alder
6 Føler sig meget som det ønskede køn. Færdes ofte offentligt
7 Personen lever delvis som det ønskede køn. Enkelte ønsker hormoner
8 Føler sig i et og alt som det ønskede køn. Tiltrukket af det ønskede køn
9 Føler sig i et og alt som det ønskede køn. Tiltrukket af det biologiske køn

Som det ses er der en markant forskel på MtK og KtM besvarelserne. Der er godt nok en markant forskel på antallet af besvarelser – 24 ctr. blot 3, men KtM’erne er alle transseksuelle med næsten intet udsving.
Derimod varierer MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse væsentligt mere. Gennemsnittet er 5,5, hvilket er en transvestit, der i stor udstrækning føler det rigtigt og behageligt at færdes som det modsatte køn. Den gennemsnitlige afvigelse er dog med 1,7 også væsentligt større, hvilket betyder, at MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse svinger betydeligt mere. Lige fra personer med en lav kønsidentitetsforstyrrelse til fuldt transseksuelle.
Som forening kan vi glæde os over tallene for MtK’erne. Vi er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle og vi kan her se, at de, der har deltaget i undersøgelsen, både er transvestitter og transseksuelle.

Hernæst er det undersøgt, om respondenterne på noget tidspunkt har følt sig chikaneret.

	Ja – I forbindelse med at gå på gaden	Ja – Fra min familie	Ja – Fra mine venner og bekendte	Ja – Fra myndighedernes side	Ja – På min arbejdsplads	Ja I alt	Nej
Antal	8	2	2	1	1	14	15
Andel	27,6 %	6,9 %	6,9 %	3,4 %	3,4 %	48,3 %	51,7 %

Nu ved vi ikke noget om, hvor udtalt chikanen har været, men det er altså ca. hver anden af respondenterne, der har været udsat for chikane.

24 ud af i alt 30 svarende til 80 % vil gerne hjælpe Trans-Danmark med forskellige ting. De sidste 6 ved ikke. Ingen har derfor totalt afvist at hjælpe.

Der er i alt afgivet 30 besvarelser på undersøgelsen. 73,3 % af respondenterne er medlemmer af Trans-Danmark.
Det beskedne antal på 30 besvarelser gør, at resultaterne ikke er statistisk signifikante. Det vil med andre ord sige, at der er så stor usikkerhed omkring så få besvarelser, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at tilsvarende gælder for gruppen af transpersoner. Man skal derfor være forsigtig med ikke at overvurdere betydningen af tallene.

Undersøgelsen har dog givet en række nyttige oplysninger. Nogle er som forventet, medens andre er mere overraskende.

Vejle den 26. juli 2008

Pia Nielsen

Resultatet af Trans-Danmarks spørgeskemaundersøgelse i pdf-format baseret på de 30 besvarelser pr. 30. juni 2008.

* * *
[Til indhold] Rapporten over de i alt 39 besvarelser fra den 28. maj til udgangen af august 2008.
Offentliggjort den 9. november 2008.

Spørgeskemaundersøgelse
Vi har i Trans-Danmark fra maj til august måned gennemført en spørgeskemaundersøgelse på vores hjemmeside.
Da der kun var 30, der havde besvaret spørgeskemaet den 30. juni 2008, blev fristen for besvarelse forlænget til udgangen af august måned 2008. Det resulterede i yderligere 9 besvarelser, således at der i alt var 39 besvarelser.
Der blev derfor den 9. november 2008 udgivet en ny rapport på grundlag af de 39 besvarelser.

Hovedresultaterne skal her omtales.

Den gennemsnitlige alder på de, der har deltaget i undersøgelsen (kaldes herefter for respondenterne) er 48,8 år. Det svarer nogenlunde til det forventede.

Det første trin i undersøgelsen var at belyse hvilket køn respondenternes lever i – altså hvor mange af respondenterne lever i det køn, de er født som, og hvor mange lever i det modsatte og altså det ønskede køn. 61,1 % lever i det biologiske køn og 38,9 % lever i det ønskede køn.

Det næste trin var at fastslå fordelingen af, hvilket køn respondenterne søger arbejde i:

Det biologiske køn	Det ønskede køn	Ikke på arbejdsmarkedet	Ønsker ej at svare	I alt
16	18	2	3	39
47 %	53 %			100 %

Det fremgår altså, at næsten halvdelen af respondenterne ikke er på arbejdsmarkedet i det ønskede køn.
Sidste skridt er selve arbejdsløshedsprocenten blandt de – altså 18 af respondenterne, der er på arbejdsmarkedet i det modsatte af det biologiske køn altså det ønskede køn. Arbejdsløshedsprocenten er 50,0 %. Det skal sammenholdes med en generel arbejdsløshedsprocent på 1,6 %.

Respondenternes uddannelsesniveau giver følgende billede:

	Realeksamen	Student	Faglært	Mellemlang uddannelse	Mellemlang uddannelse
Antal	13	13	19	17	5,5 [1]
Andel	37,1 %	37,1 %	54,3 %	48,6 %	15,7 %
Befolkning		21,4 %	38,0 %		22,0 %

Kilde for befolkningstallene er Statistisk Årbog 2008,
1) Den ½ er en person under videregående uddannelse

Andelen af respondenterne, der er studenter, udgør 37,1 %, medens den andel af befolkningen, der er studenter, blot udgør 21,4 % eller ca. halvdelen. Dette bekræfter antagelsen om, at transpersoner i gennemsnit har en højere IQ end gennemsnittet af befolkningen.

Andelen af respondenterne, der har en videregående uddannelse udgør 15,7 %. Landsgennemsnittet udgør 22,0 %. Her ligger respondenterne altså under landsgennemsnittet, men p.g.a. af det lave antal besvarelser dog ikke så meget under, at der kan siges noget sikkert om situationen.

Respondenternes sprogkendskab er ligeledes blevet belyst. Det har givet følgende resultat:

	Engelsk		Tysk		Fransk		Andet [2]
	Mundtlig	Skriftlig	Mundtlig	Skriftlig	Mundtlig	Skriftlig	Mundtlig	Skriftlig
Gennemsnit	2,6	2,2	1,4	1,0	0,4	0,2	0,8	0,6
Gns. afv.	1,1	1,2	1,2	1,0	0,5	0,3	1,0	0,8

2) Ikke specificeret hvilket
Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Forhandlingsniveau

Kendskabet til forskellige softwaresystemer samt kendskab til hardware er belyst og vises her efter omtrent samme inddeling som sprogkundskaberne.

	Outlook	Word	Access	Excel	Visio	Project	Publisher	Hjemmesideudv.	Databaseudv.	Hardware
Gns.	2,1	2,1	0,9	1,5	0,2	0,3	0,7	0,6	0,7	1,1
Gns. afv.	1,1	1,0	0,9	1,2	0,4	0,5	0,9	0,8	0,8	1,2

Skala:
0 Intet
1 Beskedent
2 Rimeligt
3 Godt
4 Superbruger

Blandt de 20 respondenter, der ikke lever i det ønskede køn samt ikke har ønsket at svare, findes der en række forskellige forklaringer. Det drejer sig om følgende:

	Ønsker ikke at leve i ønsket køn	Af hensyn til arbejde	Af hensyn til familie	Ønsker ikke at besvare
Antal svar	6	10	6	2
Fordeling	27,3 %	45,5 %	27,3 %

Der synes således ikke at være nogen tvivl om, at bekymringen for sit arbejde er hovedårsagen til, at blot 53 % af respondenterne søger arbejde i det ønskede køn. Derfor er problemstillingen omkring arbejdsmarkedsforhold større end arbejdsløshedsprocenten alene indikerer.

Kønsfordelingen af respondenterne er følgende:

	MtK	KtM
Antal	34	5
Fordeling	87,2 %	12,8 %

Fordelingen synes således ikke repræsentativ for landets generelle fordeling af transpersoner. Kilde herfor er bl.a. Sexologisk Klinik, der anfører en fordeling på 60/40 for MtK/KtM.

Graden af kønsidentitetsforstyrrelse er ligeledes belyst i spørgeskemaundersøgelsen. Det har givet følgende resultat:

	KtM	KtM	Samlet
Gns. kønsidentitetsforstyrrelse	5,5	8,5	5,9
Gennemsnitlig afvigelse	1,8	0,4	1,9
Antal besvarelser	30	5	27

Som det ses er der en markant forskel på MtK og KtM besvarelserne. Der er godt nok en markant forskel på antallet af besvarelser – 30 ctr. blot 5, men KtM’erne er alle transseksuelle med næsten intet udsving.
Derimod varierer MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse væsentligt mere. Gennemsnittet er 5,5, hvilket er en transvestit, der i stor udstrækning føler det rigtigt og behageligt at færdes som det modsatte køn. Den gennemsnitlige afvigelse er dog med 1,8 også væsentligt større, hvilket betyder, at MtK’ernes kønsidentitetsforstyrrelse svinger betydeligt mere. Lige fra personer med en lav kønsidentitetsforstyrrelse til fuldt transseksuelle.
Som forening kan vi glæde os over tallene for MtK’erne. Vi er landsforeningen for transvestitter og transseksuelle og vi kan her se, at de, der har deltaget i undersøgelsen, både er transvestitter og transseksuelle.

Hernæst er det undersøgt, om respondenterne på noget tidspunkt har følt sig chikaneret.

	Ja – I forbindelse med at gå på gaden	Ja – Fra min familie	Ja – Fra mine venner og bekendte	Ja – Fra myndighedernes side	Ja – På min arbejdsplads	Ja I alt	Nej
Antal	9	2	2	1	2	16	16
Andel	28,1 %	6,3 %	6,3 %	3,1 %	6,3 %	50,0 %	50,0 %

Nu ved vi ikke noget om, hvor udtalt chikanen har været, men det er altså ca. hver anden af respondenterne, der har været udsat for chikane.

29 ud af i alt 39 svarende til 74 % vil gerne hjælpe Trans-Danmark med forskellige ting. De sidste 10 ved 7 ikke. 1 ønsker ikke at svare medens 2 har nægtet at hjælpe.

Der er i alt afgivet 39 besvarelser på undersøgelsen. Det beskedne antal gør, at resultaterne ikke er statistisk signifikante. Det vil med andre ord sige, at der er så stor usikkerhed omkring så få besvarelser, at vi ikke med sikkerhed kan sige, at tilsvarende gælder for gruppen af transpersoner. Man skal derfor være forsigtig med ikke at overvurdere betydningen af tallene.

Undersøgelsen har dog givet en række nyttige oplysninger. Nogle er som forventet, medens andre er mere overraskende.

Vejle den 9. november 2008

Pia Nielsen

Resultatet af Trans-Danmarks spørgeskemaundersøgelse i pdf-format på grundlag af de 39 besvarelser ved udgangen af august måned 2008.

* * *
[Til indhold] Spørgeskemaet

Spørgsmål 1. Hvem er du?
Navn
E-mail
Telefonnummer
Ønsker ikke at besvare
Spørgsmål 2. Hvor gammel er du?
Spørgsmål 3. Er du i arbejde?
Spørgsmål 4. Vil du gerne være i arbejde?
Spørgsmål 5. Hvis ja i spørgsmål 4, søger du arbejde i dit biologiske køn, eller i dit ønskede køn
Spørgsmål 6. Hvilken uddannelse har du? (afkryds alle der passer)
Folkeskole
Realeksamen
Studentereksamen
Faglært
Mellemlang uddannelse (Udannelse der typisk varer 2 – 4 år)
Hvilken mellemlang uddannelse
Videregående uddannelse Uddannelse fra videregående uddannelsesinstitution typisk universitetet og som resultere i en kandidatgrad, master Ph.D. osv)
Husk at anføre hvilket speciale
Ønsker ikke at besvare
Spørgsmål 7. Øvrige kompetencer
Sproglige kompetencer mundtligt
Sprog
Engelsk
Tysk
Fransk
Andet
Sproglige kompetencer skriftligt
Sprog
Engelsk
Tysk
Fransk
Andet
IT Kompetencer
Office-pakken
Outlook
Word
Access
Visio
Project
Publisher
Andre områder
Udvikling af hjemmeside
Udvikling af databaser
Teknisk opbygning af pc
Øvrige kompetencer
Beskriv venligst, hvilke øvrige kompetencer, du besidder – herunder erhvervserfaring:
Spørgsmål 8. Lever du fuldtids i det ønskede køn?
Spørgsmål 9. Hvis ikke, hvad er årsagen?
Andre årsager, uddyb venligst
Spørgsmål 10. Hvilken gruppe tilhører du?
Spørgsmål 11. Hvis du tilhører Kvinde til mand gruppen. Hvilken beskrivelse passer så bedst på dig?
Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig mandetøj. For det meste undertøj
Større trang til at iføre sig mandetøj. Ofte udfordrende klædt i mandetøj. Stærkt seksuelt betonet.
Ønsker at klæde sig i mandetøj for i større udstrækning at ligne en mand. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge
Har tillige en indre følelse af velvære ved at være omklædt i mandetøj og identificerer sig ofte som en mand i den tid, hun er omklædt. Begynder så småt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet.
Den mandlige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en mand så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk ligesom brysterne strammes ind. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens pågældende er omklædt. Vil ofte have tanker om at være seksuelt sammen med en kvinde og har måske prøvet det.
Føler sig meget som mand, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en mand. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i sit nærområde. Påklædning og udseende tilpasses til type og alder. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod mænd, men for en del vil den være rettet mod kvinder.
Følelsen af at være mand er så stor, at kvinden lever deltids som mand. Påklædning m.v. er som mænd i øvrigt. Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som mand. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod mænd, men for en del vil den være rettet mod kvinder
Føler sig i et og alt som mand. Lever fuldtids som mand. Påklædningen m.v. er som mænd i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod mænd.
Føler sig i et og alt som mand. Lever fuldtids som mand. Påklædningen m.v. er som mænd i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod kvinder.
Ønsker ikke at besvare
Spørgsmål 12. Hvis du tilhører gruppen Mand til Kvinde. Hvilken beskrivelse passer så bedst på dig?
Ingen kønsidentitetsforstyrrelse
Primært seksuelt betonet og ofte i forbindelse med onani. Lille trang til at iføre sig kvindetøj. For det meste lingeri.
Større trang til at iføre sig kvindetøj. Ofte udfordrende klædt i kvindetøj med ultrakorte nederdele og høje hæle. Stærkt seksuelt betonet
Ønsker at klæde sig i kvindetøj for i større udstrækning at ligne en kvinde. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet. Drømmer om at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge.
Har tillige en indre følelse af velvære ved at være omklædt i kvindetøj og identificere sig ofte som en kvinde i den tid han er omklædt. Begynder så småt at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge. Ikke eller kun lidt seksuelt betonet.
Den kvindelige kønsidentitet er så stor og ønsket om at ligne en kvinde så meget som muligt gør, at der anskaffes og anvendes paryk, brystproteser og makeup. Påklædningen søges tilpasset, så den passer til type og alder. Har et behov for at være socialt sammen med andre mennesker eller blandt andre mennesker medens pågældende er omklædt. Vil ofte have tanker om at være seksuelt sammen med en mand og har måske prøvet det.
Føler sig meget som kvinde, benytter enhver lejlighed til at klæde sig som en kvinde. Færdes ofte offentligt, men måske ikke i sit nærområde. Påklædning og udseende tilpasses til type og alder. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
Følelsen af at være kvinde er så stor, at manden lever deltids som kvinde. Påklædning m.v. er som kvinder i øvrigt om end ofte feminint, men også med benklæder i stedet for kjole. Enkelte ønsker kønshormonbehandling, men sjældent kønsskifteoperation. Ville gerne være født som kvinde. Den seksuelle orientering vil for de flestes vedkommen være rettet mod kvinder, men for en del vil den være rettet mod mænd.
Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde. Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod kvinder.
Føler sig i et og alt som kvinde. Lever fuldtids som kvinde. Påklædningen m.v. er som kvinder i øvrigt. Er for de flestes vedkommende i et behandlingsforløb med henblik på kønsskifte, hvis ikke de har gennemgået den. Den seksuelle orientering er rettet mod mænd.
Ønsker ikke at besvare
Spørgsmål 13. Har du nogensinde følt dig chikaneret eller diskrimineret?
Spørgsmål 14. Vil du hjælpe Trans-Danmark, hvis passende projekter dukker op?
Spørgsmål 15. Har du nogle forslag til ting, som foreningen burde satse mere på?
Spørgsmål 16. Hvis du ikke er medlem af foreningen, hvad skal der så til for at du være det?