Trans-Danmarks høringssvar 23. august 2004 til Justitsministeriet vedr. navnelovsbetænkningen.

Foreningen trans-danmark.dk fremsendte den 23. august 2004 sit høringssvar om Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446 til Justitsministeriet.
I høringssvaret redegør foreningen for sine ønsker til den nye navnelov.

Høringsskrivelsen

Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10,
1216 København K.

23. august 2004

Høringssvar vedr. Navnelovsudvalgets betænkning nr. 1446.
Foreningen – trans-danmark.dk, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle – kan i det store og hele tilslutte sig Navnelovsudvalgets betænkning og det deri anførte lovudkast.

Dog har foreningen enkelte bemærkninger og ønsker.

1. Om fornavne.
Udvalget har som anført i navnelovsudvalgets lovudkast § 13 stk. 2, 2. pkt. foreslÃ¥et, at (betænkningens side 221 og 248) “Justitsministeren kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.” – altsÃ¥ fra kravet om fornavnes kønskorrekthed.

Navnelovsudvalget har lagt vægt på, at Civilretsdirektoratet i februar 2002 i samråd med Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet etablerede en forsøgsordning, hvorefter det var muligt for transseksuelle, der venter på en tilladelse til operation, samt for visse transseksuelle, der ikke kan eller vil opereres, at opnå tilladelse til at få et fornavn, der normalt kun gives til personer af det modsatte køn.
I betænkningen anføres videre, at Civilretsdirektoratet har oplyst, at (betænkningens side 196) “det er direktoratets opfattelse, at ordningen ikke har givet anledning til praktiske problemer, at den i vidt omfang imødekommer det eksisterende behov for navneændringer for transseksuelle personer“.

Foreningen deler ikke Civilretsdirektoratets opfattelse.
Det er derimod foreningens opfattelse, at ordningen er yderst bureaukratisk, og at der er adskillige, som på forhånd opgiver at søge fornavneskift efter forsøgsordningen.

1. at potentielle ansøgere til fornavneskift skal henvises til Sexologisk Klinik af deres praktiserende læge,
2. at Amtet, hvori de er bosiddende, skal afgive kautionserklæring til konsultationerne, samt
3. at ansøgerne skal til flere konsultationer på Sexologisk Klinik, og dér redegøre detaljeret for hele deres liv, deres seksuelle orientering og erfaringer, om baggrunden for deres ønske om fornavneskift,
4. alt for at Sexologisk Klinik kan vurdere, om de er transseksuelle, om deres ønske er dybtfølt og skønnes at være et vedvarende ønske, og om det vil betyde en forbedret livskvalitet for dem, og
5. at ordningen tager alt for lang tid – især i det tilfælde, hvor ansøgningen forelægges for RetslægerÃ¥det.

1. er for tilbageholdende med at afgive en “positiv erklæring” til støtte for ønsket om fornavneskift,
2. at de tilsyneladende nødigt gør det, hvis ansøgeren ikke ønsker “kønsskifteoperation”, og
3. at Civilretsdirektoratet helt og holdent baserer deres afgørelse på udtalelsen fra Sexologisk Klinik.

Endvidere og væsentligst gør ordlyden i navnelovsudvalgets lovudkast § 13, stk. 2, 2. pkt. , at Justitsministeren alene kan fastsætte regler om undtagelse af fornavnes kønskorrekthed for transseksuelle.

Navnelovsudvalget anfører da ogsÃ¥, at de er opmærksomme pÃ¥, (betænkningens side 197) “at sondringen mellem transvestitter og transseksuelle i praksis i særlige tilfælde kan give anledning til betydelig tvivl, ogsÃ¥ for den pÃ¥gældende selv. Det gælder navnlig i forholdet mellem transseksuelle, der ikke ønsker en kønsskifteoperation, og transvestitter, der overvejende eller udelukkende klæder sig som personer af det modsatte køn“.

Det er videre foreningens opfattelse, at den foreslåede ordlyd i § 13, stk. 2, 2. pkt. bør flyttes til et nyt stk. 3, hvorved det vil få en mere tydelig placering og være lettere at henvise til.

Sammenfattende mener foreningen derfor, at teksten § 13, stk. 2, 2. pkt. i navnelovsudvalgets lovudkast bør flyttes og have følgende formulering:
“§ 13, stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler, der for transseksuelle og transvestitter gør undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2.“.

Denne ændring vil betyde, at de personer om hvem, der kan være tvivl om, hvorvidt de er transseksuelle eller transvestitter, men som overvejende eller udelukkende klæder sig som personer af det modsatte køn, vil få mulighed for at få et fornavn, som er i overensstemmelse med det køn, som de ønsker at leve som.
Da Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler, findes det ikke betænkeligt at lave denne udvidede adgang til fornavneskift, idet det i Justitsministerens regler nærmere kan beskrives, hvilke kriterier, der skal være opfyldt.

Foreningen finder videre, at der bør ske en kraftig forenkling af reglerne for fornavneskift og ser gerne, at Sexologisk Klinik ikke indblandes i disse ansøgninger.
I den forbindelse vil foreningen henlede opmærksomheden pÃ¥ de norske regler, som navnelovsudvalget har beskrevet i sin betænkning og fremhæve følgende (betænkningens side 89): “Det er muligt for transseksuelle personer, der er i gang med en kønsskifteproces, at tage et kønsukorrekt navn, uanset om kønsskiftet er afsluttet, hvis dog hormonbehandling er pÃ¥begyndt.

Det samme gælder personer med “transgender identitet” (transpersoner), uanset om den pÃ¥gældende er i gang med en kønsskifteproces. OgsÃ¥ transvestitter antages at være omfattet af dette begreb. Der kræves ikke nogen særlig dokumentation for at ansøgeren er transseksuel eller transvestit. Det er sÃ¥ledes tilstrækkeligt, at den pÃ¥gældende erklærer at være dette i forbindelse med ansøgningen. (Den fede fremhævning er foreningens) Endvidere kan enhver tage et kønsneutralt fornavn“.

2. Om følgerne af transpersoners navneskift.
Foreningen foreslog over for navnelovsudvalget, at “der skal være en lovbestemt ret til pÃ¥ grundlag af en navneændring til et fornavn, der betegner det modsatte køn, at fÃ¥ ændret alle legitimationspapirer, eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for den pÃ¥gældendes virke sÃ¥vel professionelt som i fritiden i overensstemmelse med det nye navn“.

Dette afviste navnelovsudvalget med begrundelsen (betænkningens side 194): “Da dette ønske vedrører spørgsmÃ¥l, der ikke er reguleret i navneloven, har navnelovsudvalget dog ikke fundet at burde tage stilling hertil“.

Foreningen finder, at der er et stort behov for at sikre, at personer, der har skiftet til et kønsbestemt navn – fornavn og/eller efternavn, har et behov for at fÃ¥ ændret de nævne dokumenter.

Imidlertid kan foreningen tilslutte sig, at dette forhold ikke hører hjemme i navneloven.
I stedet burde det være at finde i en særlig lov for transpersoners forhold.
Der findes imidlertid ikke en sådan lov, og p.t. er der ikke taget skridt til lave en sådan.

Foreningen foreslår derfor, at der i navnelovsudvalgets navnelovsforslag § 13 indføres et nyt stk. 4 med følgende ordlyd:
“§ 13, stk. 4. Justitsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om i hvilket omfang personer, der jf. stk. 3 har fÃ¥et tilladelse til at gøre undtagelse fra stk. 2, skal have krav pÃ¥ at fÃ¥ ændret relevante legitimationspapirer, dokumenter m.v.“.

På denne måde er det som ønsket af navnelovsudvalget ikke medtaget i loven, men alligevel give de berørte personer sikkerhed for at kunne få ændret de relevante legitimationspapirer, dokumenter m.v..

3. Om regler fastsat af Justitsministeren i medfør af foreningens forslag til den ny navnelovs § 13, stk. 3 og 4.
Som navnelovsudvalget har anført i sin betænkning giver § 13 stk. 2, 1. pkt. (foreningens § 13, stk. 3), sÃ¥ vil der blive (betænkningens side 197) “en ganske vid adgang for Justitsministeren til at fastsætte regler om transseksuelles og transvestitters navneforhold i lyset af de til enhver tid eksisterende forhold. Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes regler om, hvilket krav til dokumentation der bør stilles for at være omfattet af de særlige regler om transseksuelle, herunder om der fortsat bør stilles krav om en udtalelse fra Sexologisk Klinik og evt. RetslægerÃ¥det, eller om det bør være tilstrækkeligt med en erklæring fra ansøgeren.“

Og med foreningens forslag til stk. 4 vil Justitsministerens tilsvarende få en ganske vid adgang til at fastsætte regler for, hvorledes offentlige myndigheder, skoler, gymnasier, universiteter, virksomheder, private arbejdsgivere m.fl. skal have pligt til at udstede nye legitimationspapirer til personer, der har fået tilladelse til navneskift jf. foreningens forlag til § 13, stk. 3, således at eksamensbeviser, svendebreve, kursusbeviser og andre papirer og dokumenter, som er relevante for de pågældendes virke såvel arbejdsmæssigt som i fritiden, er i overensstemmelse med de pågældendes nye navn.

Foreningen anmoder derfor Justitsministeren om at blive taget med på råd ved udformning af disse regler.

Med venlig hilsen
Karin Astrup

* * *
Høringsskrivelsen fra trans-danmark.dk til Justitsministeriet i pdf-format.