Justitsminister, Brian Mikkelsen anførte i sit svar den 22. december 2008, at han ikke var enig i, at der var tale om en overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
I sit svar tilkendegav han imidlertid, at han i den nærmeste fremtid sende et udkast til ændring af pasbekendtgørelsen i høring, som vil indeholde mulighed for at få et X som kønsbetegnelse i pas.
Indhold
Skrivelsen til Retsudvalget
Skrivelsen til justitsministeren
Retsudvalgets spørgsmål til justitsministeren
Svaret til Retsudvalget fra justitsministeren
Svaret til Trans-Danmark fra justitsministeren
Kildehenvisning
Til indhold] Skrivelsen til Retsudvalget
Folketinget
Att.: Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Vedr.: Trans-Danmarks brev til justitsministeren den 16. oktober 2008
Til orientering for Retsudvalget fremsender Trans-Danmark en kopi af foreningens henvendelse til justitsminister Brian Mikkelsen angående retten til ændring af civilretslig status, herunder ændring af kønsbetegnelsen i pas.
Vi vil i denne forbindelse gøre Retsudvalget opmærksom på, at Danmark ikke i praksis følger retspraksis fra dommen B v France (ECHR), 1992 57/1990/248/319.
Konklusionen er, at det er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8 ikke at ændre den civilretslige status fra det øjeblik en person ønsker at leve i det modsatte af det biologiske køn.
Med venlig hilsen
Karin Astrup, formand
Trans-Danmark, Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle
* * *
Til indhold] Skrivelsen til justitsministeren
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att.: Hr. justitsminister Brian Mikkelsen
Karup, 16. oktober 2008
Vedr.: Retten til ændring af civilretslig status, herunder ændring af kønsbetegnelse i pas.
Kære Brian Mikkelsen,
Med henvisning til behandlingen af B 65, hvorunder Sundhedsudvalget fremsendte følgende til Justitsministeriet:
De oplysninger, der er indeholdt i passet, følger af specifikationerne i ICAO (International Civil Aviation Organization) doc. 9303, part 1, sixth edition. Her fremgår det af specifikationerne, for så vidt angår kønsangivelsen i passet, at indehaverens køn skal fremgå ved brug af et enkelt bogstav, og at der kan anføres F for female, M for male og X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med betegnelserne M og F.
Udvalget konstaterer på den baggrund, at betegnelsen X bl.a. kan anvendes i transseksuelle personers pas. Eftersom det er op til hvert enkelt land, om man vil udnytte muligheden for at anvende betegnelsen X, opfordrer udvalget justitsministeren til at undersøge de praktiske muligheder for at tillade transseksuelle at få et X i deres pas i stedet for den sædvanlige kønsangivelse F eller M. Idet en eventuel ændring af reglerne vedrørende kønsangivelse i de danske pas forudsætter ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, opfordrer udvalget ligeledes justitsministeren til at undersøge de tidsmæssige og økonomiske forudsætninger herfor.
I denne forbindelse blev det ikke klargjort hvilke ændringer i det nuværende pasproduktionssystem, der ville være nødvendige.
Det er Trans-Danmarks opfattelse, at man ikke behøver at begynde med at anvende X i forbindelse med transseksuelle. I den tyske paslovgivning kan man læse i § 4 følgende:
Die Angabe des Geschlechts richtet sich nach der Eintragung im Melderegister.
Abweichend von Satz 3 ist einem Passbewerber, dessen Vornamen auf Grund Gerichtlicher Entscheidung gemäß § 1 des Transsexuellengesetzes geändert wurden, auf Antrag ein Pass mit der Angabe des anderen, von dem Geburtseintrag abweichenden Geschlechts auszustellen
“Kønsangivelsen retter sig efter registreringen i folkeregistret. Afvigelser fra pkt. 3 skal gives til en pas ansøger, hvis fornavn pÃ¥ grund af en retskendelse i henhold til § 1 i loven om transseksuelle er blevet ændret til et kønsspecifikt fornavn der afviger fra fødselsattestens kønsangivelse.”
Dette betyder med andre ord, at nationalstaten, i dette tilfælde Tyskland, godt kan anvende betegnelserne F eller M for transkønnede personer. Trans-Danmark har derfor vanskeligt ved at forstå begrundelsen for kun at ville tillade X for transkønnede personer i passet.
Yderligere forstærkes kravet om ændring af civilretslig status med Retslægerådet kommentarer i Årsberetningen for 2006 udgivet i 2007
I Retslægerådets årsberetning for 2006, der kan læses på Justitsministeriets hjemmeside, refereres på side 75 til 79 til en sag om en 61-årig transseksuel, der havde fortrudt sit mand til kvinde kønsskifte. Sundhedsstyrelsen gav tilladelse til, at den 61-åriges kønsangivelse blev ændret fra kvinde til mand efter anbefaling fra Retslægerådet.
Det er den første sag af sin art, der har været forelagt Retslægerådet.
Sagen gav anledning til mange overvejelser i Retslægerådet, såvel ved forelæggelsen i 1982 som ved den aktuelle.
I 1982 overvejede man blandt andet, om A var transseksuel, ligesom der pÃ¥ daværende tidspunkt var en vis usikkerhed om, hvad rÃ¥det egentlig skulle udtale sig om. Hertil var der terminologiske overvejelser, hvilket blandt andet viste sig i, at rÃ¥det anvendte betegnelsen “kønsskifte“, hvor citationstegnene blandt andet var udtryk for, at de (med rÃ¥dets daværende terminologi) “kønsmodificerende indgreb” ikke medfører et egentligt kønsskifte, idet det biologiske køn er forankret i kromosomerne i hver enkelt celle.
I den aktuelle sag, som er den første af sin art, der har været forelagt RetslægerÃ¥det, blev rÃ¥det anmodet om “…særligt at forholde sig til spørgsmÃ¥let om, hvilke kriterier, der pÃ¥ nuværende tidspunkt bør lægges vægt pÃ¥ ved anerkendelsen af kønsskiftet.” RÃ¥det fandt, at kromosomsammensætningen alene ikke kan lægges til grund for fastlæggelsen af kønnet.” Der kendes sÃ¥ledes sjældent forekomne tilstande, hvor en biologisk dreng ved fødslen har testiklerne ligger i bughulen, hvorfor hormonproduktionen aldrig kommer i gang. Barnet opfattes som pige og vil oftest ogsÃ¥ senere i livet opfatte sig som kvinde.
Kønsorganerne er heller ikke afgørende – en mand, der ved et ulykkestilfælde læderer penis og pungen, som derfor mÃ¥ fjernes operativt, vil stadig opfatte sig som – og være – en mand.
RÃ¥det fandt sÃ¥ledes samlet, at “kriterierne for kønnet (mÃ¥) være den subjektive, private opfattelse af kønsidentiteten og den offentlige manifestation af kønsopfattelsen”.
Det virker således urimeligt, at man fra myndighedernes side stadig fastholder krav om et operativt kønsmodificerende indgreb (læs: kastration) for at få ændret civilretslig status, når der samtidig findes en dom omkring civilretslig status fra 1992, en dom som Danmark ikke har rettet sig efter:
B v France (ECHR), 1992, 57/1990/248/319
I domsudskriften kan man læse følgende på side 13 afsnit 46:
According to the applicant, science appears to have contributed two new elements to the debate on the contrast between appearance (changed somatic sex and constructed gonadal sex) and reality (unchanged chromosomal sex but contrary psycho-social sex) as regards the sex of transsexuals. Firstly, the chromosomal criterion was not infallible (cases of persons with intra-abdominal testicles, so-called testicular feminisation, or with XY chromosomes despite their feminine appearance); secondly, current research suggested that the ingestion of certain substances at a given stage of pregnancy, or during the first few days of life, determined transsexual behaviour, and that transsexualism might result from a chromosome anomaly. There might thus be a physical, not merely psychological explanation of the phenomenon, which would mean that there could be no excuse for refusing to take it into account in law.
Efterfølgende på side 16 afsnit 59 a:
The applicant stressed that an increasing number of official documents indicated sex: extracts of birth certificates, computerised identity cards, European Communities passports, etc. Transsexuals could consequently not cross a frontier, undergo an identity check or carry out one of the many transactions of daily life where proof of identity is necessary, without disclosing the discrepancy between their legal sex and their apparent sex.
Dommen fastslår således følgende på side 17, afsnit 63:
The Court thus reaches the conclusion, on the basis of the above-mentioned factors which distinguish the present case from the Rees and Cossey cases and without it being necessary to consider the applicant’s other arguments, that she finds herself daily in a situation which, taken as a whole, is not compatible with the respect due to her private life. Consequently, even having regard to the State’s margin of appreciation, the fair balance which has to be struck between the general interest and the interests of the individual (see paragraph 44 above) has not been attained, and there has thus been a violation of Article 8 (art. 8).
The respondent State has several means to choose from for remedying this state of affairs. It is not the Court’s function to indicate which is the most appropriate (see inter alia the Marckx v. Belgium judgment of 13 June 1979, Series A no. 31, p. 25, para. 58, and the Airey v. Ireland judgment
of 9 October 1979, Series A no. 32, p. 15, para. 26).
Konklusionen er, at det er en overtrædelse af Menneskerettighedskonventions artikel 8 ikke at ændre den civilretslige status fra det øjeblik en person ønsker at leve i det modsatte af det biologiske køn.
Kombinerer man dommen fra ECHR med Retslægerådets definition på kønsidentitet i årsberetningen fra 2006 mener Trans-Danmark, at transkønnede har en menneskeret til at få ændret alle officielle dokumenter, herunder pas og cpr-nummer til den kønsidentitet som vedkommende lever i.
Med henvisning til CommDH(2007)26, 12 December 2007 af THE COMMISSIONER FOR HUMAN RIGHTS, MR. THOMAS HAMMARBERG, hvor der i afsnit 5.2 #57 står følgende:
“57 repræsentanter informerede kommissæren om, at transseksuelle personer i Østrig stÃ¥r over for store vanskeligheder pÃ¥ grund af deres kønsidentitet, efter at reglerne omkring kønsskifte blev ophævet af Forfatningsdomstolen i 2006.
På grund af manglende retningslinjer, kræver myndighederne nu et omfattende kirurgisk indgreb i genitialområdet før de vil anerkende et kønsskifte.
Kommissæren anbefaler de Østrigske myndigheder at udarbejde et sæt retningslinjer for dette område.
Ved udarbejdelsen af disse retningslinjer, bør der tages hensyn til følgende: Forfatningsdomstolens afgørelse, Retningslinjer fra Menneskerettighedsdomstolen (F.eks. Christine Goodwin mod den Engelske stat) og den aktuelle videnskabelige stand i spørgsmÃ¥l omkring kønsskifte“
Trans-Danmark vil med henvisning til ovenstående gerne bede om Justitsministeriets holdning til at få lovgivningen tilpasset, således at der tages hensyn til de af Retslægerådet fremførte konklusioner og at Danmark lever op til dommen fra ECHR fra 1992, samt de anbefalinger som Thomas Hammarberg fremkom med i december 2007.
Med venlig hilsen
Karin Astrup
Formand
* * *
[Til indhold] Spørgsmålet
Vil ministeren kommentere henvendelsen fra Trans-Danmark og herunder redegøre for ministerens holdning til at få den danske lovgivning tilpasset således, at der tages hensyn til de af Retslægerådet fremførte konklusioner, at Danmark lever op til dommen fra ECHR fra 1992, samt at Danmark lever op til de anbefalinger, Thomas Hammarberg fremkom med i december 2007?
[Til indhold] Svaret til Retsudvalget
Der henvises til vedlagte kopi af mit svar på den pågældende henvendelse.
[Til indhold] Svaret til Trans-Danmark
Kære Karin Astrup
Tak for dit brev, hvor du som formand for Trans-Danmark spørger til mulighederne for, at transseksuelle personer kan få ændret de kønsbestemte oplysninger i deres cpr-nummer og pas, så oplysningerne svarer til de pågældendes fysiske fremtoning.
Til støtte for en ændring af de kønsbestemte oplysninger henviser du til en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, B mod Frankrig, af 25. marts 1992, en udtalelse i Retslægerådets årsberetning (2006) s. 75 ff i en sag, hvor en transseksuel person, der havde gennemgået en kønsskifteoperation, ønskede at vende tilbage til sit biologiske køn, samt en udtalelse af 12. december 2007 fra Europarådets Menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg foranlediget af den østrigske forfatningsdomstols annullation af statens regler om kønsskifte.
Spørgsmålet om tildeling af nyt cpr-nummer hører under Velfærdsministeriets område. Jeg har derfor bedt dette ministerium om at besvare spørgsmålet direkte over for dig.
Med hensyn til angivelse af køn i pas følger den danske ordning – som du selv nævner i dit brev – retningslinjerne fra ICAO (International Civil Aviation Organization), hvorefter indehaverens køn skal angives med enten F for female, M for male eller X for unspecified. I Danmark er der hidtil alene udstedt pas med F eller M, da kønsbetegnelsen i pas dannes automatisk pÃ¥ baggrund af ansøgerens cpr-nummer, sÃ¥ personer med lige endetal bliver anført med F, og personer med ulige endetal bliver anført med M.
Denne fremgangsmåde indebærer, at transseksuelle personer, der har gennemgået en kønsskifteoperation og på denne baggrund har fået tildelt et nyt cpr-nummer, får en kønsbetegnelse i deres pas svarende til det nye køn. transseksuelle, der ikke ønsker eller ikke har mulighed for at undergå en kønsskifteoperation, har derimod ikke adgang til et nyt cpr-nummer svarende til den oplevede kønsidentitet og dermed heller ikke til en ændret kønsbetegnelse i pas.
Ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Justitsministeriet finder ikke, at Danmark i medfør af konventionens artikel 8 har en positiv pligt til at ændre kønsangivelsen i et pas i et tilfælde, hvor den pågældende indehaver af passet er transseksuel, men ikke ønsker at få gennemført et fysisk kønsskifte. Justitsministeriet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i en afvisningsafgørelse, Roetzheim mod Tyskland, 23. oktober 1997, fandt, at det ikke var i strid med konventionens artikel 8 at afslå at ændre kønsangivelsen i fødselsregistret mv., så længe en transseksuel mand ikke var blevet kønsskifteopereret.
Den dom og de udtalelser, som du har henvist til i dit brev, kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at både dommen og udtalelsen fra Retslægerådet vedrører transseksuelle personer, som har gennemgået en kønsskifteoperation. Udtalelsen fra Europarådets Menneskerettighedskommissær Thomas Hammarberg tager heller ikke stilling til spørgsmålet.
Jeg har imidlertid stor forståelse for det ubehag og besvær, som transseksuelle, der ikke er kønsskifteopereret, kan opleve, når de i forbindelse med rejser er henvist til at forevise et pas, hvor angivelsen af de pågældendes køn ikke svarer til den fysiske fremtoning.
I forlængelse af Sundhedsudvalgets beretning af 4. juni 2008 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om transseksuelles rettigheder (B 65) har jeg derfor overvejet mulighederne for en løsning, der både tilgodeser hensynet til de transseksuelles og hensynet til paskontrollen.
Rigspolitiet har givet udtryk for, at det kan give anledning til problemer ved paskontrollen, hvis pasindehaverens biologiske køn ikke er i overensstemmelse med passets kønsangivelse, hvilket i givet fald kan ses på det anførte cpr-nummer.
En løsning, hvorefter passet for en transseksuel person indeholder et cpr-nummer, der henviser til personens biologiske køn, men en kønsbetegnelse, der svarer til den pågældendes fysiske fremtoning, vil i øvrigt næppe fjerne de vanskeligheder, som transseksuelle oplever i paskontrollen i dag.
Det er derfor min opfattelse, at den mest hensigtsmæssige løsning på den rejste problemstilling er at åbne mulighed for, at personer, der ikke har gennemgået en kønsskifteoperation, men som af Rigshospitalets Sexologiske Klinik vurderes at være transseksuelle, kan benytte sig af ICAO bestemmelsen om, at kønsbetegnelsen i pas også kan ske ved bogstavet X (for unspecified).
Denne løsning indebærer, at transseksuelle personer undgår at blive benævnt ved deres biologiske køn, samtidig med at der ikke er uoverensstemmelse mellem angivelsen af køn og det anførte cpr-nummer.
Justitsministeriet vil i den nærmeste fremtid sende et udkast til ændring af pasbekendtgørelsen i høring, som vil indeholde de regler, som er nødvendige for at gennemføre den skitserede model.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
* * *
[Til indhold] Kildehenvisning
Folketingets journal vedrørende skrivelsen fra Trans-Danmark.
Skrivelsen fra Trans-Danmark til Retsudvalget og til justitsminister, Brian Mikkelsen i pdf-format hos Folketinget.
Skrivelsen fra Trans-Danmark til justitsminister, Brian Mikkelsen i pdf-format i Vidensbanken.
Folketingets journal vedrørende spørgsmål 149 og svaret.
Spørgsmål 149 og svaret i pdf-format hos Folketinget.