Af Hanne Larsen.
Tirsdag aften (den 14. februar 2006) tog min hustru og jeg ind for at se filmen Transamerica.
Med spænding, forventning, og ikke mindst en pirrende fornemmelse satte vi os for at få en god oplevelse.
Rollerne som Bree og trækkerdrengen Toby spilles af Felicity Huffman og Kevin Zegers. To vidt forskellige mennesker, der med hver deres baggrund og livssyn fortager en rejse tværs over USA. Undervejs fortæller disse to mennesker, at man kan blive klogere både på livet men ikke mindst på sig selv.
Kevin Zegers og Felicity Huffman yder en så overbevisende skuespilpræstation, at historien og sceneriet opleves tillokkende og forjættende, ikke mindst oplevelserne i binding til deres kontakt med de mennesker der krydser deres vej virker fortryllende og livsnær.
Mange følelser og tanker popper op undervejs, ikke mindst i tilknytning til egne omgivelser, det set i lyset af at Bree, der med sin hemmelighed og håb til livet virker ærlig og stærk.
Over for Tobys verden reagerer de følelsesmæssige drømmebilleder og bindinger tæt og ærlige, bl.a. over for hvordan man som individ prøver at forstå de følelsesmæssige forskelligheder.
Handlingen virker spinkelt, men med et følgeskab af to mennesker, der hver for sig er individualister, og alligevel så tæt på hinanden, oplevede vi filmen som en fortryllende fortælling om livets små skævheder.
Mange kærlige hilsner
Hanne.