Transhøringen den 14. marts 2011 på Christiansborg – af Irene Haffner den 22. marts 2011.

Af Irene Haffner
Virkeligheden har det med at banke på når det er tid. Og nogle gange lykkes drømmene og andre gange ikke.

Så det var med spænding i kroppen at jeg stod på ekspresbussen 888 søndag morgen den 13. marts 2011 for at rejse til København og for at deltage i høringen om transkønnedes forhold i Danmark mandag den 14. marts 2011. Ville arrangementet lykkes? Ville alting klappe? Jeg fulgtes med min dejlige veninde Sheila Frik og vi indtog et par vindues pladser med et bord mellem os og nød en supermoderne bus der skulle fragte os til København fra Thisted. Vi sad ved vinduet og nød det danske landskab glide forbi og indeni boblede en uro der hele tiden tjekkede om alt nu var på plads. På den bærbare PC indgik stadig tilmeldinger til den høring om transkønnedes forhold der nu havde fyldt min dagligdag i snart 2 måneder. Jeg afviste pænt og kunne se at der nemt kunne have været 120 tilmeldinger. Men regler er jo regler og Christiansborg prioriterer sikkerheden højt, så tilmeldingerne var lukket efter listen var fremsendt.

Midt på en søndag rullede vi så med S-tog og bus frem til Nørrebro hvor vi skulle bo i en super mondæn lejlighed på 4. sal. Min veninde har kontakterne i orden! Vi fik indrettet os, pakket ud og fik et hvil på et par timer, før vi skulle af sted til et indledende møde i LGBT Danmarks lokaler i den indre by. Stadig ulmede denne spænding: Ville det hele klappe? Heldigvis var fremmødet som aftalt, og vi fik i den næste times tid aftalt og fordelt opgaverne inden vi tog hver til sit.

Mandag var så dagen. Vi sov længe, gav os god tid. Til sidst tog vi en vogn til Christiansborg, og ankom som de første. Jeg fik en snak med vagten og forberedte dem på hvad der skulle ske og afleverede den sidst opdaterede tilmeldingsliste. Samtidig havde DR1’s aftenshow meldt, at der ville ankomme en fotograf som ville optage en lille sekvens inden jeg som aftalt skulle i Aftenshowet efter høringen. Han skulle lige cleares og fik så adgang.

Efter en del af dem der havde praktiske opgaver var ankommet, og vi alle var igennem et tjek in, der på mange måder lignede det vi bliver udsat for i lufthavnene, kom jeg så frem til Fællessalen. Jeg var målløs. Det var bare så smuk en sal, og jeg blev på stedet enig med mig selv om at dette var det rette sted. Vagten havde ikke hørt om at vi havde bestilt projektor og mikrofoner, men det var ikke noget problem. Det blev lynhurtigt rigget til, og vi havde travlt i timen inden høringen startede, med at få alt på plads. Vi stillede et lille bord frem som sekretariat og bemandede det med Lisbeth Merethe. Vi fik den håndholdte mikrofon tændt og den var i gode hænder hos Sussi, der som Information skrev, sprintede let på tå når en tilhører ønskede ordet. Jeg havde medtaget en lille klokke og et minutur for at styre oplæggene, og jeg fik aftalt de sidste detaljer med Sebastian Svegaard som var min med-ordstyrer. Et dejligt bekendtskab. Sebastian var sikkerheden selv under den vanskelige opgave det var at styre forløbet. Susanne fik plads med sin PC og sad som en referent i en retssal, og panelmikrofoner og projektorskærme fungerede som de skulle. I allersidste øjeblik fik jeg en opringning om, at Sundhedsstyrelsen sendte en topchef. Jeg fik clearet med vagten og så var vi ellers klar.

Vi havde sendt Sheila ned til indgangen for at byde velkommen og de havde vist nok at se til, og det viste sig at der sad 10 der ikke havde meldt sig til. Dem fik vi ind og jeg tror vi var over 100 da alle sad på deres pladser og vi kl. 12.30 kunne åbne høringen.

Der var ikke mange politikere tilstede, men en stor overraskelse var socialdemokratiets Flemming Møller Mortensen, der sammen med Kamal Qureshi deltog meget aktivt i høringen. Jeg var lidt skuffet over manglen på politikere fra blå blok. Jeg vidste jeg havde sendt dem en ekstra opfordring, men nej, de kom ikke. Til gengæld var det så betryggende, at der var deltagelse fra de måske nye regeringsordførere på området, og høringen sluttede faktisk med en lovning på at meget ville blive ændret hvis/når en ny regering kom til.

Der var stor talelyst, men der var ingen dialog med de relevante institutioner – Sexologisk Klinik og Sundhedsstyrelsen. Det stod hurtigt klart at de havde fået besked på ikke at udtale sig, men blot var til stede for at lytte. Jeg blev faktisk lidt rørt da en deltager fere gange pointerede at der mest af alt manglede nogen der ville lytte når man var i kønnenes grænseland og havde brug for at betro sig og have et forstående menneske at tale med. Kritikken haglede ned over Sexologisk Klinik så det næsten var pinligt, og i pausen gik jeg hen til deltagerne fra klinikken og sagde jeg var glad for at de var mødt op, selv om de måtte have vidst at de ville blive mødt med kritik. Det var de glade for og jeg hørte også en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen om at der var noget at tænke over. Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet sagde lige ud at der var brug for en brugerundersøgelse på Sexologisk Klinik.

Jeg havde bestilt kage, kaffe og æblemost til 100 mennesker og da Sebastian og jeg samtidig var indstillet på at være hårde i filten og overholde tiderne kunne vi ringe til pause til tiden. Sikke en summen, og sikken en masse småmøder og snak. Jeg havde hørt at pauser var vigtige og der var ingen tvivl om at her blev der virkelig udvekslet informationer. Jeg selv nåede knap at holde pause. Berlingske havde en journalist med og der var bestilt en fotograf, så jeg måtte sidde “model” foran det store gruppebillede for enden af salen, og bagefter trække lidt afsides og give et interview til den søde unge kvindelige journalist. Der var også et par journaliststuderende der ville have et interview, og så var der fotografen fra Aftenshowet. Han forsvandt og jeg gik stadig rundt med mikrofon og sender. Nå – det måtte jeg tage med ind i Nyhavn når jeg skulle i Aftenshowet.

Første afdeling af høringen havde været koncentreret om kønsskifte, behandling og Danmarks forhold til Gender Pioneers og rapporter. Anden afdeling handlede mest om kønsregistrering, hadforbrydelser og i sidste ende om muligheden for det såkaldte civilretslige kønsskifte. Og til allersidst rundede høringen af med et forslag til nedsættelse af en transkommission. Et forslag der var udarbejdet i et fælles fodslag imellem LGBT Danmark og Videnbankens indehaver Tina Thranesen. Forslaget var godkendt af både LGBT Danmark og Trans-Danmark og jeg synes det var en flot afrunding, at vi kunne aflevere så professionelt et forslag til at kulegrave vores forhold i Danmark.

Høringen sluttede til tiden og både SF og S havde markeret at vi kunne forvente reformer når de kom til, og at de fastholdt deres samarbejde i oppositionen om at genfremsætte B 168, og i øvrigt ville de se velvilligt på en del af de reformkrav der var kommet frem på denne høring. Og det var netop den egentlige tanke med denne høring da ideen i sin tid spirede frem. At vi skulle markere os og holde fast og udbygge vores reformønsker. Det lykkedes til fulde og jeg blev glad da Flemming Møller Mortensen kom hen til mig og sagde at han havde været til mange høringer, men at denne bare havde været superprofessionelt tilrettelagt og afviklet.

Jeg havde ikke rigtig tid til at nyde succesen i Fællessalen, men måtte hurtigt samle mine ting og begive mig ud i byen. En gåtur mod Kongens Nytorv, ned ad Nyhavn og lige en hurtig pølse hos en pølsemand, derefter over broen og ned ad Havnegade, indtil jeg fandt Aftenshowet der hvor Sverigesbådene i sin tid lagde til. Det var en lille bygning og der var ualmindelig mange mennesker, da der var en slags finale om den bedste landsby i DK, og rummet var fyldt med forventningsfyldte landsbyrepræsentanter. Da jeg havde været en tur i sminkestolen var jeg inde og gennemgå forløbet med Sisse Fisker. Vi havde på forhånd aftalt tre emner: Navn, CPR nr. og kønsskifteoperationer. De kunne se jeg var lidt træt og jeg blev tilbudt et lille fredeligt rum ude bagved hvor jeg kunne sidde i fred og ro med et glas vand og hvile mig lidt. Så var det ellers på og jeg syntes jeg klarede mig nogenlunde selv om jeg godt vidste at makeup mm. var lidt udslidt. Bagefter fik jeg til en taxa og kørte ind i byen for at spise sammen med de andre der havde tilmeldt sig fællesspisningen på Il Ponto, her fik jeg fornøjelsen af at snakke med og lære Maria nærmere at kende. Ellers var det hjem i lejligheden og falde omkuld af træthed.

Næste dag sov jeg længe mens min veninde var på Sexologisk Klinik. (Vi havde spøgt lidt med, at hun skulle respektere det, hvis der hang et hvidt flag ud af vinduet). Kl. 13 begav vi os ud i det københavnske mylder og fik fanget ekspresbussen til Jylland i Valby. Sent tirsdag aften rullede vi som de sidste passagerer ind på en øde rutebilstation i Thisted og sjældent har jeg nydt min egen seng som jeg gjorde den aften.

Der var ikke megen tid til at lukrere på succesen. Jeg skulle lynhurtigt omstille mig da der ventede en forestilling med min cabaret på Ålborg teater forude. Så det var lige fra tilmeldingslister og oplæg til replikker og sangtekster.

Tilbage står et TAK. Et stort TAK!

Tak fordi tiden var med os og at det lykkedes.

Tak til Lisa fordi hun gav inspiration og formuleringer og mæglede da det så sortest ud.

Tak til det samarbejde der trods alle odds opstod imellem de to foreninger Trans-Danmark og LGBT Danmark.

Og tak til alle der aktivt hjalp til og medvirkede til at vi var synlige, levende og ikke til at komme udenom. Det var i sig selv en fantastisk markering – og så på Christiansborg!

Tak til Græsrodsfonden, der som de første lagde 3.000 kr. til støtte og gav mod og optimisme til at fortsætte.

Tak til SF, Kamal Qureshi, Allan og Søren der fra deres kontor hjalp og sørgede for forbindelserne til sal og kantine og gjorde deres på Christiansborg og andet steds for at udbrede kendskabet til vores høring..

Tak til alle jer der samlede ind. Der blev indsamlet 1.600,- kr. – tak! Det gjorde jo at vi kunne leje alt det der gav en professionel høring som alt i alt løb op i 14.000 kr. jeg havde budgetteret med 15.000,- kr. så det var ikke meget galt. Opstår der et overskud må vi se hvem der skal nyde godt af det. Men regnskabet er ikke afsluttet endnu.

Tak til LGBT Danmark som støttede os ekstra med 2.400,- kr. – Det var flot!

Og især en stor tak til TiD – Transvestitforeningen i Danmark – som sponsorerede os med hele 3.000,- kr. Jeg blev helt rørt da jeg fik det at vide. Jeg ved godt at TiD måske ikke har den helt store interesse i en politisk orienteret høring som denne, men det er mit håb at den markering i medier og i politiske kredse høring har bevirket, også på lang sigt vil komme TiD‘s medlemmer til gode. TiD skal i hvert fald have tak for
den solidariske støtte de gav os.

Også en stor tak til Gender Pioneers, Sabaah og Blus for deres opbakning.

Tak til oplægsholderne, der alle var velforberedte og professionelle og tak fordi I så pænt fandt jer i os lidt hårdhændede ordstyrere. Det var en fornøjelse at medvirke til den professionelle indsigt vi viste vi havde – og at vi forstod at formidle den. Ikke alene var vi synlige, vi kunne også sige noget fornuftigt!

Tak til Sebastian Svegaard som viste sig at være et herligt bekendtskab og som med sikker hånd holdt styr på indlæg og selv nåede at holde et oplæg. Godt gået!

Ikke mindst tak til journalister, medier og enkeltpersoner der har hjulpet til med at oplyse om vore forhold og har skrevet fagligt og sobert om høringen og dens budskaber.

Jeg sidder tilbage med en fornemmelse, som jeg nok ikke er ene om. Nemlig flosklen om at enighed gør stærk, men også med en erkendelse af at vi i vores dagligdag er meget forskellige, men at vi er nødsaget til at tale med en samlet stemme hvis vi vil høres. Og det gjorde vi mandag den 14. marts 2011 fra kl. 12.30 – 17.00 på Christiansborg!

Tak for det til alle der har medvirket, har krydset fingre og støttet op!

Kærlig Hilsen
Irene Haffner.