| Titel | Transpersoners adgang til sundhedsydelser Analyse af love og administrative bestemmelser Nødvendige ændringer |
| Udgivet af | LGBT Danmark |
| Udgivet | 16. august 2016 |
| Antal sider | 20 |
| Sprog | Dansk |
| ISBN-13 | 978-87-982907-0-4 |
LGBT Danmarks rapport redegør for de forskellige love og administrative bestemmelser, som regulerer transpersoners adgang til kønsmodificerende behandling og mulighed for rådgivning og støtte.
LGBT Danmark finder, at en lang række ændringer er nødvendige for sikre en ordenligt behandling af transpersoner i sundhedsvæsenet. Som systemet er skruet sammen i dag, oplever transpersoner, at adgangen til sundhedsydelser er overreguleret.
- Forord
- Introduktion
- Lovhjemlet regulering
- Specialeplanlægning
- Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
- Ventetidsgaranti for udredning og behandling
- Konklusion
- Referencer
- Bilag: LGBT Danmarks transpolitik
[Indhold] Forord
Transpersoners adgang til sundhedsydelser er overreguleret, og konsekvenserne er mange, herunder unødvendigt langvarige og unødvendigt centraliserede behandlingsforløb.
Dette fører til dårlig trivsel og øget selvmedicinering.
Der er tale om et systemisk problem, som skal løses på flere beslutningsniveauer.
Med nærværende rapport ønsker LGBT Danmark at bidrage til den fortsatte forbedring af transpersoners adgang til sundhedsydelser i Danmark.
Hele sundhedsområdet er gennemreguleret, men for transpersoners adgang til sundhedsydelser findes en række særlige bestemmelser, som skaber forhindringer.
Disse bestemmelser findes i forskellige former for regulering, som er delvis sammenknyttede. Det gør det vanskeligt at overskue konsekvenserne af disse, ligesom det er vanskeligt at gennemskue vejen til at få gennemført forandringer.
I det følgende beskrives de forskellige former for regulering.
Samtidig redegøres for den ønskede tilstand, og det beskrives, hvad der skal til, for at komme dertil.
[Indhold] 1. Introduktion
Denne rapport handler om transpersoners adgang til sundhedsydelser. I almindelighed er adgangen til sundhedsydelser styret af en række lovgivningsmæssige og administrative bestemmelser. I forhold til transpersoners adgang til sundhedsydelser er disse bestemmelser restriktive, formynderiske og umyndiggørende.
Indledningsvis skal den overordnede ramme for reguleringen beskrives. I de efterfølgende kapitler beskrives de forskellige områder nærmere.
En patient skal her forstås som en person, der har behov for ydelser i sundhedsvæsenet. For at få adgang til sådanne ydelser, skal patienten udredes, og på basis heraf skal der træffes en beslutning om behandling.
Hvis det besluttes, at der kan behandles, skal patienten give samtykke. I ganske få tilfælde skal der gives særlig tilladelse til behandling. Er alt dette på plads, gives en henvisning til behandling, som så kan gå i gang.
Sundhedsloven sætter rammerne for den overordnede proces. Det er Folketinget, der fastlægger lovgivningen.
Fortolkningen af specialeplanen gør, at tilnærmelsesvis al behandling af transpersoner betragtes som højt speciale og derfor kun må foregå på Sexologisk Klinik under Region Hovedstadens Psykiatri og forskellige klinikker under Rigshospitalet.
Gennem specialeplanlægningen er Rigshospitalet tildelt specialefunktionen vedr. udredning og behandling af transpersoner.
[Indhold] 1.2 Sådan fungerer behandlingssystemet i dag
Transpersoner kan have brug for forskellige former for behandlinger. Det er forskelligt, hvad den enkelte ønsker.
Rådgivning
Rådgivning tilbydes i dag ikke som en del af forløbet på Sexologisk Klinik.
Kønshormonbehandling
Kønshormonbehandling er en vidt udbredt behandling. Ikke desto mindre betragtes kønshormonbehandling af netop transpersoner som et højt speciale.
Brystkirurgi
Brystkirurgi er en vidt udbredt behandling.
Men hvis brystfjernelse eller -tildannelse skal udføres på netop transpersoner, betragtes det som et højt speciale. Konsekvensen er krav om udredning og behandling på Sexologisk Klinik og Rigshospitalet på trods af, der er masser af kvalificerede behandlingssteder over hele landet.
Genitalkirurgi
Tildannelse af genitalier er kompliceret og fordrer særlige kompetencer. Her er tale om et højt speciale, hvilket giver god mening.
Anden behandling
Epilering, stemmetræning, kirurgi på adamsæble og stemmelæber, feminiseringskirurgi og maskuliniseringskirurgi er eksempler på andre former for behandling af betydning for transpersoners transition.
[Indhold] 2. Lovhjemlet regulering
Der opstilles heri en række betingelser for tilladelse til kastration som led i kønsskifte:
- Diagnosen transseksualitet
- Vedholdende ønske om kastration
- At kunne overskue konsekvenserne
- At Sundhedsstyrelsen giver tilladelse
[Indhold] 2.1 Sundhedsstyrelsens rolle
Siden 1929 har kastration krævet en særlig tilladelse. Oprindeligt fra justitsministeren i dag fra Sundhedsstyrelsen.
I 2005 blev vilkårene for tilladelse til kastration overført til den nye sundhedslov, og loven om sterilisation og kastration blev ophævet.
At kastration oprindeligt blev lovreguleret var begrundet i racehygiejne (ønsket om, at personer med psykisk funktionsnedsættelse ikke skulle få børn) og for at forhindre seksualforbrydere i at begå nye overgreb.
Da sundhedsloven blev indført, blev fysisk kastration udelukkende anvendt i forbindelse med kønsskifteoperationer. Det gjorde, at formuleringen af betingelserne for at få tilladelse til kastration blev ændret, således at tilladelse kunne gives til personer, som led i ”deres kønsskifte” eller hvis ansøgerens ”kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser”.
Men hvor der oprindeligt var tale om tvangsindgreb, anvendes indgrebet altså i dag til behandling, der ikke bare er frivillig, men ønsket. Der findes ingen saglig begrundelse for, at kastration som led i en persons kønsskifte skulle behøve en særlig tilladelse fra Sundhedsstyrelsen.
Det skal i den forbindelse også erindres, at der foretages adskillige sundhedsbetingede kastrationer (som ikke kræver en sådan tilladelse), som fx i forbindelse med testikelkræft, livmoderkræft eller ulykke, hvor testiklerne er beskadiget.
Sagsbehandleren i Sundhedsstyrelsen har ingen mulighed for at forholde sig konkret til den enkelte sag, og styrelsen fungerer i praksis som et gummistempel på ansøgningen, som igen er baseret på udbyttet af udredningen, det vil sige erklæringen fra Sexologisk Klinik. Der er således tale om en falsk sikkerhedsprocedure, som skaber et uhensigtsmæssigt forhold mellem patient og behandler. Dette vil blive uddybet i de næste to kapitler.
|
Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf. Stk. 2. En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser. Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades. § 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen. LBK 1202 af 14/11/2014 Bekendtgørelse om sterilisation og kastration BEK 957 af 28/8/2014 |
Nødvendige ændringer
Revider sundhedsloven Ophæv § 115, stk. 1, så kastration som led i et kønsskifte ikke længere kræver myndighedsgodkendelse. Kastration som led i et kønsskifte skal kunne gennemføres på basis af et informeret samtykke fra patienten. Det skal således – som med næsten al anden behandling – være lægens og patientens beslutning. Mandat: Folketinget |
[Indhold] 3. Specialeplanlægning
Sundhedsstyrelsen har ansvaret for specialeplanlægningen, som handler om opgavefordelingen mellem forskellige specialiseringsniveauer på sygehusene. Der er to elementer: Dels fastsætter styrelsen, hvad der skal betragtes som specialfunktioner i sygehusvæsenet, dels fastsætter den, på hvilke sygehuse disse funktioner skal placeres.
Når styrelsen har fastsat specialefunktionerne kan behandlingsstederne ansøge om at kunne varetage disse funktioner, og styrelsen tildeler på basis heraf specialfunktionerne til de enkelte behandlingssteder.
Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning har til opgave at sikre, at tværfaglige, ressourcemæssige og organisatoriske konsekvenser af forskellige forslag og løsninger i den nationale specialeplanlægning vurderes og derigennem bidrager til at forankre den nationale specialeplanlægning regionalt.
Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen i spørgsmål om specialeplanlægning.
For hvert speciale er der nedsat en faglig arbejdsgruppe med fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v. til at rådgive Sundhedsstyrelsen.
Hverken de to udvalg eller de tilknyttede sagkyndige rådgivere har afgivet rapporter, redegørelser eller lignende om transforhold.
Sundhedsstyrelsen bestemmer i sidste ende udformningen af specialerne. Ingen af de fast tilknyttede sagkyndige rådgivere har særlig ekspertise i transforhold.
Der er to grundlæggende problemer forbundet med den eksisterende fastlæggelse af specialefunktioner vedr. transpersoner: For det første fortolkningen, at enhver form for behandling i forbindelse med kønsskifte skal betegnes som højt speciale. For det andet kravet om en psykiatrisk udredning. Disse to problemer beskrives nærmere i afsnit 3.2 og 3.3.
|
Relevante vejledninger i specialeplanen
|
[Indhold] 3.1 Funktionsniveauer
I specialeplanlægningen opereres med følgende begreber, der afgør, hvor en given behandling må foregå.
1. Hovedfunktionsniveau
På hovedfunktionsniveauet varetages opgaver af begrænset kompleksitet. Dvs. hos den alment praktiserende læge.
2. Specialfunktionsniveau
På specialfunktionsniveauet varetages de opgaver, der er fastsat som henholdsvis regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner.
3. Regionsfunktion
En regionsfunktion omfatter opgaver, der er af nogen kompleksitet, hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er relativt sjældent forekommende, og/eller hvor ressourceforbruget giver anledning til en vis samling af ydelserne. En regionsfunktion etableres typisk i hver region 1-3 steder.
- af betydelig kompleksitet og
- forudsætter tilstedeværelsen af mange tværgående funktioner/samarbejdspartnere,
- hvor sygdommen eller sundhedsvæsenets ydelser er meget sjældent forekommende og derfor skaber behov for samling af viden, rutine og erfaring, og/eller
- hvor ressourceforbruget er betydeligt.
- Samlingen på bestemte sygehuse skal medvirke til at udnytte synergien, ved at den enkelte funktion kan understøttes og samarbejde med andre funktioner og andre specialer på samme niveau.
- Dette gælder også for forskning og udvikling samt uddannelse, hvor tilstedeværelsen af mange forskellige funktioner skaber et bedre grundlag for at etablere og udvikle disse områder.
- Der forudsættes et samarbejde mellem sygehuse på landsplan, der er godkendt til varetagelse af samme højt specialiserede funktion.
- En højt specialiseret funktion etableres typisk på sygehuse 1-3 steder i landet.
5. Højt specialiseret behandling i udlandet
Nogle funktioner er af så stor kompleksitet, så sjældent forekommende eller kræver så mange ressourcer, at behandlingen ikke kan etableres selvstændigt i Danmark på et passende niveau. I sådanne tilfælde bør patienterne af højeste indenlandske specialkundskab på området indstilles til højt specialiseret behandling i udlandet.
[Indhold] 3.2 Al behandling som højt speciale
I november 2012 udsendte Sundhedsstyrelsen en meddelelse om præcisering af fortolkningen af, hvad der falder under det høje speciale. Navnligt anførtes, at også når der ikke ønskes ‘fuldt kønsskifte’ (må fortolkes som behandling, der indbefatter genitalkirurgi), er behandlingerne omfattet af specialet og må derfor kun foregå efter henvisning fra Sexologisk Klinik.
Kønshormonbehandling, indsættelse af brystimplantater, fjernelse af bryster og feminiseringskirurgi af/på transpersoner var i årtier i stor udstrækning foregået hos privatpraktiserende gynækologer, endokrinologer og kirurger uden nævneværdige problemer.
Dette satte Sundhedsstyrelsens præcisering en stopper for.
Præciseringen var en stramning, som må betegnes som gående langt ud over, hvad der oprindeligt var tiltænkt og beskrevet i specialevejledningerne for psykiatri og plastikkirurgi.
Specialevejledning for psykiatri har fra den første version blev udfærdiget indeholdt ”Vurdering for kønsskifteoperation”.
Præciseringen fra Sundhedsstyrelsen gjorde, at al kønskorrigerende behandling blev betragtet som et led i en ”kønsskifteoperation” og derfor var højt specialiseret.
Det er en overfortolkning af begrebet ”kønsskifteoperation”.
”Kønsskifteoperation” var oprindeligt – både i specialevejledningen og i almindelig brug – betegnelsen for den nedre operation, altså kastration og genitalkirurgi.
Der er ikke udfærdiget rapporter eller andet fra hverken Den Regionale Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning, Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning eller fra en faglig arbejdsgruppe, som ændrer på denne oprindelige betydning af begrebet kønsskifteoperation.
Det kan dermed konstateres, at Sundhedsstyrelsen af egen drift og uden rådgivning lavede en meget omfattende og indgribende opstramning af transpersoners mulighed for at få kønsmodificerende behandling.
[Indhold] 3.3 Kravet om psykiatrisk udredning
I forbindelse med Folketingets behandling af beslutningsforslag B 7 i samlingen 2015-16 har både Folketinget, regeringen og Sundhedsstyrelsen udtalt, at det at være transkønnet ikke er en psykisk lidelse, og sundheds- og ældreminiseren har meddelt, at de transrelevante diagnosekoder flyttes fra afsnittet om psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Et samlet sundhedsudvalg i Folketinget har cementeret meddelelsen i en beretning til beslutningsforslaget.
Desuagtet er kønsmodificerende behandling af transpersoner den eneste ikke-psykiatriske behandling, der kræver en udredning i det psykiatriske system. Dette skal sammenholdes med den vejledning, der sætter rammerne for udredningen, se næste afsnit.
Hertil kommer, at specialeplanlægningen i dag har placeret udredningen hos Sexologisk Klinik, der er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Klinikkens praksis i forhold til transpersoner har været genstand for en meget omfattende kritik fra transpersoner, der har været i udredning på klinikken, og andre.
Det er vanskeligt at se begrundelsen for, at behandlinger som ikke-transpersoner – det vil sige ciskønnede – kan få efter henvisning fra egen læge, kræver en psykiatrisk udredning, når det drejer sig om transpersoner.
Som eksempler kan næves, at ciskvinder kan få reduceret, ja endog fjernet deres bryster, få indsat brystimplantater, og få fjernet uønsket hårvækst uden en særlig udredning i det psykiatriske system.
|
Nødvendige ændringer
Revider specialeplanen, så alene genitalkirurgi defineres som højt speciale, mens kønshormonbehandling, brystkirurgi og anden behandling for transpersoner ikke er højt speciale. Revider specialeplanen, så udredning til kønsmodificerende behandling ikke forudsætter psykiatrisk udredning. Mandat : Sundhedsstyrelsen |
[Indhold] 4. Vejledning om udredning og behandling af transkønnede
[Indhold] 4.1 Udredning
En persons ønsker om eller behov for behandling i sundhedsvæsenet kan være begrundet i fx en opstået sygdom, en tilskadekomst (ulykke), en medfødt lidelse eller en identificeret tilstand. Når en person ønsker eller har behov for behandling i sundhedsvæsenet, så er det nødvendigt, at disse bliver klarlagt, så den rigtige behandling kan gives.
En sådan klarlægning af ønsket eller behovet betegnes som en udredning.
Indgangsvinklen er personens egen alment praktiserende læge. Der er enkelte undtagelser såsom tandlæger og øjenlæger, som kan konsulteres uden henvisning.
Den alment praktiserende læge kan afhængig af personens ønsker eller behov og under iagttagelse af specialeplanen vælge selv at behandle personen, henvise personen til supplerende undersøgelser hos en speciallæge/hospital eller henvise personen til en speciallæge/hospital for behandling af ønsket eller behovet.
På baggrund af udredningen træffer lægen beslutning om, hvilken behandling, der skal igangsættes, eller om der evt. ikke skal igangsættes nogen behandling.
|
Et informeret samtykke består af
|
Informeret samtykke inkluderer blandt andet:
- Fyldestgørende information herunder om mulige komplikationer og bivirkninger skal gives den pågældende af en sundhedsperson.
- Patienten skal kunne overskue konsekvenserne af behandlingen.
[Indhold] 4.3 Gældende vejledning
Vejledning om udredning og behandling af transkønnede er et sammenfattende dokument, som på samlet form vejleder sundhedspersoner, som arbejder med udredning og behandling af transpersoner.
Der er tale om en faglig vejledning, og den beskriver blandt andet forholdene fra de foregående kapitler, altså forhold, der følger af specialeplanlægningen og forhold, der følger af sundhedsloven.
- at udredning og behandling af voksne transkønnede kræver særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært team, som består af speciallæger i psykiatri, gynækologi og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle,
- at [statusrapporter] skal indeholde en beskrivelse af patientens ”real life experience“,
- at erklæringen [for opnåelse af tilladelse til kastration] fra den afdeling, hvor udrednings- og observationsforløbet er foretaget bl.a. skal indeholde oplysninger om sociale forhold og seksuelle udvikling.
Dette er eksempler på problematiske krav.
Det giver fx ikke mening, at en kirurg skal deltage i en udredning af en person, der alene ønsker kønshormonbehandling. Kravet er et udtryk for en manglende forståelse for eller anerkendelse af, at den enkelte kan have vidt forskelligt ønske om, hvilke behandlinger der ønskes.
Når forhold vedrørende “real life experience“, sociale forhold og seksuel udvikling inddrages i udredningen, betyder det, at der opstår et forventningsrum, hvor den enkelte gør sig forestillinger om, hvad der er det “rigtige svar” på de forskellige spørgsmål, hvad der er de “rigtige” normer. Dette er ikke til gavn for den, der søger behandlingen. Hvor mødet med sundhedsvæsenet skulle hjælpe vedkommende til at blive afklaret til at beslutte sig vedrørende behandling, så presses vedkommende i stedet ud i et mummespil for at optimere sine chancer for at opnå behandling.
Informeret samtykke anvendes som eneste betingelse ved meget alvorlige behandlinger i sundhedsvæsenet, hvor der kan være alvorlige bivirkninger ved en behandling og endog risiko for, at patienten ikke overlever behandlingen.
Det er derfor vanskeligt at se begrundelsen for, at kønsmodificerende behandlinger ikke også kan foretages alene på grundlag af informeret samtykke.
[Indhold] 4.4 Rammer for en ny vejledning
Grundlaget for vejledningen bør være, at det er den enkelte, der bedst kender sin kønsidentitet. Et ønske om kønsmodificerende behandling skal ikke mistænkeliggøres, men betragtes som et legitimt ønske.
Der skal tilbydes rådgivning, som kan hjælpe den enkelte frem til at kunne tage stilling til informeret samtykke.
Adgang til kønshormonbehandling og brystkirurgi skal ikke være genstand for større og andre krav for transpersoner end for andre – altså ciskønnede – patienter.
Brystkirurgi skal derfor kunne udføres af en speciallæge, og kønshormonbehandling skal kunne igangsættes og vedligeholdes af personens alment praktiserende læge. Mener denne sig ikke i stand til at forestå en sådan behandling, skal lægen henvise til fx en endokrinolog eller gynækolog, som kan igangsætte og vedligeholde kønshormonbehandlingen.
Andre sundhedspersoner, herunder egen læge, skal kunne rådgive og henvise til andre former for kønsmodificerende behandlinger.
Genitalkirurgi vil først komme på tale, når patienten er i kønshormonbehandling. Det betyder, at på det tidspunkt vil det være åbenbart, at et ønske om operativt kønsskifte hos vedkommendes er vedholdende.
Udredningen skal derfor på det tidspunkt alene ske i forhold til forudsætningerne for kirurgiske indgreb.
| Nødvendige ændringer Revider Vejledning om udredning og behandling af transkønnede, så fokus er at hjælpe patienten frem til at kunne afgive informeret samtykke. Mandat: Sundhedsstyrelsen |
- der skal iværksættes sideløbende behandlinger for disse forhold, eller
- om disse forhold er så alvorlige, at personens afklarethed om ønsket om et operativt kønsskifte må betvivles. I så fald drøftes det med vedkommende, og der udarbejdes en tids- og behandlingsplan for det videre forløb.
[Indhold] 5. Ventetidsgaranti for udredning og behandling
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling.
Bestemmelsen har fået en vidtgående betydning, idet Sundhedsstyrelsen – som tidligere nævnt – siden efteråret 2012 har defineret enhver form for behandling af transpersoner, der er begrundet i deres kønsidentitet, som værende et led i en kønsskifteoperation.
Den heraf følgende centralisering skaber flaskehalse, lange ventetider og ikke mindst selvmedicinering.
|
Bekendtgørelse om adgang til sygehusbehandling
§ 21. Bestemmelserne i §§ 13 og 19 gælder ikke henvisning til organtransplantation, sterilisation, fertilitetsbehandling, herunder refertilisationsbehandling, høreapparatbehandling, kosmetisk behandling, kønsskifteoperation og rekreations- og rehabiliteringsophold. BEK nr 469 af 23/05/2016 |
Nødvendige ændringer
Fjern kønsskifteoperation fra undtagelsesbestemmelsen for ventetidsgaranti Mandat: Sundheds-og ældreministeren |
Som beskrevet i de foregående kapitler er transpersoners adgang til sundhedsydelser genstand for en usædvanlig vidtrækkende regulering:
- Særlig individuel tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til operativt indgreb (kastration),
- krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for ikke-psykiatrisk behandling,
- krav om psykiatrisk udredning som forudsætning for behandlinger, som ciskønnede har adgang til uden psykiatrisk udredning
- centralisering af behandlinger, som ciskønnede har adgang til decentralt,
- specifik undtagelse fra udrednings- og behandlingsgarantien, som rammer alle transrelaterede behandlinger.
Der er tale om en overregulering, som fører til mistrivsel og selvmedicinering. Der savnes begrundelser for, hvorfor transpersoner skal underlægges anden regulering end resten af befolkningen i forhold til adgang til de samme behandlinger. Det må bringes til ophør.
Denne særlige mistro til transpersoners evner til at tage vare på eget helbred er samtidig med til at stigmatisere alle transpersoner, også dem som ikke ønsker medicisk behandling.
Det skal, som for alle andre, være den behandlende sundhedsperson og patienten, der sammen træffer beslutning om behandling. Sundhedspersonen baserer sin beslutning på den relevante – og kun den relevante – udredning. Patienten baserer sin beslutning på sit ønske og den information, vedkommende har modtaget, og giver på dette grundlag et informeret samtykke.
Denne del af behandlingsforløbet skal sigte på at hjælpe patienten til at træffe beslutning om informeret samtykke.
|
Revider
|
Alle andre transrelaterede behandlinger end genitalkirurgi skal nedklassificeres, så de ikke længere betragtes som højt speciale, så de sundhedspersoner, der er eksperter i de respektive behandlinger, får adgang til også at behandle transpersoner.
Den arbitrære beslutning om at lade al transrelateret behandling være undtaget fra behandlingsgarantien må omgøres.
Hvad angår genitalkirurgi er visse behandlinger så komplekse og sjældne, at der ikke kan etableres et selvstændigt behandlingstilbud i Danmark på et betryggende niveau. Derfor må der være bedre adgang til behandlingstilbud på tværs af landegrænser.
Sundhedsloven
§ 115. En person kan efter ansøgning få tilladelse til kastration som led i kønsskifte, hvis ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne heraf.
Stk. 3. Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116. Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.
- LBK nr 1202 af 14/11/2014
- Vidensbanken om sundhedsloven:
https://www.transviden.dk/sundhedsloven/ - Retsinformation om sundhedsloven:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=152710
§ 7. Anmodning om kastration, herunder som led i kønsskifte, jf. Sundhedslovens § 115 indgives til Sundhedsstyrelsen.
Derudover indeholder bekendtgørelsen ikke noget
vedrørende transforhold.
- BEK nr 957 af 28/08/2014 Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundheds- og Ældreministeriet)
-
Vidensbanken om bekendtgørelsen:
https://www.transviden.dk/kastrationsbekendtgorelsen/ - Retsinformation om bekendtgørelsen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164602
Denne vejledning regulerer yderst detaljeret vilkårene for hjælp til og kønsmodificerende behandling af transpersoner. Vejledningen er udstedt af Sundhedsstyrelsen. Den er netop påbegyndt revideret.
- VEJ nr 10353 af 19/12/2014 Ministeriet for
Sundhed og Forebyggelse -
Vidensbanken om vejledningen:
https://www.transviden.dk/vej-nr-10353-2014/ - Retsinformation om vejledningen:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167172
Diagnoser
Den alment praktiserende læge, speciallægen eller hospitalet undersøger personen (laver en udredning) og stiller en diagnose inden behandlingen gennemføres.
SKS indeholder og beskriver diagnoserne, og indeholder bl.a. den danske version af WHO’s The International Classification of Diseases (pt. ICD-10) og administreres af Sundhedsdatastyrelsen.
De transrelaterede diagnoser er placeret i ”Kapitel V. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser”.
Flytning af transrelaterede diagnoser
Sundheds- og ældreminister, Sophie Løhde, har i besvarelsen af spørgsmål 13 under behandling af beslutningsforslag B 7 (Samling: 2015/16) oplyst, at det er ”Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at der allerede i indeværende år vil blive vedtaget kodeændringer i WHO-regi, der er i overensstemmelse med kodeønskerne fra LGBT Danmark” og at hun vil ”tage initiativ til at flytte diagnosekoden for transseksualitet med effekt den 1. januar 2017. Det er min forventning, at denne flytning kan gennemføres i overensstemmelse med WHO’s klassifikationssystem. Såfremt kodeændringen, mod forventning, ikke vedtages i WHO til oktober, vil Danmark etablere en særskilt national løsning for diagnosekoden for transseksualisme pr. 1. januar 2017”.
-
Folketinget om beretningen til B 7:
http://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/b7/bilag/10/index.htm
Som hovedregel må ingen behandling i sundhedsvæsenet påbegyndes uden, at personen, der skal modtage behandlingen, har givet sit informerede samtykke. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september1998 jf. Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Forebyggelsesministeriet (i dag Sundhedslovens § 15). Udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet).
- BEK nr 665 af 14/09/1998 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
-
Vidensbanken om bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998. (Informeret samtykke):
https://www.transviden.dk/informeret-samtykke/ -
Retsinformation om bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998. (Informeret samtykke):
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=21075
Sundhedsstyrelsen bestemmer, hvor en behandling i sundhedsvæsenet må foregå, idet det er Sundhedsstyrelsen, som fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. (Sundhedslovens kapitel 64 (§§ 207 – 209) og Specialeplan for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet med tilhørende specialeplaner).
Fastsætter, at ”Vurdering af indikation for kønsskifteoperation” er en højt specialiserer funktion, som skal foregå på ”Psykiatrisk Center København (Rigshospitalet)”.
Denne beskrivelse har været uændret siden første specialeplan blev lavet.
- Sundhedsstyrelsen om specialevejledning for psykiatri:
https://www.sst.dk/da/Viden/Specialeplanlaegning/Gaeldende-specialeplan/Specialeplan-for-psykiatri
[Ny url: Tina Thranesen]
Fastsætter, at ”Transseksualisme og intersex tilstande” er højt specialiseret og skal foregå på ”Rigshospitalet (transseksualisme i samarbejde med sexologisk klinik)”.
Transseksualisme blev først anført i specialeplanen i 2008.
- Sundhedsstyrelsen om specialevejledning for gynækologi og obstetrik:
https://www.sst.dk/da/Viden/Specialeplanlaegning/Gaeldende-specialeplan/Specialeplan-for-gynaekologi-og-obstetrik
[Ny url: Tina Thranesen]
Fastsætter, at ”kønsskifteoperation” er højt specialiseret, der efter visitation fra Sexologisk Klinik varetages af Rigshospitalet – phallo-plastik i samarbejde med udenlandsk center.
- Sundhedsstyrelsen om specialevejledning for plastikkirurgi:
https://www.sst.dk/da/Viden/Specialeplanlaegning/Gaeldende-specialeplan/Specialeplan-for-plastikkirurgi
[Ny url: Tina Thranesen]
De øvrige specialevejledninger indeholder ikke noget om kønsmodificerende behandlinger.
Kønsskifteoperation er specifikt undtaget fra ”ventetidsgarantien” på 1 måned på udredning og 2 måneder på behandling. (Bekendtgørelse nr. 469 af 23. maj 2016 om ret til sygehusbehandling m.v. § 21).
Bekendtgørelsen er udstedt af Sundheds- og Ældreministeriet.
-
BEK nr 469 af 23/05/2016 (§ 21) Sundheds- og Ældreministeriet
Både fortolkningen af specialeplanerne og af ventetidsgarantien blev væsentligt mere vidtgående med den præcisering Sundhedsstyrelsen udsendte efteråret 2012.
Behandlingen på Sexologisk Klinik er genstand for stor kritik fra transpersoner, se fx Briefing: Transkønnedes adgang til sundhed i Danmark, Amnesty International, 2016
Oplysninger om selvmedicinering findes i SFIs LGBTsundhed, en undersøgelse udført for Københavns Kommune
[Indhold] 8. Bilag:
Retten til at være den du er!
LGBT Danmarks transpolitik
[Gengivis ikke her. Se i stedet LGBT Danmarks transpolitik “Retten til at være den du er!” her.]
* * *
[1. juni 2021. Rapporten findes ikke mere på LGBT Danmarks hjemmeside. Tina Thranesen]
* * *
Rapporten blev den 17. august 2016 sendt til Sundheds- og Ældreudvalget, der har journaliseret den som bilag 680 – SUU Alm. del 2015-16.
Rapporten var ledsaget af den herunder gengivne følgeskrivelse.
Til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
17. august 2016
Vedhæftet fremsendes LGBT Danmarks nye rapport om transpersoners adgang til sundhedsydelser. Rapporten indeholder en analyse af de lovgivningsmæssige og administrative reguleringer af området og kommer med en række konkrete anbefalinger til ændringer. I den forbindelse redegøres også for, hvem der har mandat til at foretage disse ændringer.
LGBT Danmark ønsker med rapporten at fremme processen med at komme den overregulering til livs, der i dag har stor negativ indflydelse på transpersoners trivsel.
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
| Linda Thor Pedersen Transpolitisk talsperson |
Søren Laursen Forperson |
Folketingets journal vedrørende rapporten.
Følgeskrivelsen hos Folketinget.
Rapporten hos Folketinget.
* * *
Se evt. Tina Thranesens artikel af 27. juni 2016: Love og administrative bestemmelser, som regulerer kønsmodificerende behandling.