| Titel | Transpersoners møde med den danske lovgivning |
| Bachelorprojekt af |
Helle Nørgaard Lykkebo, Hildur Jonsdottir, Mette Clemen Keinicke Hansen, Sarah Krogh Rasmussen, Stine Thilde Elrond. Roskilde Universitet |
| Udgivet | 23. maj 2013 |
| Sprog | Dansk |
| Antal sider | 93 |
Resumé
I projektet redegøres der for, hvordan lovgivninger påvirker danske transpersoners dagligdag, samt hvilke juridiske markører, heri cpr-nummer og navn, opretholder en binær kønsforståelse og ydermere fungerer som barrierer for transpersoner. Ud fra det transteoretiske felt lægges et kritisk blik på samfundsstrukturen og ved hjælp af filosof Judith Butlers begreber redegøres der for de dominerende kønsforståelser.
Ved hjælp af en gennemgang af forløbet på Sexologisk Klinik og lovgivninger vedrørende transpersoner sammenfattes den danske masterfortælling om transpersoner med inspiration fra filosof Hilde Lindemann Nelsons teori.
Ud fra fem interviews med danske transpersoner udformes en modfortælling til den ovennævnte masterfortælling, hvor der skildres, hvordan transpersoner oplever den danske lovgivning og dens påvirkninger i praksis.
Der argumenteres for, hvordan lovgivninger er med til at reproducere og bevare de to kønskategorier, hvordan diagnosen kønsidentitetsforstyrrelse er både undertrykkende og behjælpelig, samt hvilke diskursive praksisser der præger det transitionsforløb, som tilbydes på Sexologisk Klinik.
Til slut diskuteres, hvilken effekt kønskategorier har, og hvordan lovgivninger omhandlende transpersoner regulerer og disciplinerer frie kroppe til genkendelige individer.
Ud fra den indsamlede empiri udformes alternativer til, hvordan Sexologisk Klinik kan forbedre og optimere deres forløb til transpersoner i transition, og hvordan den danske stat med fordel kan lempe på de omtalte lovgivninger.
Projektets resultater viser, at de juridiske markører ligger til grund for og har stor indflydelse og anerkendende virkning på individers og heri transpersoners eksistens i det danske samfund. Adskillige danske lovgivninger er med til at fastholde transpersoner i uønskede positioner og ydermere går disse lovgivninger ind og bestemmer samt afgør, at individer, der ønsker social anerkendelse og juridisk registrering i systemet som et bestemt ønsket køn, er nødt til at underlægge sig statslige krav som patologisering, kastration og sterilisation.
Den indsamlede empiri vidner om, at forløbet, der tilbydes af den danske stat, med fordel kan ændres og på den måde imødekomme transpersoners behov for anerkendelse og accept.
I konklusionen foreslås
- Ændring af navneloven så et myndigt individ selv kan vælge sit fornavn uanset køn.
- Ændring af cpr-nummeret, så det bliver kønsneutralt.
- Ændring af proceduren på Sexologisk Klinik. Herunder en forkortelse af forløbet.
- Fjernelse af “transseksualisme” fra den danske liste over psykiske lidelser.
- At transpersoner ikke hører under kastrationsbestemmelsen i Sundhedsloven.
- At transpersoner have lov til at søge hjælp vedrørende kønshormoner hos egen læge uden godkendelse fra Sexologisk Klinik.
* * *
Rapporten hos docplayer.