
Randers Amtsavis 14. juni 2007.
Den 51 årige lider ifølge en retspsykiatrisk erklæring af en kønsidentitetsforstyrrelse, der har givet et lavt selvværd. Samtidig havde pågældende et stort alkoholmisbrug.
Det førte bl.a. til, at den transseksuelle fik polititilhold mod at kontakte sin ekshustru, hvilket ikke blev overholdt.
Anklageskriftet på 17 punkter omfattede bl.a. ildspåsættelse i affaldscontainer, trusler på livet og om ildspåsættelse mod den tidligere ægtefælle og andre samt hærværk i perioden fra 6. januar 2006 til 17. marts 2007.

Den transseksuelle hævdede ikke at kunne huske alle forholdene grundet hukommelsestab i forbindelse med alkoholmisbruget.
Ved domsafsigelsen i byretten i Randers mødte den transseksuelle frem klædt i høje, okseblodsfarvede støvler, matchende læbestift og neglelak, håret klippet i damefrisure, lang lys beige ruskindsnederdel og lyslilla bluse og smykker.
Randers Amtsavis bragte den 14. juni 2007 omtale af sagen. Artiklerne findes ikke mere på avisens hjemmeside.