Transvestitter og deres tøj. Joan Jørgensens eksamensopgave som håndarbejdslærer. 21. juli 2003.

Af Joan Jørgensen
Den 25. marts 2003 blev jeg kontaktet af Joan Jørgensen, der var i gang med sin eksamensopgave som håndarbejdslærer.
Joan bad mig udfylde et skema, idet besvarelserne ville være en stor hjælp for hende.
Da jeg gerne ville hjælpe hende, blev skemaet efter aftale med Joan anbragt på min hjemmeside således, at alle, der besøgte min hjemmeside, kunne udfylde skemaet, der så blev sendt til Joans e-mail adresse.
Joan har nu bestået sin eksamen og har givet mig lov til at bringe hendes eksamensopgave.
Herunder bringes først Joans tak til alle, der udfyldte hendes spørgeskema, og derefter hendes eksamensopgave.

Kære Joan – du ønskes hjertelig tillykke med den bestÃ¥ede eksamen.
Fredag den 18. juli 2003. Kærlig hilsen. Tina Thranesen.

* * *
Kære alle jer der svarede på mit spørgeskema og alle jer der har lyst til at læse min eksamensopgave.
Jeg er nu færdiguddannet håndarbejdslærer og jeres svar på spørgeskemaet var med til at højne niveauet på min opgave. Det er jeg meget taknemmelig for!
Venlige hilsner Joan Jørgensen.

Begrundelse for valg af emne:
Lige siden jeg i 2001 syede kostume til min gode ven Claus, som er dragqueen, har jeg interesseret mig for disse mænd, der kan lide at klæde sig på som divaer og give den hele armen og mere til på scenen.
Jeg er efterhånden blevet opmærksom på, at det ikke kun er dragqueens, der vælger at klæde sig i dametøj, men at der findes mænd, som ynder at være dame uden at stå på en scene. Det er transvestitter.
Mine fordomme kommer til overfladen, når jeg ser disse mænd i dametøj. Jeg er ikke fordømmende over for transvestittens valgte levemåde, det handler faktisk mere om deres tøj. For hvor kan en mand se uheldig ud i en alt for spraglet, storblomstret og flagrende kjole. Den overdrevne feminine påklædning springer mig i øjnene og jeg spørger mig selv, om de ikke hellere vil være neutrale i stedet for at træde frem, så alle lægger mærke til dem.

1. Hvad er transvestisme og hvilke teorier bruger transvestitter selv til at forklare deres anderledes livsstil?
2. Hvordan kan man sy feminint tøj til en mand, og hvilke dele af beklædningsdelene skal understreges for at frembringe kvindelige former?

Metode:
Undersøgelse af transvestisme
Undersøgelse af transvestitters måde at forklare deres anderledes livsstil teoretisk
Analyse af deres tøjvalg og de signaler, de sender via tøjet.
Undersøgelse af mulighederne for at forme dametøj på en mandekrop.

Hvad er en transvestit?
I bund og grund er det en mand, der klæder sig i kvindetøj. En mand der enten får seksuel eller følelsesmæssig stimulans ved at optræde som kvinde.
Der er mange transvestitter, der fortæller om en barndom, hvor de tidligt begynder at mærke interesse for det feminine – ikke kun for pigetøjet, men ogsÃ¥ for det feminine udtryk.
De bliver tit drillet, fordi de opfører sig anderledes, og de føler sig oftest selv frustrerede, da de ikke kan forstÃ¥, hvorfor de mærker de “forbudte” lyster.
Forældre til små drenge, der har lyst til at tage kjole på oftere end hans kammerater, bliver i starten lidt forskrækkede. Det er heldigvis sådan i dag, at flere forældre er blevet mere åbne over for at lade deres børn prøve alle sider af deres person af for sig selv, hvor imod mange ældre transvestitter fortæller om, at deres fædre især har forbudt dem at tage kjoler på og afprøve deres feminine sider.
Jeg tror på, at hvis man forbyder et barn noget, så vil barnet undertrykke dette ønske og senere opsøge det. Dermed mener jeg ikke, at alle transvestitter udspringer fra en dårlig barndom, hvor de er blevet undertrykt. Jeg mener, at hvis den dreng havde fået lov til at lege i kjoler, så kunne han selv have valgt, om det virkelig var sådan han ville leve eller ej.
Transvestitter er tit kuet af samfundets måde at udstøde mennesker, der vælger at leve deres liv anderledes.
Transvestitter har svært ved at finde accept fra den almindelige borger, da mange tit føler sig trådt over tæerne, når de finder ud af at den pæne dame, der lige gik forbi, faktisk var en mand. Alle fordommene vælder op i os. F.eks. så tror de fleste mennesker, at alle Transvestitter er homoseksuelle, hvilket i de fleste tilfælde er forkert. Der er selvfølgelig nogle homoseksuelle transvestitter, men for det meste er transvestitten en heteroseksuel mand, der har levet i heteroseksuelle forhold i mange år.
Derudover ser man ofte en transvestit i overdrevent feminint og meget farverigt tøj.
Problemet er, at alle transvestitter ikke kan puttes ned i den samme kasse, som samfundet så tit gør med mennesker, der skiller sig ud. Transvestitter er vidt forskellige mennesker, og de er transvestitter ud fra vidt forskellige baggrunde.
Da de er så forskellige er det umuligt at give et klart billede af, hvad de er for nogle mennesker, og hvad der har gjort dem til det, de er i dag. Det vigtigste er dog at huske, at de er almindelige mennesker med almindelige liv.
Jeg har altid haft sympati for mennesker, der enten er udstødt af samfundet, eller som føler sig udstødt af samfundet. Derfor valgte jeg også at være i praktik på et kreativt værksted for mennesker i aktivering og arbejdsprøvning. Mange af kursisterne havde ikke været i arbejde længe enten på grund af en arbejdsskade eller af andre ofte psykiske problemer. Disse mennesker har af flere årsager et dårligt selvværd. De føler derfor ofte, at de er udstødt af samfundet, og at andre mennesker ser ned på dem.
Jeg er via Internettet [1] kommet i kontakt med Transvestitforeningen TID, hvor igennem jeg kontaktede Henriette Sørensen, der er foreningens formand. Foreningen består fortrinsvis af transvestitter, men har også enkelte transseksuelle medlemmer. Foreningen er et tilbud til transvestitter, der føler at de har brug for støtte og hjælp. Nyudsprungne transvestitter finder tit god støtte. Her finder de ligesindede, gode råd og hjælp til alle tænkelige situationer, som f.eks. tøj og paryk indkøb.
Da jeg talte med Henriette for første gang, fortalte hun mig, at der senere ville blive sendt et tv-program pÃ¥ TV2, som hed “Min mand som kvinde” [2]. Dette program viser hvordan Henrik, som Henriette hedder, nÃ¥r hun ikke har dametøj pÃ¥, og en anden transvestit, der hedder Jacky/Allan, lever sammen med deres koner. Programmet giver et billede af, hvordan konerne pÃ¥ forskellig vis har accepteret deres mænds valg.
Udadtil kan det synes, at en transvestit har flere personligheder. Hvis man snakker med en transvestit, så lever mande-siden og dame-siden oftest på to vidt forskellige måder. Hvor manden f.eks. er en smule indadvendt, kan kvinden ofte være meget udadvendt.
Da jeg talte med Henriette første gang, fortalte hun mig, at hun tit tager ud og holder foredrag, men at Henrik er alt for genert til at stille sig op og tale foran en større forsamling. Hun fortalte mig også, at Henrik aldrig ville kunne glemme Henriette, men at Henriette tit glemmer alt om Henrik. Dette kan i mine ører godt lyde som en dobbelt personlighed.
Hvis man ser Henrik og Henriette i tv-programmet “min mand som kvinde” kan man ogsÃ¥ se en betydelig forskel pÃ¥ før og efter udviklingen.
Min teori i denne forbindelse er,at Henrik som Henriette nu er et helt menneske. Henrik har levet et langt liv, før han springer ud som transvestit, og det er faktisk først i en alder af 52, han sætter ordet transvestit på den del af ham, som har manglet. Henrik har altid vidst, at han var anderledes og er blevet mobbet, men han har aldrig lånt sin kones eller andre kvinders tøj. En ting er dog sikker, at da han og hans kone en dag sidder og ser et tv-program, der omhandler transvestitter, falder brikkerne på plads. Det der manglede var Henriette.
Lis, som er Henriks kone og Henriettes veninde i dag, har måtte meget igennem for at kunne acceptere Henriks valg om at lukke Henriette ind i deres liv. Denne accept er der nok ikke mange kvinder, der vil kunne give en ægtemand, da det udadtil ville ligne et lesbisk forhold. Transvestitter kalder sig derfor også for lesbiske mænd. (En mand klædt som kvinde i et heteroseksuelt forhold).
Der er på denne baggrund mange forhold, der går i opløsning. Det synes jeg er sørgeligt, for på en eller anden måde burde man sætte pris på, at den man elsker nu er blevet et helt menneske, en person der har fundet sig selv.
I programmet “min mand som kvinde” ser man ogsÃ¥ det yngre par, Anja og Jacky/Allan. Kort tid efter de mødte hinanden, blev Allan mere indadvendt og Anja blev bekymret for, om der var noget galt med hende, hun prøvede endda at lave om pÃ¥ sig selv, men en dag satte de sig ned og talte om problemerne, og Allan fortalte om Jacky. Dette ændrede deres forhold og Anja accepterede Allans kvindelige side, og deres forhold blev meget mere indholdsrigt. De shopper sammen som piger, de sminker sig sammen, og faktisk tænder Anja ogsÃ¥ pÃ¥ Jacky seksuelt, sÃ¥ man kan sige, at Anja er meget fordomsfri, og ud fra et subjektivt syn er der en “homoseksuel” side hos Anja. At sige sÃ¥dan synes jeg ikke er fordomsfuldt fra min side, for i mine øjne er det meget normalt, at hvis hun elsker Allan, sÃ¥ elsker hun hele Allan og derfor ogsÃ¥ Jacky. Jeg ser det derfor ikke som en homoseksuel side af Anja, men som en kvinde, der elsker sin mand helt.
Her går det dog over mine grænser. Hvis min kæreste en dag kom og fortalte mig, at han var transvestit, så ville jeg helt klart cceptere det, men ligefrem at gå i seng med ham klædt som kvinde, det er jeg ikke helt i stand til at forestille mig.
Alle transvestitter er vidt forskellige, men til syvende og sidste er de mænd i dametøj.
Det er mænd der har ét problem: De vil oftest skille sig ud fra mængden, når de går i dametøj.

1. For et par hundrede år siden blev transvestitter henrettet i Frankrig og før 2. Verdenskrig blev danske transvestitter tvangs opererede. (De fik skåret penis af)
2. Under 2. Verdenskrig blev transvestitter slået ihjel sammen med jøder og homoseksuelle.
3. I 1960erne blev transvestitter påført en slags sindssyge i en hård behandling med LSD på Frederiksberg Hospital.
4. I 1967 blev det endelig tilladt for en transvestit at gå på gaden i Danmark. Inden da brugte politiet blasfemiparagraffen (straffelovens §232) fra 1913 imod dem. I § 9 stod, at det er mænd forbudt at færdes offentligt i dametøj. Det vil sige at, politiet havde lov til at arrestere dem.
5. I 1975 udgav Gyldendals forlag værket “Psykiatri” i sin pædagogiske lærebogsserie. Bogen blev skrevet af Clarence Blomquist. I denne pædagogiske lærebog erklærede C. Blomquist, at “transvestitter altid er homoseksuelle, selv om de ikke behøver at være aktive homoseksuelle, eller i øvrigt være klar herover”. [3]

SÃ¥ sent som i 1994 blev transvestisme stadig betragtet som en sygdom. De danske myndigheder lÃ¥ pÃ¥ linje med WHO’s “klassifikationer af sygdomme” med diagnosen: – Kønsidentitets forvirring! [4]
Ud fra denne beskrivelse kan man se, at transvestitter ikke har haft det nemt gennem tiden. Den almene holdning jeg har hørt, når jeg har fortalt om mit emne, er da også, at transvestitterne er nogle syge bøsser. Dette er set fra mange mænds synsvinkel, og mange kvinder mener det samme, men siger det bare på en pænere måde. Man kan da håbe, at den opmærksomhed transvestitter selv prøver at skabe via medierne for tiden, hjælper dem på den rette vej mod forståelse f.eks. deres medvirken i TV2-programmet og deres medvirken i Bianco skos reklamekampagne for efteråret skomode 2002. [5]
For det, som det hele kommer an på, er oplysning. De reaktioner folk kommer med, når de hører ordet transvestit, kommer helt klart af uvidenhed.

1. Eksistentialisme = eksistens over essens – altsÃ¥ intet er mere vigtigt end denne virkelighed og vi mÃ¥ alle hver især beslutte hvad der er godt eller dÃ¥rligt for os.
2. Eksistentialismen bekræfter om en person er i stand til at vælge sin egen skæbne – altsÃ¥ er eksistentialisme det personlige ansvar. Hun stiller et spørgsmÃ¥l, som jeg synes er vigtigt.
   Hvis andre transvestitter også havde trang til at slippe for transvestismen, og hvis denne trang var større end trangen til at gå i dametøj, burde de så ikke følge denne trang i stedet for?
   Den almindelige holdning til transvestitter, hvis de spørger “skal, skal ikke?”, er “der er ikke noget du kan gøre ved din trang til at gÃ¥ i dametøj, sÃ¥ du kan lige sÃ¥ godt give op og acceptere det!”.
   Det er denne holdning Catherine Anderson gerne vil give lidt modspil.

Hvorfra stammer en transvestits trang til at klæde sig og udtrykke sig som kvinde?
At manden klæder sig i dametøjet er hans eget valg. Men hvor fra stammer trangen? Er den medfødt?
Eller er det ydre påvirkninger gennem opvæksten, der føre til transvestisme?
Disse spørgsmål svarer til de to sætninger om eksistentialisme. En mand, der føler trang til at gå i kvindetøj, skal vælge om det er godt eller dårligt for ham at gå linen ud og klæde sig i dametøj, men han bliver nødt til at forholde sig til denne trang, for den er der. Han har et personligt ansvar over for sig selv.

Catherine Anderson finder ikke via eksistentialisme noget svar på om det er ydre påvirkninger gennem opvæksten, der gør at nogle mænd er transvestitter, men beskriver at mænd, der prøver at undertrykke deres feminine trang, kan gøre det ved at opbygge et mere maskulint udseende og associere med mennesker, der underbygger hans maskulinitet. Derudover kunne han prøve at finde større tilfredsstillelse i hans forhold til kvinden.
Jeg ved ikke, om jeg tror pÃ¥ at disse metoder, da de kun virker overfladisk. Og da transvestisme foregÃ¥r i hovedet, tror jeg ikke metoderne kan “kurere” transvestisme hos den enkelte, men de kan være med til at skjule den feminine side.
Som før skrevet har man så sent som i 1960erne prøvet at kurere transvestisme med medicin, og man har da også fået mænd til at opføre sig som mænd, men disse mænd har stadig haft trangen til at udtrykke det feminine, men har valgt at undertrykke dette for at slippe for behandling. I bund og grund tror jeg ikke på, at transvestisme er en sygdom, som mange mennesker før og i dag påstår. Det kan dog virke sådan, når man hører om en dobbelt personlighed. Men sidder man overfor en transvestit i dametøj, så er det simpelthen det mest naturlige, og jeg kan godt sætte mig ind i, at man viser forskellige sider af sig selv ved at lave om på sit udseende. Jeg går f.eks. ikke med makeup til hverdag, men skal jeg til fest, vil jeg gerne vise noget andet end den helt almindelige hverdags Joan. Jeg vil gerne se mere lækker ud, så derfor tager jeg også noget pænere tøj på, og det vil jeg mene at en ret stor del af verdens befolkning gør, når de tager til fest. Dette gør os ikke til syge mennesker. Der er ikke nogen, der beder os om at se ens ud både til hverdag og fest. Men er det ikke underligt at jeg og mange andre alligevel har brug for at ligne noget andet, når vi skal til fest? Jeg tror, at alle mennesker har forskellige sider af personligheden, og det der gør, at transvestitter ikke har fået lov til at vise deres anden side frem er, at de fremstår meget markeret, hvilket jeg synes, de skal have lov til.
Man kan ikke altid vælge omstændighederne, men man kan altid vælge en reaktion. Valget af reaktion er det vigtigste ansvar. [7] – altsÃ¥ er det transvestittens eget valg, om hun vil fremstÃ¥ markeret.
Ying og Yang tegnet giver mening, hvis man ser på det. Tegnet har to sider manden og kvinden (sort og hvid). Inde i hver del er der en lille del af den anden. Det er et gammelt japansk tegn, der betyder, at vi alle har lidt af det andet køn i os. Det synes jeg er en meget flot beskrivelse af, hvad transvestisme egentlig er. Mænd der udtrykker deres feminine side.
Nu vil jeg ikke gå så langt til at sige, at alle mænd skal gøre det samme, for der er mange mænd i dag som er bevidste om deres feminine side, men som lever 100 % som mænd, og det bifalder jeg.
Catherine Anderson prøver at forklare transvestismen gennem Freuds teori om Ødipuskomplekset.
Sagnet om Kong Ødipus er skrevet af grækeren Sofokles for mere end 4000 år siden. I sagnet spås den nyfødte Ødipus af oraklet, at han skal giftes med sin moder og slå sin fader ihjel.
Freud udvikler mange psykoanalytiske teorier, f.eks. teorien om, at menneskets sind er opdelt i tre: Superego, ego og id, og hans teorier om barnets seksuelle faser.
I Freuds seksuelle studier ud fra ødipuskomplekset, skriver han om den ødipale frygt Det er en af de teorier Catherine Andersson bruger til at forklare transvestismens start hos den lille dreng.
Set fra psykiaters øjne er en drengs eneste seksuelle objekt moderen, og af frygt for faderens vrede projekterer han sin lyst over pÃ¥ det feminine hos moderen – hendes tøj. NÃ¥r han derved i moderens tøj ser sig selv som “kvinde”, bliver han til sit eget seksuelle objekt.
Det bliver næsten til Ødipus møder Narssisus.
Narssisus er også en græsk sagnfigur der var blændende smuk, og som kun havde øje for sig selv. Han blev derved opslugt af sig selv.
Catherine Anderson skriver om incest tabuet i den ødipale frygt. Drengen ved, at det er forkert at gøre moderen til sit seksuelle objekt – en omvendt incest-følelse. Alle mennesker har fra naturen et instinkt, der fortæller dem, at incest er forkert, sÃ¥ derfor viger drengen naturligt fra det. Han vender igen sit syn fra moderen og over pÃ¥ dametøj og pÃ¥ sig selv.
Den teori, jeg finder mest spændende, er den hvor Catherine Andersson skriver om de genetiske faktorer. Herved mener hun altså, at transvestisme kan være medfødt, og hvis en dreng med disse gener i sin opvækst f.eks. bliver præsenteret for kvindetøj, så vil lysten til at klæde sig i kvindetøj være vakt.
Catherine skriver selv, at der er mange faktorer, der gør sig gældende, når en dreng udvikler sig og bliver transvestit, men en ting slår hun fast: Er lysten først vakt, så vil den kun udvikle sig. Jeg tror på, at transvestisme kan være medfødt, ligesom mange mener homoseksualitet er, og at det er noget, der udvikler sig med alderen. Jeg tror, at det er som med homoseksualitet at drengen/manden først selv skal forstå det eller opleve det, før han kan erkende, at han er transvestit.
Jeg læste en ung transvestits historie. Han fortalte om engang, hvor han som lille blev klædt i pigetøj af en vens moder. Efter den dag prøvede han gang på gang at snige sig til at klæde sig i dametøj, fordi han syntes, det var dejligt at have pigetøjet på. Det er dog ikke alle, der har det sådan, f.eks. Henrik/Henriette, der jo aldrig havde tænkt den tanke, før han sad og så et tv-program sammen med hans kone. Op til den dag havde han bare vidst, at han var anderledes.

Transvestitters krop og tøj.
Det indtryk jeg fik da jeg i slutningen af 1980’erne første gang sÃ¥ en transvestit og ved at se i Lisbeth Holtens bog “det drømme er gjort af” er, at langt de fleste transvestitter klæder sig konet, med blomstrede kjoler og skjorter, lange vide nederdele og stilethæle. Altid velklædte og meget feminine. Mit syn pÃ¥ deres beklædning var meget negativ, fordi jeg ikke vidste, hvorfor de valgte denne slags tøj. Efter at have set tv-programmet og efter at have mødt Henriette forstÃ¥r jeg, at de vælger det meget feminine tøj, fordi de pÃ¥ ingen mÃ¥de vil fremstÃ¥ som maskuline. De vælger det tøj, der gemmer det maskuline og fremhæver det feminine, desværre er der nogle maskuline kropsdele, der er svære at skjule og nogle feminine kvindelige former, der er svære at fremhæve,
når de ikke er der.

1. Højden – nogle mænd er sÃ¥ høje, at de er svære at overse, og her hjælper et par stiletter ikke.
2. Skægget – dukker frem hen pÃ¥ morgenen, sÃ¥ det kræver nogle gange en transportabel barbermaskine.
3. Skuldrene – er hos mænd bredere end en kvindes.
4. Overarmene – er oftest bredere pÃ¥ en mand med en hvis størrelse end den er hos en kvinde af lignende størrelse.
5. Armlængden – er længere end kvindens, hvilket er relativt, da det jo passer sammen med højden.
6. Taljen – mænd har ogsÃ¥ talje, den er dog meget minde markeret.
7. Topmave – hvis en mand ikke passer pÃ¥ vægten er det et af de første steder det viser sig og det sætter sig pÃ¥ en meget karakteristisk maskulin mÃ¥de.
8. Hofter – dem har mænd ikke.
9. Ben – er oftest lange, og mænd har slankere ben i forhold til kvinder, der har bredere lÃ¥r.
10. Fødder – det er meget fÃ¥ voksne mænd, der kan sige sig fri for at havde store fødder, og det kan derfor være svært at finde feminine sko.

Min forestilling om transvestitter er opstået i slutningen af 1980erne og Lisbeth Holtens Bog er fra 1992, så tøjstilen var en helt anden dengang, end den er i dag. Efter møder med Henriette har jeg set, at hun i hvert tilfælde er meget modebevidst (hun vælger moden for kvinder på hendes alder), og ved at kigge på billeder af andre transvestitter i dag skal jeg revurdere min mening om deres tøjvalg. De vælger stadig det super feminine tøj, og de vil også gerne gå i hofteholdere med tilhørende strømper, og dette gør de på en helt almindelig hverdagsaften, hvilket de fleste kvinder i dag holder sig langt fra, da vi måske forbinder dette sæt med noget helt andet, noget man holder i soveværelset.
Ud fra transvestittens synspunkt kan jeg godt se, hvorfor de vælger hofteholderen. Det er i smukt undertøj, at kvinden føler sig allermest feminin, og ved at bære dette under tøjet føler transvestitten sig nærmest sin feminine side. Mange transvestitter bærer deres feminine undertøj, selv når de er mænd, da det jo nemt kan skjules, men de har derved deres feminine side med sig.

Der findes endnu en transvestitforening, Trans-Danmark [8], som består af både transvestitter og transseksuelle. Via disse hjemmesider fandt jeg mailadresser på enkelte transvestitter, som jeg mailede et spørgeskema til.
Tina Thranesen er sekretær i Trans-Danmark og indehaver af Danmarks største hjemmeside for, om og til transvestitter og transseksuelle. Hun har hjulpet mig i mit arbejde med at få besvaret mit spørgeskema ved at lægge det ud på hjemmesiden, hvor transvestitter, der besøgte hjemmesiden, kunne besvare det, hvis de havde tid og lyst. Alt i alt har jeg fået 24 besvarelser, hvilket er mange flere end jeg havde regnet med. Jeg har brugt besvarelserne i mit analyserende arbejde med udformning af beklædningsgenstande der kan fremhæve/forme kvindelige former på en mandekrop.

1. 18 Р76 ̴r. Gennemsnitsalder 46 ̴r.

1. 6 pers. svarer, at det får dem til at føle sig veltilpas og at det har gode kombinationsmuligheder.
2. 5 pers. svarer, at det betyder farverigt tøj.
3. 4 pers. svarer, at det betyder feminint og blødt i stof og udtryk.
4. 2 pers. svarer, at det er sjovere end herretøj, mere sexet, dejligt, frækt og smukt og at det betyder frihed.
5. 1 pers. svarer, at det betyder luftigt tøj, attraktivitet, skønhed og kønsbevidsthed.
6. En enkelt svarer at ordet ikke betyder noget specielt for vedkommende.

1. 20 pers. svarer nederdel, hvilket svarer til 83 %
2. 1 pers. svarer bukser, hvilket svarer til 4 %
3. 3 pers. svarer begge dele, hvilket svarer til 13 %

1. Brysterne, 11 pers.
2. Benene, 13 pers.
3. Numsen, 5 pers.
4. Hofterne, 3 pers.
5. Taljen, 2 pers.
6. Torsoen, 1 pers.
7. Den kvindelige side, 3 pers.
8. Hele kroppen, 3 pers.

1. Penis, 8 pers.
2. Maven, 7 pers.
3. Brede skuldre, 7 pers.
4. Brystkassen, 2 pers.
5. Taljen, 2 pers.
6. Smalle hofter, 2 pers.
7. Halsen, 1 pers.
8. Benene, 1 pers.
9. Den lange lige krop, 1 pers.
10. De dele af kroppen med for mange kilo, 1 pers.
11. Intet, 1 pers.

1. 5 pers. svarer farvestrålende, hvilket svarer til 22 %
2. 11 pers. svarer afdæmpet, hvilket svarer til 48 %
3. 7 pers. svarer begge dele, hvilket svarer til 30 %

1. Kvindelighed/femininitet, 11 pers.
2. Modebevidsthed, 5 pers.
3. Elegance, 5 pers.
4. Sexet person, 2 pers.
5. Selvbevidsthed, 2 pers.
6. Selvstændighed, 1 pers.
7. Kostbarhed, 1 pers.
8. Sensualitet, 1 pers.
9. Vovet person, 1 pers.
10. Flot kvinde, 1 pers.
11. Fræk kvinde, 1 pers.
12. Klassisk, 1 pers.

Ud fra alle menneskekroppe kan man analysere, hvilket snit tøjet skal have, for at det komplimenterer den enkelte krop bedst. Man kan ved hjælp af udskæringer, gennemskæringer og mange andre forskellige tilskæringsmetoder bygge tøjet op, så man enten skjuler eller fremhæver forskellige kropsdele. Ud fra svarene på spørgeskemaet kan jeg finde ud af, hvilke kropdele det er, transvestitterne gerne vil have fremhævet og skjult. Ud fra hver kropsdel vil jeg fortælle, hvordan man kan enten fremhæve eller skjule den.

Kropsdele der skal understreges:
Brysterne: Egentlig behøver man ikke at gøre særligt meget for at understrege brysterne. Man kan med held gå med kortærmede bluser, da ærmet slutter lige ud for brystet. Dette vil få det øje, der ser på det, til at lægge mærke til brystet. Tøjet må gerne være kropsnært, og hvis man samtidig understreger taljen med f.eks. et bælte vil barmen også være mere synlig.
Benene: Mænd har ofte de ben, alle kvinder godt kunne tænke sig – lange og slanke. Dem viser man bedst med korte nederdele eller med nederdele med lang slids.
Numsen: Numsen fremhæver man bedst ved ikke at dække den for meget til. Det vil sige ikke for lange jakker og ikke for vide nederdele.
Hofterne: Skal hofterne syne større (det er jo den omvendte verden end når kvinder kigger på tøj) så skal man finde tøj, der fylder omkring hofterne, eller man kan bruge bælte over en jakke eller skjorte så taljen bliver mindre og hofterne derfor syner større.
Taljen: Taljen er svær at få frem på en mand. Især hvis der er en synlig mave. Jeg har hørt fra nogle transvestitter at de vælger at gå med korset, da det holder maven på plads. Derudover kan et bælte være løsningen, eller man kan vælge at købe nederdele med linning, da denne også får taljen til at træde frem.
Den kvindelige side: Her tror jeg svarerne mener det feminine og de kropsdele der er typiske på en kvindekrop, som f.eks. brysterne, hofterne, og taljen.

Kropsdele der skal skjules:
Penis: Mit bedste bud er at man sørger for at købe trusser, hvor stykket mellem benene er bredt og gerne i et elastisk materiale, så der er bedre komfort.
Maven: Er man fra naturen rund, kan man vælge tøj, der falder blødt om kroppen og ikke sidder for stramt. Her er en dyb V-udskæring i f.eks. en jakke meget flot. Det får kroppen til at syne slankere. Min personlige mening er, at man ikke skal gemme sig bare fordi man har for mange kilo på kroppen, man skal ikke købe tøj i oversize eller kun gå i sort, fordi man tror at det skjuler dellerne. Man skal vælge farver, der passer til person og humør og vælge at købe tøj i butikker, hvor de kan vejlede om hvilket tøj, der fremhæver de gode sider vi alle har i stedet for at gemme dem.
Brede skuldre: Dette kan afhjælpes på en enkel måde. Påsatte ærmer gør at skuldrene fremstår bredere, hvor raglanærmer og flagermusærmer får brede skuldre til at virke smallere. Påsatte ærmer med puf og skulderpuder får et bredt skulderparti til at stå meget frem. Udskæringen på bluser kan også have en god effekt, dybe udskæringer fjerner fokus fra skuldrene f.eks. en V-udskæring eller en dyb oval udskæring, hvorimod en bådudskæring vil få skuldrene til at virke bredere.
Halsen: Er halsen bred vil en V-udskæring få halsen til at syne slankere. Har man problemer med en lang hals, kan det hjælpe, at binde et lille tørklæde omkring, eller man kan bære tøj med forskellige ståkraver. En rullekrave kan få en bred hals til at syne smallere.
Den lange lige krop: Mange mænd er som regel højere end kvinder. I beklædningen kan det afhjælpes ved at tøjet har måde vil et øje, der ser på tøjet se på tværs af kroppen og øjet vil hvile ved hver gennemskæring og kroppen, der bærer tøjet vil ikke virke så lang. Lange lodrette linjer får kroppen til at virke længere, da øjet, der ser det, vil kigge oppe fra og ned på en gang. Små mænd vil derfor kunne gøre god brug af denne metode for at virke højere.
Mønstre:Er man glad for opmærksomhed, kan man med held vælge mønstret tøj, hvorimod ensfarvet tøj virker mere afdæmpet.
Kig også på mønsterstørrelsen. Er kroppen lille kan et storblomstret mønster stjæle fokus fra kroppen, og er kroppen stor vil den kun fremstå større, hvis materialet f.eks. er småblomstret.

Jeg har valgt ikke at analysere det tøj, transvestitterne går i, da det jo er almindeligt dametøj, og jeg synes udfordringen, at undersøge hvilket tøj de selv vælger, sammenlignet med hvilke snit, der ville klæde dem bedst, er den største.

Ud fra disse guidelines har jeg valgt, hvilke egenskaber det tøj jeg skal sy skal have. Det skal virke meget feminint, og skabe rundere former. Derudover synes jeg, at det er vigtigt, at der samtidig holdes fast i de personlige fordele min model har.
Jeg er så heldig at Henriette vil stå model for mig. Når man ser på Henriettes krop, som jo er en mandekrop, så er der mange feminine træk, som f.eks. tynde overarme og tynde håndled, samt en forskel fra taljemål til hoftemål på 5 cm, hvilket er lig nogle kvinders mål. Henriette har derudover lange flotte ben.

Konklusion:
Når man møder transvestitter, og lærer dem at kende, så finder man ud af at de er helt almindelige mennesker, der som resten af jordens befolkning, er vidt forskellige. Gennem historiske og psykoanalytiske teorier prøver transvestitter selv at forklare deres anderledes livsstil, og selvom de er grundige kan de ikke fortælle præcis, hvorfor de er blevet transvestitter.
Ved hjælp af forskellige snit og mønstre i og på beklædningen kan man visuelt understrege eller gemme forskellige kropsdele. De brede skuldre og den lange lige krop, der er så udpræget maskuline, kan herved gemmes, og de feminine former kan hurtigt frembringes ved hjælp af f.eks. et bælte.
Transvestitter vælger ofte det meget feminine tøj for at gemme manden, og for at ligne det de helst vil nemlig en meget feminin kvinde.

Joan Jørgensen. 2003.

• Falk, Regitze
  Det gyldne menneske
  Bogen er sat med Times
  Udgivet i Danmark i 1994 af forlaget Lindhardt og Ringhof
• Holten, Lisbeth
  Det drømme er gjort af – en bog om transvestitter og kønsroller
  Trykt i duplex hos Olsen Offset Viborg
  Udgivet i Danmark i 1992 af forlaget Tiderne skifter
• Hobbe, Tobias
  Den lesbiske mand
  Bogen er sat med Baskerville
  Udgivet i Danmark i 1986 af forlaget Vindrose A/S
• Hvad er transvestisme?
  Udgivet af PHI PI EPSILON – Dansk udgave 1970
• Couperus, Mattie og Maris, Sjaan
  MØNSTRE – konstruktion & design for Kvinder, Mænd og Børn
  Oversat fra Hollandsk af Bielfeldt, Inge
  Original titel: Patroon-tekenen
  Dansk udgave udgivet af © Borgens forlag 1989

• Min mand som kvinde TV2
  Sendt kl. 20:00 d. 19. og 26. Marts.

• BT Søndag Artikel om Transvestisme

• http:// geocities.com/westhollywood/stonewall/8505/soge_crossdressing .html
• http:// www.vonbuller.dk/jung/j.html
• http:// ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg .html
  Anderson, Catherine; 2001, is crossdressing “incurable”?
• http:// ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg.inv .html
  Anderson, Catherine; 2001, Freuds sexualinversions hypothesis and crossdressing
• http:// ourworld.compuserve.com/homepages/cathytg/anima .html
  Anderson, Catherine; 2001: Jungs anima theory and how it relates to crossdressing

1. [Retur] www.transvestit.dk
2. [Retur] Vedlægger videobÃ¥nd med programmet “Min mand som kvinde” der blev sendt kl. 20:00 d. 19. og 26. marts 2003.
3. [Retur] Citat: Falk, Regitze, Det gyldne menneske S. 10
4. [Retur] Fra: Falk, Regitze, Det gyldne menneske S. 9
5. [Retur] Vedlægger kalender og postkort fra reklamekampagnen
6. [Retur] Citat: Hobbe, Tobias, Den lesbiske mand S. 9
7. [Retur] Citat: Anderson, Catherine; 2001, is cross-dressing “incurable”?
8. [Retur] www trans-danmark .dk. [Foreningen eksisterer ikke mere. Tina Thranesen.]