| Titel | Ud af skabet, ind i kampen Undersøgelse af arbejdslivsvilkår for LGBT+ medlemmer i PROSA |
| Forfatter | Jannick Friis Christensen og Rikke Voergård-Olesen |
| Sprog | Dansk |
| Udgivet af | PROSA – Forbundet af It-professionelle |
| Udgivet | 9. august 2018 |
| Antal sider | 32 |
| ISBN-10 | Tal |
I rapportens indledning anføres, at titlen har en dobbelttydighed. 1) Den gængse opfattelse af, at LGBT+ personer befinder sig i et skab, som de skal komme ud af for at være åbne om deres kønsidentitet og/eller seksuelle orientering. 2) Om det ikke er fagforeninger og arbejdspladser, der skal springe ud af skabet og ind i kampen for LGBT+ ligestilling og lige arbejdslivsvilkår.
Hensigten med undersøgelsen er at give et indtryk af LGBT+ personers oplevelse af åbenhedskulturen på it-arbejdspladser i Danmark i relation til seksualitet og kønsidentitet.
Undersøgelsen bygger på 1.091 besvarelser af et spørgeskema, som blev sendt til 9.498 medlemmer af PROSA.
Et af de indledende spørgsmål lød:
”falder din seksuelle orientering og/eller kønsidentitet inden for gruppen, som typisk betegnes LGBT+ (bøsse, lesbisk, biseksuel og/eller transkønnet+)?
82 svarede ja til spørgsmålet – svarende til 7,5 % af besvarelserne. Desværre oplyses det ikke, hvor mange transpersoner, der har deltaget i undersøgelsen.
Undersøgelsen skelner overordnet ikke mellem seksuel orientering og kønsidentitet.
Det er derfor ukendt, om der blev svaret “ja” på grund af seksuel orientering eller på grund af kønsidentitet eller “ja” til begge dele.
Der er dog enkelte steder i undersøgelsen, hvor der skelnes mellem de to kategorier.
Det sker f.eks. på spørgsmålet om mulighed for åbenhed på arbejdspladsen. Her stilledes følgende to spørgsmål:
I hvilken grad kan du på din arbejdsplads være åben om din seksualitet?
I hvilken grad kan du på din arbejdsplads være åben om din kønsidentitet?
I rapporten anføres også følgende:
Rapporten skal derfor ikke læses med repræsentativitet for øje grundet den relativt lille sample på 82 LGBT+ respondenter. Som eksempel er det værd at bemærke, at T’et udgør en endnu mindre gruppe end LGB’ere, hvorfor det kan være problematisk at konkludere på vilkårene for T’et ud fra den samlede gruppe af LGBT+, der hovedsageligt består af LG og B personer. Vi lægger vægt på at rapporten i stedet skal kunne skabe mulighed for forandring ved at pege på områder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at problematisere selvfølgeligheder om arbejdsmiljø og LGBT+. Derfor opfordrer vi læseren til med rapportens analyser at reflektere over, hvordan vilkårene for kønsidentitet og seksuel orientering er tilstede i arbejdslivet alt efter, om der er tale om cis eller anden kønsidentitet og hetero– eller anden seksuel orientering.
Det pointeres i rapporten, at der er forskel på at kunne være åben om sin seksuelle orientering og sin kønsidentitet, og så at være det.
I afsnit 3.2. skrives bl.a.:
Eksempelvis er det kun 20 pct., som svarer ’helt enig’ til, at de er åbne over for alle på deres arbejdsplads, selvom vi af nedenstående graf kan se, at 30,2 pct. siger, at de kan være det.
På spørgsmålet:
Hvilke årsager har du haft til ikke at være åben om din seksualitet og/eller kønsidentitet på din arbejdsplads? (Flere valgmuligheder)
Svarer godt 45 %:
Usikkerhed vedr. omgivelsernes reaktioner
I afsnit 4 findes bl.a. svar på en række hypotetiske arbejdslivssituationer.
Et af spørgsmålene lød:
Hvordan ville du have det med, at dele toilet-/omklædningsfaciliteter med en transkønnet kollega?
Der kunne svares på en skala fra 1-10, hvor 1 = utilpas og 10 = tilpas.
Af grafen for svarene kan ses, at cirka to tredjedel svarede “10” – altså, at de ville være tilpas med det. (Præsiceret i den ledsagende tekst til 72,8 %.
* * *
Selv om der i rapporten gennemgående skrives “LGBT+” og “seksuel orientering og kønsidentitet“, så vedrører rapporten primært homoseksuelles forhold.
Uagtet dette, så tydeliggør rapporten behovet for, at arbejdspladserne og de organisationer (både arbejdsgiverorganisationerne og fagforeningerne) gør en indsats for at forbedre forholdene for alle LGBT+ personer.
Det kommer også til udtryk i en af rapportens afsluttende bemærkninger:
Rapportens pointer lægger op til at gøre LGBT+ til et indsatsområde for såvel den enkelte arbejdsplads i form af politikker for håndtering af diversitet i forbindelse med fx barselsaftaler, jobsamtaler, jobannoncer, kollegialt samvær osv., samt for fagbevægelsen på informations- og rådgivningsniveau. Denne form for indsats vil flytte ansvaret fra den enkelte LGBT+ person til et organisatorisk plan og dermed gøre indsatsen til et fælles anliggende.
Ligestillingsminister, Eva Kjer Hansen var til stede hos PROSA ved offentliggørelse af rapporten og holdt tale.
* * *
Rapporten i pdf-format hos PROSA.
Omtale af rapporten den 9. august 2018 hos PROSA.