Navnevejledningen – VEJ nr. 9308 af 22. marts 2022 – er udstedet af Social- og Ældreministeriet i medfør af navneloven og navnebekendtgørelsen.
I vejledningen hedder det bl.a.:
Vejledningen retter sig til personregisterførerne i folkekirken, til personregisterførerne i de trossamfund, der er anerkendt ved kongelig resolution før den 1. januar 1970, til personregisterførerne i kommunerne i de sønderjyske landsdele, til Ankestyrelsen og til Familieretshuset og er et praktisk redskab til brug for behandling af navnesager. I punkt 2, 6, 7 og 8, der beskriver de processuelle regler, nævnes de enkelte myndigheder med fællesbetegnelsen ”myndigheden”, medmindre noget særligt gør sig gældende for den enkelte myndighed.
Vejledningen er opdateret som følge af lov nr. 227 af 15. februar 2022 om ændring af børneloven, navneloven og forskellige andre love (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner m.v.), der i relation til ændringer af navneloven træder i kraft den 1. april 2022. Denne lov indeholder i § 2 ændringer af § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 2 og 3, og § 13, stk. 2 og 3, i navneloven. Ændringerne indebærer, at udgangspunktet om, at fornavne og efternavne ikke må betegne det modsatte køn, ikke gælder, når ansøgeren erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. En person, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan således få et navn, der passer til den pågældendes kønsidentitet, ved at erklære, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Det er således ikke længere en betingelse for disse navneændringer, at der indhentes en erklæring om, at den pågældende er transseksuel eller lignende. Dette gælder også for navneændringer, der er under behandling ved lovens ikrafttræden. I disse sager vil der ikke skulle indhentes en erklæring fra Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske må ligestilles hermed, og en fremsat anmodning herom vil skulle tilbagekaldes, hvis ansøgeren erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Det er personregisterføreren, der skal træffe afgørelse i disse sager. Hvis sagen er blevet forelagt for Familieretshuset, vil Familieretshuset derfor skulle sende den tilbage til personregisterføreren.
Et grundlæggende princip i navneloven er, at en persons navn i første række er et privat anliggende, og kun i anden række er et spørgsmål, som samfundet har interesse i at regulere. Den enkelte bør således som udgangspunkt have ret til selv at bestemme sit navn, medmindre der er stærke grunde til at hindre den pågældende heri.
I vejledningen beskrives de processuelle og materielle regler, som gælder ved behandling af ansøgning om erhvervelse og ændring af navn. […]
3.9. Efternavn med kønsbestemt endelse (eks. -ski/-ska)
§ 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1-5) […]
6) Navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i dette kapitel, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.
Efter navnelovens § 4, stk. 1, nr. 6 kan man få kønsbøjet et efternavn, man i øvrigt har ret til at tage efter navnelovens kapitel 1, uanset om navnet er beskyttet eller frit.
Det er Familieretshuset, der behandler disse sager, hvorfor personregisterføreren skal videresende sagen til Familieretshuset.
[…]
Det ansøgte navn skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet. Undtagelse herfra kan gøres, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn, jf. punkt 5.5.
[…]
3.12. Danske patronymnavne
§ 7. Som efternavn kan endvidere tages
1) en af forældrenes fornavn med tilføjelsen -søn eller -datter,
2) en af forældrenes fornavn med en anden tilføjelse, der viser slægtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette, eller
3) en af forældrenes, bedsteforældrenes eller ægtefællens fornavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som ikke skelner mellem for- og efternavn. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2. Et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. 1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
Stk. 3. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte forhold.
3.12.1. Danske patronymnavne (-søn og -datter)
Efter § 7, stk. 1, nr. 1, kan man tage en af sine forældres fornavne med tilføjelsen -søn eller -datter.
Patronymnavnet skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet, jf. navnelovens § 7, stk. 2. Ønskes der et patronymnavn for en pige/kvinde, skal tilføjelsen (endelsen på navnet) derfor være -datter, og for en dreng/mand skal endelsen være -søn. Der kan gøres undtagelse fra dette krav, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn, jf. punkt 5.5.
[…]
3.12.2. Udenlandske patronymnavne (f.eks. islandske: -dottir og -son og muslimske: Al og El)
Efter § 7, stk. 1, nr. 2, i navneloven kan man tage en af sine forældres fornavne med en anden tilføjelse end -søn og -datter, der viser slægtskabet, hvis det pågældende fornavn har tradition i en kultur, som tillader dette.
[…]
Et navn givet efter § 7, stk. 1, nr. 2, skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet, jf. lovens § 7, stk. 2. Der kan gøres undtagelse fra dette krav, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn, jf. punkt 5.5.
[…]
4.5. Et godkendt fornavn som mellemnavn
§ 11. Som mellemnavn kan tages:
1-3) […]
4) Et navn, der kan tages som fornavn efter § 13, stk. 1, uanset hvilket køn det pågældende navn betegner.
Efter denne bestemmelse kan man få et godkendt fornavn som mellemnavn, uanset om det betegner det modsatte køn. Tina Jensen kan altså få Michael som mellemnavn efter denne bestemmelse.
[Tilsvarende kan Ole Jensen få Lene som mellemnavn efter denne bestemmelse og dermed komme til at hedde Ole Lene Jensen. Denne tekst i skarp parentes er tilføjet af Tina Thranesen og fremgår derfor ikke i vejledningen.]
[…]
Ved en ansøgning om at få et godkendt fornavn som mellemnavn skal personregisterføreren alene undersøge, om navnet er et godkendt fornavn. Dette kan bl.a. gøres ved at undersøge listerne om godkendte fornavne, som findes på Familieretshuset hjemmeside: www.familieretshuset.dk.
[…]
5.3. Godkendte fornavne
§ 13. Som fornavn kan tages et navn, der er optaget på den liste, der er nævnt i § 14, stk. 1, eller som er godkendt efter § 14, stk. 3.
Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. 1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
§ 14. Familieretshuset offentliggør en liste over drenge- og pigenavne, der kan tages uden godkendelse efter stk. 3.
Stk. 2. På den i stk. 1 nævnte liste optages navne, der er eller har været almindeligt udbredt her i landet, samt navne, der er godkendt efter stk. 3.
Stk. 3. Efter ansøgning godkendes et navn, der
1) er et egentligt fornavn,
2) ikke er uegnet til at blive anvendt som fornavn her i landet og
3) ikke er upassende eller kan vække anstød.
Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse og udformning af den liste, der er nævnt i stk. 1, og om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3
Af §§ 13 og 14 i navneloven fremgår, at man som fornavn kan tage et navn, som er på den af Familieretshuset offentliggjorte liste over godkendte fornavne. Listen findes på Familieretshusets hjemmeside: www.familieretshuset.dk. Listen er opdelt i drenge- og pigefornavne.
Efter navnelovens § 13, stk. 2, er det en betingelse, at et fornavn ikke må betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Efter bestemmelsens 2. pkt. gælder dette dog ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn, jf. punkt 5.5.
Ved en ansøgning om navngivning eller navneændring for så vidt angår fornavne skal personregisterføreren og Familieretshuset derfor undersøge, om det ansøgte navn er på listen eller ej, og om det er på den del af listen, der svarer til ansøgerens køn. Det bemærkes, at en række navne, såsom Kim og Nikita, er opført på begge lister, da de er kønsneutrale.
[…]
5.5. Ændring af fornavn for personer, der oplever at tilhøre det modsatte køn
§ 13. […]
Stk. 2. Et fornavn må ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. 1. pkt. gælder ikke, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
Af § 13, stk. 2, 2. pkt., i navneloven fremgår, at der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et fornavn skal være kønskorrekt i forhold til den, der skal bære navnet, når ansøgeren på en blanket godkendt af Familieretshuset erklærer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Ved behandlingen af sagen skal det alene undersøges, om blanketten med erklæringen er korrekt udfyldt.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke regulerer navneændringer for personer, der har gennemført et fysisk eller juridisk kønsskifte, idet disse betragtes som hørende til det nye køn.
Det bemærkes derudover, at en ansøger ikke ved en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn, kan bære to fornavne, der betegner hvert sit køn. En ansøger, der ønsker at bære et navn, der er kønskorrekt i forhold til det erklærede køn, kan ikke samtidig bevare et navn, som er kønskorrekt i forhold til vedkommendes nuværende køn.
Det er som udgangspunkt personregisterføreren, der skal behandle sagerne, jf. § 16, stk. 2, i navneloven.
Dette gælder også ændring af fornavn for personer, der ikke er fyldt 18 år, jf. punkt 7.2.3-7.2.4.
8.2. Hvilke navneændringer skal der betales gebyr for?
Som udgangspunkt betales der gebyr for alle ansøgninger om navneændring.
[…]
Navnevejledningen på Retsinformation.
* * *
Historik
Navnevejledning – VEJ nr. 9159 af 3. marts 2021 hos Retsinformation.
Navnevejledning – VEJ nr. 9393 af 26. juni 2020 hos Retsinformation.
Navnevejledning – VEJ nr. 9264 af 20. marts 2019 hos Retsinformation.
Navnevejledning – VEJ nr. 9040 af 18. januar 2018 hos Retsinformation.
Navnevejledning – VEJ nr. 11359 af 30. december 2015 hos Retsinformation.
Navnevejledning – VEJ nr. 9651 af 28. november 2013 hos Retsinformation.
Navnevejledning – VEJ nr. 9768 af 30. september 2009 hos Retsinformation.
Navnevejledning – VEJ nr. 9187 af 26. maj 2008 hos Retsinformation.