I sagen X, Y og Z v. The United Kingdom – Application no. 21830/93 – konkluderede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at der ikke havde været nogen overtrædelse af artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv), men anerkendte alligevel, at der var et familieliv mellem den transseksuelle og hans partners barn. (§ 37: “X har i enhver henseende fungeret som Z’s “far” siden fødslen. Under disse omstændigheder finder Retten, at dette [de facto] familiebÃ¥nd forbinder de tre sagsøgere.”)
Sagsøgerne var Britiske statsborgere bosiddende i Manchester, England.
X var kvinde til mand transseksuel, blev født i 1955 og arbejdede som gymnasielærer.
Y var en kvinde født i 1959.
Siden 1979 har X og Y levet i et fast og stabilt parforhold.
Z blev født den 3. oktober 1992 af Y, der var blevet gravid ved kunstig befrugtning med sæd fra en anonym sæddonor.
X blev født som pige, men følte sig fra fireårs-alderen som en dreng. I 1975 begyndte X med behandling med mandlige kønshormoner.
Under Y’s graviditet – i februar 1992 – ansøgte X og Y om at blive registreret som forældre – far og mor – til det kommende barn, men fik afslag. Tilsvarende ansøgninger efter fødslen gav samme resultat. X kunne ikke blive registreret som far til barnet, da han ikke var den biologiske far. Rubrikken i Z’s fødselsattest var derfor blank.
Dommen i sin helhed hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.